Affaldsundervisningskoncept for ungdomsuddannelserne (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Som markedet ser ud i dag er undervisningsmaterialer om affald typisk centreret omkring yngre børn i daginstitutioner og på grundskoler, hvorefter affald bliver et mindre aktuelt emne, på trods af at det typisk er på de næste uddannelsestrin, de unge mennesker flytter hjemmefra og starter egne forbrugs- og sorteringsvaner.

Derfor har Sønderborg Kommune, Sønderborg Forsyning og House of science ønsket at udvikle et materiale, hvor omdrejningspunktet er at bevidstgøre netop de studerende på ungdomsuddannelserne om affalds genanvendelighed, værdi og miljømæssige udfordringer. Studerende på ungdomsuddannelserne har derfor også været omdrejningspunktet for dette projekt, således at det sikres, at børn og unge igennem hele deres opvækst, indtil de selv stifter hjem, har forholdt sig til affalds mange værdier og udfordringer.

Resultater

Findskjulteskatte.dk rummer 9 opgaver, som handler om, hvordan man håndterer genanvendelige materialer, samt hvilken effekt det har på miljøet, hvis vi håndterer dem uhensigtsmæssigt. Opgaverne er bygget op over en tretrinsmodel med overskrifterne inspiration, opgaver, aflevering. Det er en model som er blevet diskuteret i arbejdsgrupperne, og som der har været enighed om, fordi den åbne model tillader de studerende at arbejde selvstændigt og dermed finde sine egne veje i opgaverne.

Under inspiration finder de studerende en række forskelligartede materialer, som belyser emnet fra forskellige vinkler og med forskellige holdninger. Hensigten er, at de studerende her finder interesse for emnet og eventuelt oplever nogle problematikker, som de gerne vil arbejde videre med. Materialet består af både rapporter, artikler og film.

I opgavefanen finder de studerende herefter en række formulerede opgaver, som udtrykker en række problemstillinger. Alle opgaver er tagget med et eller flere fag, som synliggør hvem opgaven kan have relevans for. Hensigten er, at de studerende finder en opgaver, som passer til deres fag, og som de personligt finder spændende at undersøge og udforske. Mange af opgaverne tager udgangspunkt i de studerendes hverdag for at sikre at de bliver i stand til at se sig selv håndtere deres eget affald.

Når de studerende har valgt opgaver, vil de efterfølgende finde en række kildematerialer på hjemmesiden, som er udvalgt til at kunne besvare nogle af problematikkerne i de forskellige opgaver. Det er dog ikke et krav, at de studerende bruger dette materiale, da der stadig opfordres til, at de studerende selvstændigt former deres egen opgave ved også selv at finde relevante materialer.

Under aflevering findes tre forslag og muligheder for aflevering. Typisk vil mange af de studerende underlægges et krav om en skriftlig aflevering, men her opfordres ligeledes til at tænke visuelt og kreativt. Kan de studerende eksempelvis lave en fotoudstilling, bruge infografics eller lave en musisk formidling? Hensigten er at synliggøre, at de kreative fag kan tilbyde meget til denne type opgaver. Det er ligeledes en vigtig faktor, fordi de studerende tit oplever at skulle kombinere fag, som ikke nødvendigvis virker sammenhængende.

Aktiviteter gennemført i projektet

Hele projektperioden er bygget op omkring en agil arbejdsproces, hvor målet fra starten ikke har været yderligere defineret, end at det skulle indeholde et undervisningsmateriale, som kan gøre unge mere bevidste om affald.

Det har fra starten af projektet været prioriteret højt at inddrage målgruppen, og derfor er der brugt en del kræfter på at udvikle en relevant fremgangsmåde, hvor målgruppen så vidt muligt har været en aktiv del af udviklingen. Det vil sige, at projektteamet aktivt har valgt ikke blot at tale på vegne af deres målgruppe, men i stedet har valgt at designe projektet i samarbejde med målgruppen. Denne beslutning har haft flere betydninger for projektet. Først og fremmest har det betydet en opkvalificering af resultatets indhold, fordi materialet fra starten har haft målgruppens behov og ønsker som omdrejningspunkt. Dermed er indholdet koncentreret omkring elementer, som underviserne selv har fundet og kvalificeret som brugbart og relevant stof. Ligeledes har studerende vurderet, hvilken type opgaver og materiale de kan se sig selv arbejde med, samt vurderet, hvordan indholdet skal vinkles for at motivere dem til at dykke yderligere ned i stoffet. Det betyder dog også, at samarbejdet med målgruppen har krævet en større koordinering, således der sikres en vis fremgang og udvikling af projektet.

For at kortlægge og italesætte deltagernes forventninger mødtes vi til en opstartsworkshop (med i alt 15 personer: to studerende, syv undervisere, en affaldskonsulent, to eksterne konsulenter til faciliteringen og aktører fra de tre projektindehavere). Ved hjælp af små spil, opgaver og debat fik vi svar på forventningerne til indholdet og indpakningen af materialet:

  • Hvordan gør man affaldsviden lækker og spændende?
  • Hvad kan gøre affald spændende for målgruppen?
  • Hvordan gør man emnet brugbart i undervisningen?

Opstartsworkshoppen blev efterfulgt af to arbejdsgruppemøder med deltagerne, hvor der blev arbejdet i dybden med konceptualiseringen af projektet. Arbejdsgrupperne har alt i alt fungeret efter hensigten og har bidraget med kvalitativt og reflekteret indhold til undervisningsmaterialet, hvor der er taget højde for, at indholdet er brugbart og lettilgængeligt for underviserne og stadig spændende og interessant for de studerende.

Efterhånden som konceptet blev defineret og konkretiseret, er inddragelsen af målgruppen minimeret for på det tidspunkt at bruge den professionelle viden i teamet til at strukturere og visualisere det på nuværende tidspunkt begyndende design. Herefter er designet blevet produceret af kommunikationsbureauet Tankegang, som har deltaget i alle faser af projektet.

Projektets gode råd til andre

  • Brugerinddragelse. Selvfølgelig kan man ikke spørge alle, men find en håndfuld i målgruppen og brug deres tanker aktivt i udviklingen af projektet.
  • Skarpe deadlines. Vi pressede projektet sammen til at vare ganske få måneder. Det var hårdt arbejde mens det stod på – men det blev ikke et træls evighedsprojekt.
  • Agil arbejdsproces. Vi har ikke haft konceptet udtænkt på forhånd. Det har vi arbejdet hen imod og det har ændret karakter mange gange undervejs. Det at vi har været åbne overfor ændringer har givet et bedre slutprodukt.
  • Facilitator. Det har været et projekt med mange aktører, så vi har været glade for at have en eksterne facilitator, der har haft styr på de store linier undervejs.

Kontaktperson

Martin Frank Mogensen, Sønderborg Forsyning

Fakta om projektet

Hovedansøger: Sønderborg Forsyning
Medansøger: Sønderborg Kommune og House og Science
Tilskud: 470.600 kr.