Kræs for borgerne med solide poser og ugetømning af madaffald

Offentliggjort 15-06-2017

Det lønner sig. Fokus på borgernes oplevelse af affaldshåndteringen har været en ledetråd for Rødovre Kommune i tilrettelæggelsen af ordningerne. Det er en af grundene til, at kommunen har succes med indsamling af madaffald.

Med en renhedsgrad på 98 % (ifølge en måling i 2016) er det indsamlede madaffald fra Rødovre Kommunes 8.000 villaer og rækkehuse blandt det reneste i landet. Kvaliteten er ikke helt så høj i de 10.000 etageboliger, men begge steder er der stor opbakning til affaldssortering.

Det gælder også udsortering af madaffald, som har været obligatorisk siden 2013. Stort set alle borgere har taget det til sig.

Det er kun enkelte borgere, som ikke vil sortere madaffald, og dem gør vi altså ikke noget ved. Selv om det er en obligatorisk ordning, kan vi ikke tvinge nogle til at gøre en indsats. Det er bedre, at det så kommer i restaffaldet, end at der bliver fejlsorteret. Ved enkelte fejlsorteringer lægger skraldemanden en seddel til borgeren, og hvis kvaliteten er helt i bund, så bliver den tømt i skraldebilens rum til restaffald," fortæller Thomas Jørgensen, affaldskonsulent i Rødovre Kommune.

Bevidste valg med fokus på høj service

Allerede før indførelsen i 2013 tænkte kommunen et højt serviceniveau ind i ordningen og forsøgte at forudse og løse potentielle problemer, inden de opstod. Indsamling af madaffald blev indført sammen med husstandsindsamling af papir, plast, metal og glas, men fokus var især på madaffaldsordningen, som man vurderede kunne give de største udfordringer og gener.

I forhold til madaffaldsordningen blev det diskuteret, om man skulle vælge en mere økonomisk ordning med 14 dags-tømning med afhentning ved skel eller en mere serviceorienteret ordning med ugetømning med standplads. Den sidstnævnte løsning blev valgt – også fordi den fulgte den linje, som borgerne var vant til fra tidligere.

Vi kunne i vores indledende forsøg se, at ugetømning minimerede generne ved lugt, lækager og maddiker, men i sidste ende var valget en politisk beslutning, som bundede i ønsket om at bevare serviceniveauet. Også selv om det betød en lille stigning i renovationsgebyret. Måske indfører vi på sigt en frivillig 14 dages-tømning, men med ugetømningen får vi kun få henvendelser om lugt, læk og insekter, så vi ser det som en stor succes og i den grad pengene værd," forklarer Thomas Jørgensen.

Kraftige poser forebygger problemer

Rødovre valgte fra starten nogle kraftigere poser, som er mere holdbare end de almindelige standardposer på otte liter. Den er en anelse dyrere, men til gengæld kommer der stort set ingen klager over lugt, maddiker og læk fra den biopose.

Vores indledende forsøg viste også, at posens kvalitet var vigtig, hvis man gerne ville indføre en komposterbar pose. Der var mange uheld og dårlige oplevelser med den almindelige pose, så det var en let løsning at vælge den kraftigere posetype. Den lidt højere udgift til poser ser vi som en investering i at forebygge problemer med lugt og lækage," pointerer Thomas Jørgensen.

Anbefalinger til kommuner som ønsker at indføre madaffald

  • Vær bevidst om, hvilket serviceniveau kommunen tilbyder borgerne allerede, og hvad borgerne dermed er vant til at få fra kommunen – fx afhentning af skrald på standplads, en enkelt beholder til alt, storskraldsordning osv.
  • Alle ændringer kan føles som en forringelse af service, så derfor er det vigtigt at tænke service ind i en kommende ordning. Hvilket serviceniveau skal og kan der være i fremtiden? Kan man fortsætte med ugetømning, eller skal tømningsfrekvensen ændres?
  • Eksisterer der lokale forhold, som kan udgøre en barriere eller udfordring? Det kan fx være mange sommerhuse med udenlandske gæster.
  • Der er lavet mange forsøg i hele Danmark, men et lille forsøg i egen kommune kan give lokalt ejerskab og afsløre lokale særpræg og barrierer. Desuden kan man undersøge folks holdninger og barrierer, så kommunen kan forebygge eller forberede sig.

Fakta

I 2011 besluttede et politisk flertal at arbejde for at indføre mere sortering for ca. 8.000 villa/rækkehuse og ca. 10.000 etageboliger i Rødovre Kommune. Dengang havde kommunen blot en sæk til dagrenovation, så visionen om mindst seks fraktioner var et stort spring.

Siden april 2013 har kommunen obligatorisk indsamling af seks fraktioner i tre todelte beholder: madaffald, restaffald, papir, plast, metal og glas.

Før den nye ordning blev indført gennemførte kommunen to forsøg. Det første forsøg var med 650 husstande i 2009-2010, som skulle sortere de seks fraktioner i tre todelte beholdere. Det andet forsøg dækkede 150 frivillige husstande over hele kommunen, og formålet var at få viden om, hvilke fraktioner der passede godt sammen, hvor store kamrene i beholderne skulle være og tømmefrekvensen. Her fandt kommunen bl.a. ud af, at papir og plast passede godt sammen. 

Kontakt

Thomas Jørgensen, affaldskonsulent i Rødovre Kommune
E-mail: