Analyse og kommunikationsindsats for bedre sortering af madaffald, plast, papir, metal og glas i villaer i Brøndby Strand Nord (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Formålet med projektet var at undersøge, hvordan man som kommune kan kommunikere omkring korrekt affaldssortering i et område, hvor målgruppen er borgere med mange forskellige kulturelle baggrunde. Dette blev gjort ved at gennemføre en analyse og kommunikationsindsats i et afgrænset villaområde, som i projektet er kaldt ”Brøndby Strand Nord”.

Da Brøndby Kommune i 2014 indførte husstandsindsamling af seks fraktioner i alle kommunens villaer/rækkehuse, var affaldssorteringen i et villaområde i Brøndby Strand efterfølgende ikke på højde med resten af kommunen. Området er præget af ressourcestærke beboere, hvor en overvejende andel har en anden etnisk baggrund end dansk. Projektet skulle derfor give konkrete erfaringer med, hvordan Brøndby Kommune kan informere, inddrage og kommunikere med beboere i et område med forskellige kulturelle baggrunde og forudsætninger for at forstå dansk med det formål at opnå korrekt sortering af husholdningsaffaldet. Erfaringerne skal bruges i det videre arbejde med implementering af øget sortering i etageejendomme i Brøndby, som også har en beboermasse med mange forskellige kulturelle baggrunde, lige som erfaringerne skal bruges i kommunens affaldskommunikation fremadrettet.

Resultater

Indsigter

En vigtig indsigt fra brugerundersøgelsen var, at borgerne over én kam er positive over for at skulle sortere deres affald – udfordringerne handler primært om, hvordan man skal sortere korrekt. Kampagnen havde derfor som primært mål at forklare, hvordan man sorterer sit affald i de forskellige fraktioner – og ikke at motivere til affaldssortering ved at forklare hvorfor.
De kommunikationsindsatser og -materialer, som blev afprøvet i projektet, er baseret på udvalgte udfordringer og barrierer, som brugerundersøgelsen afdækkede:

1. Mange tror, at de sorterer korrekt, men laver fejl
Strategien er derfor at give folk besked om, at de ikke sorterer korrekt.

Produkt: Der blev udarbejdet en hænger til at sætte på affaldsbeholderen ved fejlsorteringer.

2. De færreste opsøger selv information om affaldssortering
Strategien er, at informationen skal ”komme til borgerne”. Hvis man ikke ved, at man sorterer forkert, vil man nemlig ikke opsøge information om sortering. Undersøgelsen viste også, at flere borgere får viden om affaldssortering gennem snak med venner og bekendte. Strategien var derfor at facilitere dialogen om affald lokalt.

Produkt: Kommunen tog på besøgsrunde i området over to dage (en helligdag og en lørdag) og omdelte kommunikationsmaterialer og tog en snak om affald. I alt fik ca. 250 husstande besøg, resten fik materialerne i postkassen. Der blev omdelt en ”Naboquiz”, hvor man sammen med sin nabo skulle løse en quiz med chance for at vinde gavekort til begge deltagere. Der blev omdelt en stofpose (med materialerne i), hvor der var påtrykt piktogrammer for de fire tørre fraktioner.

3. Den praktiske håndtering af affaldssorteringen opfattes som besværlig/en barriere
Strategien er at hjælpe folk til at få den indendørs sortering sat i system/til at fungere.

Produkt: Interviewfamilierne fik tilbud om en gratis sorteringsløsning i form af bokse eller poser til bryggerset. Det var dog kun få familier, som tog imod tilbuddet. Der blev udarbejdet en flyer med inspiration til indendørs sortering, som blev uddelt under besøgsrunden.

4. I familier med anden etnisk baggrund end dansk er det oftest kvinderne, som har ansvaret for sorteringen af affaldet (i køkkenet)
Strategien er at målrette informationen mod kvinderne og give dem redskaber til at engagere resten af familien.

5. En del beboere (hyppigst kvinder) forstår/læser ikke dansk
Strategien er derfor at lave noget kommunikationsmateriale, som er entydigt og let at afkode uden brug af ord.

Produkt: Alt kommunikationsmateriale blev fremstillet stort set uden brug af ord og kun med brug af farver, piktogrammer og fotos eller illustrationer. Alle farver og fotos var gennemgående i alt materiale.  Der blev under besøgsrunden omdelt en plakat med sorteringsvejledning til ophængning i fx køkkenet med fotos af de typiske affaldstyper, og hvor de hører til. Der blev påsat klistermærker med fotos af affald på oversiden af alle beholderlåg.

6. En del kender ikke til storskraldsordningen
Strategien er derfor at informere om ordningen, og at man kan komme af med bl.a. sit pap en gang om måneden ved at stille det ud på fortovet.

Produkt: Der blev udarbejdet et postkort med foto, der illustrerer storskrald, herunder sammenklappet pap og pap/karton i papkasse. Det blev omdelt under besøgsrunden.

Aktiviteter gennemført i projektet

Tilgang til projektet

Da projektet er støttet af midler fra Miljøstyrelsens kommunepulje (og dermed skal være med til at generere ny viden), lagde Brøndby Kommune vægt på, at der blev anlagt en eksplorativ tilgang, hvor formålet var at blive klogere undervejs. Dels ved at foretage indledende research i form af en brugerundersøgelse samt en analyse af affaldet, og dels ved at afprøve forskellige løsninger eller kommunikationsmaterialer, før kampagnen blev rullet ud. Dette betød ligeledes, at der også skulle være mulighed for at lave ”fejl” og blive klogere på løsninger, som man ikke ville tilbyde fremover.

 

Research

Som afsæt for kommunikationsplanen og kampagnen blev der først gennemført en affaldsanalyse (ved Econet), som vejede mængderne af de indsamlede fraktioner samt undersøgte de typiske fejl i sorteringen. Der blev samtidig foretaget en kvalitativ brugerundersøgelse blandt 10 familier i området, som repræsenterede de største etniske grupper: danskere, pakistanere, tyrkere og kinesere. Undersøgelsen blev gennemført i form af interviews i informanternes hjem.

På baggrund af brugerundersøgelsens første del blev der formuleret en række indsigter, der beskrev barrierer og udfordringer i forhold til at sortere affaldet korrekt. Disse indsigter blev fremlagt og diskuteret på en workshop, hvor også Brøndby Kommune og kommunikationsrådgiveren deltog.

Efterfølgende blev de væsentligste barrierer grupperet og analyseret i forhold til, hvilken strategi der skulle anlægges for at hjælpe borgerne over den pågældende barriere/udfordring.

Test

Efter affaldsanalysen og den første del af brugerundersøgelsen blev der udarbejdet prototyper på forskellige kommunikationsmaterialer, som efterfølgende blev testet i forbindelse med et opfølgende anden-runde interview i de samme familier. Ved disse interviews deltog foruden antropologer, som var ansvarlige for tilrettelæggelsen af brugerundersøgelsen, også en medarbejder fra affaldsteamet i Brøndby Kommune eller en kommunikationsrådgiver for at sikre, at der blev spurgt helt ind til det affaldsfaglige.

Ved testen blev informanterne bedt om at sortere ca. 20 stykker forskelligt affald med hjælp fra en sorteringsvejledning/plakat med fotos af de typisk forekommende affaldstyper samt prototyper på klistermærker til beholderlågene (også med fotos).

Informanterne blev også tilbud et gratis indendørs sorteringssystem, hvor de kunne vælge mellem plastbokse, et sæt med stofbokse eller et sæt med stofposer.

Kampagne

Kommunikationsindsatsen blev tilrettelagt som en kampagne defineret som en koncentreret indsats med et klart start- og sluttidspunkt. Kampagneperioden blev tilpasset tømme-frekvensen af de enkelte fraktioner og varede 11 uger (startende primo juni 2015).

Det bærende element i kampagnen var det personlige møde med borgerne i området. Dette foregik rent praktisk ved, at affaldsteamet sammen med nogle studentermedhjælpere, som var grundigt oplært i affaldssortering, tog på besøgsrunde (over to fridage) hos samtlige 330 husstande, hvor man delte kommunikationsmaterialer ud og tog en snak med borgerne om affaldssortering.

Derudover hyrede Brøndby Kommune nogle studenter til at tage ud i området og sætte klistermærker med sorterings-vejledning på alle beholderlåg (to mærkater pr. låg).

Efter besøgsrunden deltog skraldemændene i kampagnen og omdelte ”hængere” på plast/papir-beholderne ved fejlsorteringer.

Evaluering

Efter kampagnen blev der gennemført en afsluttende analyse af affaldet (ved Econet), lige som der blev gennemført en interviewrunde blandt beboerne. Denne interviewrunde bestod af ni interviews med 10 informanter/familier, som Brøndby Kommune selv stod for at gennemføre.

Overvejelser

En af de oprindelige tanker bag projektet var, at der skulle anlægges en netværks- og partnerskabstilgang, hvor Brøndby Kommune benyttede sig af lokalt forankrede foreninger og talspersoner. I forberedelsesfasen blev det derfor undersøgt, hvilke foreninger der kunne være relevante, fx den Pakistanske Forening, mødregrupper, forskellige kvindegrupper (for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk), sportsforeninger o.l. Brøndby Kommune har tidligere haft gode erfaringer med dialog med og inddragelse af lokale aktører (fx grundejerforeninger), men fravalgte det i dette projekt, da affald/miljø ikke spillede nogen central rolle i de lokale foreninger. Der var således ingen naturlig efterspørgsel på viden om affaldssortering, og det var derfor ikke oplagt at ”pushe” affaldsviden gennem disse kanaler.

I løbet af projektet blev der imidlertid etableret kontakt til formanden for den Pakistanske Forening, som var blevet meget interesseret i affaldssortering og derfor opfordrede kommunen til at deltage på et møde og holde oplæg om affaldssortering. Projektet var med andre ord med til at skabe efterspørgsel efter viden om affald.

Gode råd til andre

  • En-til-en dialog med borgerne/det personlige møde er et meget stærkt redskab. Det er information skræddersyet den enkelte husstand.
  • Skraldemændene er vigtige samarbejdspartnere. For at samarbejdet fungerer, er den personlige dialog med skraldemanden altafgørende. De har behov for at vide mere om korrekt sortering og hvorfor man sorterer, og for at vide at de er kommunens ambassadører.
  • Borgerne vil gerne gøre det rigtige – det skal være vores udgangspunkt i kommunikationen. Forklar dem hvordan (og brug mindre tid på ”hvorfor”).
  • Affaldsvejledninger kun med fotos fungerer godt som alternativ eller supplement til tekstrige vejledninger.
  • Klistermærker med sorteringsvejledning i form af fotos ovenpå beholderlåg giver vejledning som er hurtig at afkode i sorteringssituationen.
  • Sørg for genkendelighed og ensartethed i fotos, farver og piktogrammer.
  • Giv kun den væsentlige/nødvendige information (hvis det er en sorteringsvejledning, skal der ikke tilføjes information om andet, fordi der fx er lidt ledig plads).
  • Del kun det informationsmateriale ud, som folk har brug for, da den væsentlige information elles risikerer at ”drukne”.
  • I kvalitative brugerundersøgelser bør udføreren også have indsigt i affaldsområdet for at kunne grave dybt i årsagssammenhænge. Omvendt er det ikke nok at være affalds-”nørd”, hvis man ikke også har kommunikationskompetencerne.

Næste skridt

Det videre arbejde

Projektet i Brøndby Strand har givet nogle vigtige erfaringer til det videre arbejde med at få mere affald til genanvendelse i Brøndby Kommune – både i villaer og etageboliger.

Dialog

Det personlige møde har vist sig som et stærkt redskab, når man skal formidle de mere komplicerede problemstillinger, både hvis beboerne har vanskeligt ved at læse dansk, men også til alle andre. I ”kampen” om borgernes interesse er det i dialogen, at man får fuld opmærksomhed, og borgerne får information skræddersyet til netop deres behov. Brøndby Kommune vil bruge erfaringerne fra besøgsrunden, når man skal implementere øget affaldssortering i etageejendommene, hvor der også bor folk med mange forskellige kulturelle baggrunde. I villaområderne vil kommunen tage den personlige dialog med borgere, der ikke får tømt deres beholder pga. grovere fejlsorteringer og udlevere informationsmateriale målrettet de udfordringer, der er hos borgeren. Derudover stiller affaldsteamet gerne op til dialogmøder med interesserede foreninger, som fx den Pakistanske Forening i Brøndby Strand, grundejerforeninger m.m.

Brug af udvalgte kommunikationsmaterialer

Projektet viste, at de fleste borgere gerne vil sortere deres affald – men de har brug for konkret hjælp til, hvordan de sorterer korrekt. Og de har kun brug for den information, som passer til netop deres udfordringer, da informationen ellers risikerer at drukne i ”støj”. Fremover vil Brøndby Kommune bruge sorteringsvejledningen/plakaten til etageboliger og kommunale institutioner i Brøndby, når der implementeres nye affaldsordninger, da det er en letforståelig vejledning i, hvordan man sorterer. Kommunen har bl.a. videreudviklet en større plakat til institutionerne.

Klistermærkerne skal supplere plakaten til institutionerne og kan sættes på indendørs sorteringsmateriel. Kommunen vil også fremover tilbyde klistermærkerne, når man er i dialog med borgerne, og tilbyde at sætte dem på beholderlågene, da de ellers risikerer ikke at blive sat på.

De øvrige infomaterialer - postkort med information om storskrald og flyer med inspiration til indendørs sortering - vil blive uddelt til de personer, som efterspørger det, lige som stofposer/tasker kun vil blive brugt ved. evt. arrangementer.

Quizzen kan bruges ved fremtidige arrangementer som et dialogredskab, og den kan i kampagnesammenhæng uddeles til familier som grundlag for en snak med børnene eller andre familiemedlemmer om sortering, da den på en simpel måde kæder et stykke affald sammen med et piktogram og en farve.

Indendørs sortering

I det videre arbejde med implementering af affaldssortering i institutioner i Brøndby Kommune er det besluttet at tilbyde indendørs sorteringssystemer til køkkener, stuer og klasseværelser. Desuden vil affaldsteamet arbejde videre med erfaringerne med at tilbyde hjælp til etablering af indendørs sortering i forbindelse med en indsats i etageboliger.

Skraldemændene som partner

De gode erfaringer med inddragelse af skraldemændene betyder, at kommunen fremover vil holde møder med mandskabet på de enkelte biler med jævne mellemrum – og ikke kun lade kommunikationen gå gennem driftslederne. Dialogen skal bl.a. bruges til at udvikle beskeder til borgerne evt. ved brug af hængere på affaldsbeholderne.

Kontaktperson

Mille Kofoed

Fakta om projektet

Hovedansøger: Brøndby Kommune
Medansøger: M. Larsen Vognmandsfirma A/S
Tilskud: 671.250 kr.