Afprøvning af ny kommunikationsform ”doorstepping” til at fremme en ny bringeordning (2015)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Projektet vil afprøve effekten af doorstepping som værktøj til at få flere borgere til at udsortere mere affald til genanvendelse via en bringeordning (med fokus på småt metal og plast). Doorstepping skal her forstås som at levere mundtlig information til borgeren på borgerens adresse. Projektet undersøger, hvordan doorstepping har virket som kommunikationsform, bl.a. ift. at ændre på borgernes holdning og motivation til at sortere, og om borgerne selv synes, at det er ok, at der bliver doorsteppet hos dem.

Endelig har projektet kortlagt borgernes holdning til en bringeordning versus en henteordning.

Resultater

Igennem projektet blev det vist, at det er muligt at øge udsortering af plast og metal fra restaffaldet via informationskampagner baseret på doorstepping.

Beregninger fra forsøget med doorstepping som kommunikationsform viser, at der er potentiale for at reducere mængden af metalemballager med ca. 29 gram/husstand/uge, forudsat at alle borgere havde fået information om nye muligheder for udsortering/motivation via doorstepping. Dette svarer til en potential reduktion på 22 % af metalemballager fra restaffaldet.

For plastemballager viser beregninger, at der er potentiale for at reducerer mængden med ca. 20 % ved at benytte doorstepping som kommunikationsform. Dette svarer til 103 gram/husstand/uge, hvis alle borgere var blevet doorsteppet.

At det er muligt at reducere mængden af plastemballager med 20 % og metalemballager med 22 % er et godt resultat. Da det realistisk ikke er muligt at udsortere alt emballage (noget vil være beskidt, andet vil være forurenet osv.). Derfor vil potentialet for at udsorterer den realistiske mængde af emballager endda være større.

I forsøgsperioden blev der ligeledes indsamlet større mængder plast- og metalaffald via kuberne fra området som modtog information via doorstepping i forhold til området som kun modtog information via en folder.

Samme billede gør sig gældende i forhold til kvaliteten af det indsamlede affald. Det indsamlede plast – og metalaffald, i det område, hvor doorstepping blev brugt som kommunikationsform, var i højere grad korrekt sorteret i forhold til det område, hvor borgerne kun havde modtaget en folder med information om de nye kuber.


I alt 538 husstande blev besøgt under informationskampagnen. Doorstepperne fik kontakt og givet information til i alt 440 husstande svarende til en hit-rate på 82 %.

Der var stort set ingen borgere, som ikke syntes om at blive kontaktet på deres hjemmeadresse. Mange gange blev doorstepperne, mødt med et ’tak for den service/de oplysninger’. De borgere, der havde lidt travlt, var gode til at gestikulere at de ikke havde tid til yderligere dialog, men gerne ville høre hvad doorstepperne havde at sige om den nye sorteringsmulighed og de borgere, der ikke havde modtaget en folder, blev glade for at få en ny.

Doorstepperne opfattede endvidere deres påklædning som enorm vigtig. Det at de bar gule sikkerhedsveste og en kasket med Hillerød Forsynings logo på – gjorde at de blev opfattet legitime og var synlige.

Der er både plusser og minusser ved doorstepping som kommunikationsform:

Plusser:

  • Man taler om det i byen, - på den måde giver det sorteringen en slags identitet
  • De sure kunder kan lukke luft ud.
  • Da det er relevant for borgerne (man prøver ikke at sælge dem noget eller vil have noget af dem).
  • Det opfattes som en service.
  • Borgerne bliver mødt med et ansigt, hvormed billedet af Forsyningen / kommunen bliver personificeret
  • Mange af dem der står på grænsen mellem at sortere/ikke sortere, bliver nemt påvirket – da de kan få den information/skub, som de har manglet for at sortere mere.
  • De som ikke har set informationen bliver konfronteret med den samt det sikres, at de modtager en folder.
  • Man booster eventet (de nye sorteringsmuligheder) og giver det en nyhedsværdi; både gennem avis, folder og doorstepping.

Minusser:

  • Man skal passe på hvad man bruger det til – forsøger man at sælge, diktere, tage noget fra borgeren – bliver det hurtigt negativt (både for borger og doorstepper). 
  • Borgerne kan tro at man er tyv / fra Told og Skat. Altså tvivle på doorstepperens rolle.
  • Noget information sælger bedre end andet.
  • Det er svært at kontrollere om doorstepperne informerer om de rigtige ting.
  • Det er svært at standardisere.

 

Aktiviteter gennemført i projektet

Der blev i perioden januar til marts 2015 udarbejdet en projektbeskrivelse med udspecificering af aktiviteter og udarbejdelse af tidsplan for projektet. Der blev efterfølgende udarbejdet budget på baggrund af indhentede tilbud. Der blev indhentet to tilbud på doorstepping- og affaldsanalyse-aktiviteten.

Projektet startede op hen over sommeren 2015 med udvælgelse af to standpladser og to rundt omliggende forsøgsområder på 500 husstande. I starten af september 2015 blev de nye kuber til indsamling af plast og småt metal opstillet. På begge standpladser blev der opstillet skilte med piktogrammerne for hhv. plast (hård og blød plast) og metal. Kort tid inde i projektets forløb oplevede vi at glaskuberne ofte var overfyldte, hvilket resulterede i, at der blev smidt glas ned i de to nye kuber til plast og metal. Det er vigtigt at sørge for, at kapaciteten på kubestandpladsen er korrekt for at undgå sammenblanding af fraktioner. Der blev opstillet yderigere en glaskube.

I begge forsøgsområderne fik samtlige 500 husstande udleveret en folder med information om forsøget med den udvidede bringeordning. Folderen indeholdte yderligere information om, hvilke fraktioner der kan udsorteres til kuberne og hvorfor det er vigtigt at udsorterer plast og metal.

Doorstepping informationskampagnen blev udført den efterfølgende uge i det forsøgsområder der var udvalgt til at skulle ”doorsteppes”.

Efter 6 måneders forsøgsperiode med de opstillede kuber til plast og metal, blev udvalgte husstande fra begge forsøgsområder ”doorsteppet” og der blev udført affaldsanalyser på restaffald fra ca. 100 husstande fra hver af de to forsøgsområder. Der blev i samme periode udført affaldsanalyse på indholdet i plast og metal kuberne fra en tømning fra begge standpladser.

Der var udfordringer med at sikre, at skraldemændene indsamlede restaffald fra de korrekte husstande. Det er vigtigt at sikre at alle på vognen ved, hvilke adresser der skal indsamles fra.

Tidsplan

Januar – marts 2015: Udarbejdelse af projektbeskrivelse

Januar – marts 2015: Indhentning af tilbud og udarbejdelse af budget

Juni – juli 2015: Udvælgelse af kubestandpladser og forsøgsområder

Juni – juli 2015: Indkøb og opsætning af kuber til metal- og plastindsamling

Juli – august 2015: Udarbejdelse af informationsmateriel – informationsfoldere, skilte til standpladser

September 2015: ”Doorstepping” informationskampagne

Marts 2016: ”Doorstepping” spørgeskemaundersøgelse

Marts 2016: Affaldsanalyse – udvalgte husstande

Marts 2016: Affaldsanalyse – kuber

April – maj 2016: Afrapportering

Projektets gode råd til andre

  • Vær opmærksom på om doorsteppingen skal udføres som informationskampagne eller til at indhente viden om borgernes vaner/ holdninger i forhold til at sorterer. Borgerne opfatter det som en service at få information om en ny ordning via doorstepping.
  • Vær opmærksom på påklædning, det er vigtigt at borgerne kan se, hvor informationsmedarbejderne kommer fra. Det fungerede godt med sikkerhedsvest og kasket/ hue med Hillerød Forsynings navn og logo.
  • Hold spørgsmålene og informationerne enkle og klare
  • Det kan forventes at der kommer spørgsmål til andre ordninger/ forhold i kommunen så det er vigtigt at informationsmedarbejderne er godt klædt på til at kunne svare på andre spørgsmål eller ved hvem de kan henvise til.
  • Tidspunktet på året (hhv. september og marts) var gode tidspunkter da det ikke var for koldt at gå rundt og det blev ikke tidligt mørkt.
  • Tidspunktet på dagen, kl. 16 -19, fungerede godt da mange var hjemme og det var ikke mørkt.

Næste skridt

Hillerød Forsyning overvejer at kører en informationskampagne på sortering i 7 fraktioner (mad-, restaffald, papir, pap, glas, metal og plast) i et rækkehusområde med fællesmateriel, hvor der pt. kun sorteres madaffald, papir og pap og hvor der er udfordringer i forhold til mængden af restaffald og hvad der puttes i beholderne. Der er endnu ikke lagt budget eller tidsplan.

Kontaktperson

Vibeke Lei Kristensen, Hillerød Affaldshåndtering A/S

Fakta om projektet

Ansøger: Hillerød Affaldshåndtering A/S
Tilskud: 294.411,96 kr.

Billeder fra projektet