Smid de fine ord ud, hvis du vil lære børn om affald

Offentliggjort 31-10-2017

Børn forstår affald og sortering, når der tales konkret med udgangspunkt i deres egen hverdag. Begreber som cirkulær økonomi skaber ikke billeder på de små nethinder. Københavns Kommune har gennem flere år arbejdet med, hvordan man lærer børn om affald i børnehaven og skolen.

Børn er hurtige til at lære at tilpasse deres adfærd til forskellige situationer. Når de lærer om genanvendelse og affaldssortering i skolen, betyder det derfor ikke nødvendigvis, at de ændrer adfærd derhjemme. For i hjemmet er der andre regler — og forældrene, de fysiske rammer og de daglige rutiner lægger måske op til at gøre ting anderledes.

Når man vil lære børn at sortere affald, er det derfor et mål i sig selv at gøre dem bevidste om, at de har et valg — også derhjemme.

Affaldshåndtering er altid del af en helhed, som den eksisterende adfærd passer ind i. Hvis vi vil påvirke den adfærd, må vi inspirere børnene ved at vise, at der er flere forskellige måder at håndtere affald på. At det ikke behøver at være svært — eller farligt — at ændre på hverdagens praksis og gøre tingene på en anden måde, end de plejer," forklarer Flemming Sjølin Bauer, der er specialkonsulent i Københavns Kommune og har været en drivende kraft i to kommunepuljeprojekter om emnet.

Smid de fine ord ud

Når voksne taler om affald, kommer det hurtigt op i de højere luftlag med begreber som ressourcer, cirkulær økonomi, genanvendelse og nyttiggørelse. For børn er det ord, som ikke klæber særlig godt på den hverdag, de kender.

Voksne taler meget om "hvorfor", men børn interesserer sig mere for "hvordan". Så hvis børnene skal have noget ud af det, må vi smide de fine og "voksne" begreber væk og blive konkrete i stedet. Eksempelvis arbejder vi med fiktive familiehistorier om, hvordan forskellige familier gør med deres affald. Den kontekst kender børnene, og så forstår de pointerne meget bedre," siger Flemming Sjølin Bauer.

Københavns Kommune arbejder ligeledes med leg og teater som måder at lære børnene om, hvordan og hvorfor man genanvender.

Madpakker fulde af eksempler

Et eksempel var et undervisningsforløb i skolen, som brugte teater til at gøre emnet konkret. Emnet var hentet i elevernes skoletasker — madpakken. Eleverne opførte en slags teater om, hvordan madpakkerne blev til i deres hjem, hvilket bl.a. åbnede for at tale om forskellige slags emballager, genbrug, affaldsminimering og madspild.

Madpakker er fulde af eksempler, man kan tage op. Vi sammenlignede kredsløbene for fx stanniol, plastposer og genbrugelige madkasser. Vi talte også om at bruge rester fra gårsdagens aftensmad, og hvordan man begrænser mængden af affald. Et af målene med forløbet var at give eleverne en forståelse for, at madpakkeaffaldet faktisk er en potentiel ressource. Samtidig fik eleverne en bevidsthed om deres affaldsadfærd og forskellige normer om affald," lyder det fra Flemming Sjølin Bauer.

Fakta

Find yderligere information i de to kommunepuljeprojekter, som Københavns Kommune har deltaget i:

  • Skoler og daginstitutioner som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald
  • Affaldspædagogik mellem daginstitution, skole og hjem

Materialer

Københavns Kommune har sammen med Professionshøjskolen UCC og Aarhus Universitet (DPU) udviklet og testet undervisningsmaterialer til børnehaver, indskoling og mellemtrin.

Materialer til børnehaver:

  • Fiktive familiehistorier – For at kunne tale om forskelle i affaldshåndteringen
  • Læringsforløb og lege – For at skabe bevidsthed om børnenes og deres familiers egen affaldsadfærd og affaldsnormer
  • Kreative projekter – For at forstå affald som materialer der kan blive til noget nyt
  • Jord til bord – Aktiviteter der opbygger en affaldspraksis i børnehaven med afsæt i institutionens organiske affald 

Materialer til indskoling og mellemtrin

  • Materialet er bygget op om ét længerevarende læringsforløb, med den ”affaldsfri” madpakke som omdrejningspunkt.

Kontakt

Flemming Sjølin Bauer, seniorkonsulent i Københavns Kommune, e-mail: .dk