Kan borgerne kende forskel på træ?

Offentliggjort 31-03-2017

Mange kender problemet med at opnå den tilpas høje kvalitet af det indsamlede træ, som er en forudsætning for optimal genanvendelse. Assens og Middelfart gav sig i kast med at løse problemet og fandt ud af, at borgerne har svært ved at kende forskel på træ.

Træaffald fylder og vejer. Også i beregningen af genanvendelsesprocenten. Derfor satte Assens Forsyning og Middelfart Kommune sig for at undersøge og afprøve, hvordan mængden og kvaliteten af indsamlet træ kan øges. Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens kommunepulje.

Kvaliteten af det indsamlede træ viste sig hurtigt at være en udfordring. Det indsamlede træ i fraktionen "rent træ" blev undersøgt, og analysen viste, at kun lidt mere end halvdelen af det rene træ var egnet til genanvendelse. 9 % havde kvaliteten A1, mens 45 % havde kvaliteten A2. Konklusionen blev således, at rent var træet ikke. Måske med god grund.

Betegnelsen "rent træ" hjælper faktisk ikke kunderne. Når træet for eksempel er malet, fremstår det ikke særligt rent. Omvendt kan imprægneret træ se pænt og rent ud. Så vi valgte at lave fraktionens navn om til "træ til genanvendelse" – også fordi vi vurderede, at potentialet for store mængder A1 var for småt," fortæller Jan Eilsø Nielsen fra Assens Forsyning.

Den forenklede sorteringsvejledning var første skridt for at gøre det nemmere for kunderne at ramme rigtigt.

Kundernes tror, de kan, men de kan ikke

I projektets brugerundersøgelse blev 267 kunder interviewet. 80 % af dem mente, at det var let at forstå, hvor træaffaldet skulle afleveres. 80 % gav udtryk for, at de aldrig kom i tvivl. Derefter blev borgerne bedt om at vurdere seks fotos af træaffald og placere træet i de rigtige fraktioner.

83 % svarede forkert på spørgsmålet om, hvor vinduesrammer skulle hen (en særlig container til vinduesrammer, da de kan indeholde PCB), 78 % vidste ikke, hvor MDF-møbler skulle hen (småt brændbart, hvis møblet indeholder store mængder MDF), og 75 % vidste ikke, at den trykimprægnerede havestol skulle i containeren med trykimprægneret træ.

Kunderne tror, at de kan finde ud af at sortere deres træaffald, men det kan mange af dem reelt ikke. Det giver os en særlig udfordring med at vejlede dem, fordi de som udgangspunkt ikke mener, at de har brug for hjælp. De spørger eksempelvis ikke pladsfolkene om råd," forklarer Jan Eilsø Nielsen.

Det blev derfor et mål i sig selv at få kunderne til at stoppe op, blive opmærksomme på potentielle problemer og vurdere deres egen adfærd. Ellers ville der ikke ske ændringer. Til det formål blev opstillet store bannere, mobile skilte og plakater med kampagnebudskaber.

Pladsmedarbejdere skal skabe kontakt

Fordi kunderne havde brug for hjælp til at sortere deres træ, men ikke selv spurgte efter den, måtte pladsfolkene bringes mere i spil. For at ruste pladsfolkene til opgaven kom de blandt andet på studietur til Novopan (nu: Kronospan). På den måde kunne de rådgive kunderne om korrekt sortering på baggrund af, at de havde set med egne øje, hvordan genanvendelse af træet foregår.

Pladsfolkene skal i højere grad end før være proaktive og selv henvende sig til kunderne. Det kræver motivation, som blandt andet kommer, når man føler, at man har styr på tingene. Samtidig er det essentielt, at alle medarbejdere holder sig til den samme information, så kunderne får den samme forklaring, uanset hvilken medarbejder de henvender sig til. Ellers er vi med til at skabe myter og forvirring," mener Jan Eilsø Nielsen.

Mere genanvendelse af træ med dialog

Allerede nu er kvaliteten af det indsamlede træ blevet bedre, men effekten af indsatsen forventes især at vise sig på længere sigt. Ikke mindst fordi projektet har gjort Assens Forsyning og Middelfart Kommune meget klogere på kundernes udfordringer på genbrugspladserne.

Vi har fået en langt bedre forståelse for, hvordan vi kan påvirke kundernes adfærd i en positiv retning, som vi vil bruge fremadrettet. Men lige så vigtigt har vi fået mere viden om sammenhængen mellem fraktionernes kvalitet og afsætningsmulighederne. Det betyder, at vi kan indsamle mere målrettet til aftagernes krav," vurderer Jan Eilsø Nielsen.

Jan Eilsø Nielsen håber desuden, at dialog og tættere forbindelser mellem aftagere og indsamlere vil give grobund for nytænkning og på sigt udvide mulighederne for at genanvende mere træaffald end i dag.

Gode råd til andre kommuner

  • Kom ud og se, hvad der sker med affaldet. Besøg aftagerleddet eller fx et sorteringsanlæg. Det er lettere at vejlede kunderne og forklare om sortering, når man har set, hvad der sker med affaldet – og har set, at der sker en reel genanvendelse.
  • Placér containerne, hvor det er naturligt for kunderne. Det skal være let for kunderne at gøre det rigtige. Det kan gøres ved at samle de forskellige træfraktioner, som kunderne typisk har i en samlet bunke.
  • Sortering af træ kræver ”professionel hjælp”. Dialogen med kunderne er den vigtigste kanal til information om korrekt sortering, og det er i dialogen, at man kan forklare, hvorfor man skal sortere.
  • Inddrag pladsmedarbejderne. Pladsmedarbejdere skal inddrages fra starten. Lyt til deres udfordringer og erfaringer.
  • Inddragelse tager tid – og skal gentages. Medejerskab kræver inddragelse, og inddragelse tager tid. Hvis pladsmedarbejderne skal spille en central rolle, skal de løbende inddrages.
  • Intern lancering lige så vigtig som den eksterne. For at kampagnen skal leve, skal den i første omgang lanceres internt, så alle deltagere (især pladsmedarbejdere) er trygge ved deres rolle.
  • Sæt klare mål. Alle skal kende målet for kampagnen/projektet, så der er en fælles ide om, hvad man arbejder hen imod.
  • Informér løbende om resultater. Det er med til at motivere til en øgets indsats, når man følger med i, hvordan det går med at nå målet
  • Test prototyper først. Brug pladsmedarbejdernes viden til at teste prototyper på info-materialer, før det sættes i produktion.
  • Virkning af kommunikation tager (også) tid. Budskaber skal gentages flere gange – og helst på flere platforme. Det tager tid at ændre vaner.
  • Timing af kampagne. Hav fokus på, hvornår på året en informationskampagne starter: vi oplevede, at sommerperioden ikke var optimal pga. ferievikarer, som af gode grunde ikke kendte til kampagnen, og derfor ikke kunne rådgive eller gøre opmærksom på kampagnen.

Kontakt: Jan Eilsø Nielsen, Assens Forsyning