Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland - Teknologianalyse (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

På baggrund af en større analyse af sammensætningen af husholdningsaffald, er det identificeret, at det organiske affald udgør ca. 40 % af dagrenovationen. Potentialet for udsortering og genanvendelse af det organiske affald, kan således være en væsentlig bidrager til, at kommunerne kan nå den nationale målsætning om 50 % genanvendelse.

Behandlingsløsninger på Sjælland er begrænset. Det betyder, at der i nær fremtid, vil være mangel på behandlingskapacitet for organisk husholdningsaffald indsamlet på Sjælland.

En række sjællandske kommuner har endnu ikke valgt en behandlingsløsning for den organiske dagrenovation. På baggrund af dette, kortlægger og analyserer denne rapport potentielle sjællandske behandlingsløsninger/teknologispor, der både kan sikre bioforgasning og genanvendelse af KOD som jordbrugs- og gødskningsmiddel. Retningen for projektet har været at opnå de bedst mulige løsninger i forhold til både udnyttelse af energien og genanvendelsen af næringsstofferne.

Projektets hovedformål har således været at styrke vidensopbygningen i sjællandske kommuner og sikre, at der ligger et stærkt og oplyst grundlag for kommunalbestyrelsernes strategivalg for behandling af deres indsamlede organiske husholdningsaffald.

Resultater

Målet for projektet er en strategisk vidensopbygning omkring behandlingsløsninger for organisk dagrenovation på Sjælland, inden der foretages større nye anlægsinvesteringer på området. Håbet er, at denne viden skaber en vis konvergens og synergi mellem de valgte løsninger i det geografiske område.

Projektets geografiske fokus skyldes mangel på tilgængelige behandlingsløsninger på Sjælland. Sammenlignet med det øvrige Danmark, er produktionen af husdyr mindre og derved er der mindre gylle, som skal forgasses. Det betyder, at når samtlige 45 sjællandske kommuner med tiden implementerer indsamlingsordninger for KOD, vil der være et behov for behandlingskapacitet. Derfor skal mulige behandlingsløsninger afdækkes, som tager udgangspunkt i de konkrete geografiske forhold, eks. forholdet mellem mængden af organisk dagrenovation og tilgængelig gylle.

Projektet har taget udgangspunkt i, at det organiske affald skal behandles og genanvendes bæredygtigt. Det betyder, at KOD’en skal indgå i en bæredygtig biogasproduktion, hvorefter den afgassede biogødning anvendes som jordforbedringsmiddel på landbrugsjord. Således recirkuleres næringsstofferne, hvilket der især er behov for på Sjælland, herunder særligt fosfor.

Med udgangspunkt i dette fremtidige kapacitetsbehov på Sjælland, sætter projektet fokus på de teknologiske muligheder for behandling af organisk dagrenovation.

Rapporten, som er produktet af projektet, kan anvendes som et katalog over mulige behandlingsløsninger/teknologispor, og kan således bruges af sjællandske kommuner, når der skal træffes en beslutning angående behandling af den organiske dagrenovation.

I løbet af projektperioden er der blevet identificeret og udvalgt 3 mulige teknologispor på Sjælland:

  1. En grov neddeling og omsætning af KOD på et tørbiogasanlæg.
  2. En fin neddeling af KOD til en biopulp, der omsættes på et vådbiogasanlæg.
  3. En fin neddeling af KOD til en biopulp, der omsættes på et renseanlæg med rådnetank.

Indledningsvis blev et 4. teknologispor belyst – ”Enzymatisk behandlet KOD på et vådbiogasanlæg”, men undervejs i processen blev dette spor fravalgt, da metoden endnu ikke kan opfattes som en behandlingsløsning, der medfører reel genanvendelse af den organiske dagrenovation.

Udover en redegørelse af disse 3 teknologispor, er de alle analyseret i forhold til 4 fokusområder:

  1. Energiudnyttelse af 1 ton KOD.
  2. Mængden af urenheder og forurenende stoffer i KOD’en efter forbehandling.
  3. Recirkulering af NPK-indholdet og organisk stof i biogødningen.
  4. Teknologisporets behandlingskapacitet på Sjælland.

Arbejdet med projektet og analysen af de 3 teknologispor, peger i retningen af teknologispor 2 en våd teknik baseret på pulpning og efterfølgende behandling i biogasanlæg. Enten behandles den pulpede KOD sammen med andre substrater, så som husdyrgødning og slagteriaffald, eller uden sammenblanding med andre substater, som er en forudsætning for de økologiske landsmænds anvendelse af biogødningen.

Fordele ved at behandle KOD sammen med andre substrater som husdyrgødning er, at KOD’en indgår som et mindre, men økonomisk attraktivt, element i biogasbehandlingen, hvor husdyrgødningen ofte udgøre 75 % på tørstofbasis. Fordelen ved at behandle KOD uden sammenblanding med andre substrater er, at økologerne er meget interesserede i at aftage biogødningen, da de har svært ved at få dækket deres gødningsbehov fra andre kilder.

Teknologispor 2 har, med begrænsede investeringer i forbehandlingsteknikken, og biogasteknik med mulighed for anvendelse af andre substrater, en fleksibilitet/robusthed i forhold til fremtidige teknologiske, markedsmæssige og politiske forandringer.

Som følge af redegørelsen og analysen af de 3 teknologispor, beskriver rapporten de juridiske rammebetingelser for kommunale samarbejdsmodeller, som kommuner skal tage i betragtning i forbindelse med håndtering af KOD. Herudover beskrives forskellige kommunale ejerstrategier for KOD, herunder rent kommunalt ejede løsninger samt samarbejdsmodeller med private virksomheder.

Arbejdet med projektet har givet tiltro til, at høje miljø- og klimaambitioner kan indfris ved en behandlingspris, der holder sig under den nuværende forbrændingspris inkl. afgifter, såfremt der sker en omhyggelig planlægning.

Aktiviteter gennemført i projektet

Projektet forløb over 3 faser, indeholdende en Start Camp, en Midterfase og afslutningsvis en Slut Camp. Disse faser indeholdte hver især en række aktiviteter, som var med til at forme projektets fokus og analyse undervejs.

Formålet med at inddele projektet i disse 3 faser, med indledningsvis afholdelse af Start Camp og afslutningsvis afholdelse af Slut Camp, var at sikre, at projektet afdækker netop den viden som sjællandske kommuner har behov for, før de kan træffe en beslutning om behandlingsløsning for den organiske dagrenovation. Udgangspunktet for projektet blev således defineret af den viden, som allerede eksisterede i kommunerne, og kortlægningen og analyserne af behandlingsløsningerne/teknologisporene, blev defineret af kommunernes konkrete vidensbehov.

Projektet blev indledt ved afholdelse af Start Camp med deltagelse af 37 repræsentanter fra sjællandske kommuner, affaldsselskaber og virksomheder, der tilbyder forbehandling af organisk dagrenovation. Forud for campen, havde de deltagende kommuner udfyldt et spørgeskema omhandlende kommunens status og mål for genanvendelse af den organiske dagrenovation. Dette tiltag var med til, at projektgruppen kunne målrette informationen og aktiviteterne på campen, med udgangspunkt i kommunernes situation og lokale problemstillinger.

Under campen blev de 3 teknologispor – ”anvendelse af groft neddelt KOD på tørbiogasanlæg”, ”anvendelse af fin neddelt KOD på vådbiogasanlæg” og ”anvendelse af enzymatisk behandlet KOD på et vådbiogasanlæg” – behandlet og diskuteret af deltagerne. Start Campen resulterede i, at et fjerde teknologispor blev tilføjet - ”anvendelsen af fin neddelt KOD på renseanlæg med rådnetanke”. Diskussionerne gav anledning til en række opklarende spørgsmål som enkelte deltagere meldte sig til at arbejde videre med under projektets midterfase.

Start Campen satte således fokus på, hvilke emner projektgruppen efterfølgende skulle arbejde videre med i midterfasen.

I Midterfasen blev projektets mulige teknologispor og synergimuligheder afsøgt. Projektgruppen besøgte biogasanlæg i Danmark og Sverige, med formålet at indsamle viden om de forskellige teknologier til behandling af organisk dagrenovation. Hertil var projektgruppen i løbende kontakt med en række nøglepersoner vedrørende behandling af organisk affald, som har været med til at specificere og kvalificere de analyserede teknologispor.

Projektets vidensindsamling blev afsluttet ved afholdelse af Slut Camp, med deltagelse af 44 repræsentanter fra sjællandske kommuner, affaldsselskaber og virksomheder, der tilbyder forbehandling af organisk dagrenovation. På Campen blev der holdt en række oplæg, hvor resultaterne af arbejdet med teknologisporene i midterfasen blev fremlagt. Foruden teknologisporene, blev der holdt oplæg om bl.a. kommunernes udfordringer ved de politiske indstillinger, behovet for næringsstoffer i det økologiske landbrug, samt biogasanlæggenes udfordringer med plast- og metalforurening i det restprodukt, som skal udbringes på landbrugsjord efter afgasningen. Især sidstnævnte udfordring blev diskuteret flittigt, hvilket resulterede i, at afrapporteringen af kortlægningen og analysen af de forskellige teknologispor, i højere grad end planlagt, fokuserede på urenheder i forbehandlet KOD.

Projektets gode råd til andre

  • Benyt eksisterende viden og drag erfaringer fra andre kommuner, som indsamler og behandler organisk affald.
  • Det er nødvendigt at se på hele værdikæden for behandling af KOD, dvs. fra indsamling til endelig udspredning på landbrugsjord.
  • Det er væsentligt at holde for øje, at der er stordriftsfordele, både af hensyn til økonomi og af hensyn til kontrol med kvalitet og miljø.
  • Markedet for aftagere af KOD er pt. umodent, men udvikler sig løbende.
  • Det økologiske landmænd mangler i dag gødning til deres marker, og dette gødningsbehov kan afgasset KOD være med til at dække. Økologiske landmænd er derfor, i større grad end konventionelle landmænd, interesserede i at aftage restproduktet fra afgasset KOD.

Kontaktperson

Jakob Fallov, Roskilde Kommune

Fakta om projektet

Ansøger: Roskilde Kommune
Medansøger: Solrød Kommune, Greve Renovation og Københavns Kommune
Tilskud: 663.310 kr.

Billeder fra projektet