Øget og bedre affaldssortering i etageejendomme i Gladsaxe Kommune (Værebro Park) gennem indsigt i barrierer og kommunikation målrettet beboersammensætningen (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Formålet med projektet var at undersøge, hvilke barrierer der er for at opnå en tilfredsstillende affaldssortering i et boligområde præget af stor etnisk diversitet og mange sociale baggrunde. Projektet skulle således afprøve nogle konkrete tiltag og kommunikationsværktøjer, der kan hjælpe med at forbedre og øge sorteringen i etageboliger (herunder specielt sociale boligområder).

Gladsaxe Kommune indførte kildesortering af genanvendeligt affald (plast, metal, papir og pap) i samtlige etageejendomme i 2013. I boligområdet Værebro Park har man siden indførelsen af kildesorteringen været nødsaget til at køre særtømninger, da affaldssorteringen var af for dårlig kvalitet, til at affaldet kunne blive sendt direkte til modtageanlægget. Værebro Park er opdelt i tre høje blokke og fem lave med i alt 1345 boliger. Der er skakte til restaffaldet, mens de genanvendelige fraktioner (plast, metal, pap og papir) er placeret foran blokkene. Derudover er der opsat kuber til glas og papir flere steder i Værebro Park. Området er præget af stor etnisk diversitet og forskellige sociale baggrunde og udfordringer, og affald står således ikke øverst på dagsordenen hos størstedelen af beboerne i området.

Derudover er der udfordringer med at kommunikere skriftligt og på dansk. Gladsaxe Kommune har tidligere gennemført en lang række kommunikationstiltag i form af klistermærker på containerne, events på fællesarealerne, deltagelse ved Eidfesten etc. Disse tiltag havde ikke haft den ønskede effekt, og kommunen var i tvivl om, hvilke problemer (udfordringer og barrierer), som man skulle målrette sin indsats mod. Projektet skulle således give Gladsaxe Kommune nogle konkrete erfaringer med, hvordan man kan målrette information og andre tiltag mod de konkrete problemer for at opnå en acceptabel renhed af de genanvendelige fraktioner.

Resultater

Indsigter

De indledende undersøgelser og dialogen med viceværterne viste, at en del (vurderet til ca. 20 procent) af beboerne enten ikke ønsker at affaldssortere eller generelt ikke interesserer sig for affaldssortering (eller miljø). Det blev besluttet, at indsatsen skulle koncentrere sig om den gruppe af beboere, som gerne vil affaldssortere, men enten ikke ved, hvordan de skal sortere, eller tror de gør det rigtigt, selv om de laver fejl.

Efter researchfasen stod det klart, at det ikke handlede om at fortælle den store/abstrakte historie om, hvorfor man skal sortere sit affald (makrokommunikationen: miljøet, ressourcer osv.), men om at forklare og vise hvordan (mikrokommunikation: handlingsanvisende). Vi lavede derfor en indsats rettet mod at gøre det tydeligt, hvordan man sorterer korrekt (hvilket affald skal i hvilken container) og en indsats rettet mod den fysiske indretning. Indsatserne, der blev afprøvet i projektet, tog udgangspunkt i de barrierer, som den indledende research var kommet frem til:

1. Manglende viden om, hvordan man sorterer korrekt, kombineret med en lille interesse for affaldssortering
Strategien var derfor at gøre det lettere for beboerne at sortere uden, at de skulle tænke for meget over det – og at sørge for, at de, som ikke ”gad”, ikke ødelagde det for de andre.

Produkt: Informationen om affaldssortering blev gjort tydelig og let genkendelig ved brug af malede striber og fodspor på asfalten hen til de forskellige containere samt klar skiltning på containerne af, hvilken slags affald der skulle i de respektive containere. Sorteringsvejledning og skiltning gjorde brug af de samme fotos og farver, og der blev primært kommunikeret via fotos og farver. Det overordnede kampagnebudskab var meget konkret ”Sortér dit affald”.

2. Folk bruger de letteste løsninger
Det vil sige, at mange blot smed usorteret affald, herunder også restaffald, i storskraldsrummet eller den nærmeste container. Strategien var at gøre det sværere for beboerne blot at dumpe affald og gøre det lettere for dem at finde ud af, hvilket affald der skulle i affaldscontainerne til det genanvendelige. Desuden blev det prioriteret, at fejlsorteret og fejlplaceret affald blev fjernet, så det ikke førte mere med sig (”broken window-effekt”).

Produkt: Der blev etableret affaldsøer, hvor alle containere blev samlet. Der blev tilføjet containere til restaffald på øerne med det genanvendelige affald, og storskraldsrummet, som tidligere havde tiltrukket al slags affald, blev aflåst. Dette fik folk til at stoppe op og tænke sig om. På containerne til genanvendeligt affald var der indkast i lågene, hvilket der også var forud for projektet. Endelig fik
viceværterne til opgave at fjerne fejlsorteret og dumpet affald løbende, lige som materielgården blev bemandet uden for normal åbningstid (aftener og weekend).

3. Det meste affald afleveres om eftermiddagen
På trods af stor variation i, hvornår beboerne i Værebro Park afleverede affald i containere, var der tendens til, at flest beboere afleverede deres affald i tidsrummet 14:30-17:30.

Produkt: Som led i den udvidede åbningstid blev containerne og materielgården bemandet i udvalgte perioder i ovenstående tidsrum.

4. Folk opsøger ikke information om affaldssortering
Strategien rettede sig mod at ”lade informationen komme til beboerne”, det vil sige at give beboerne den nødvendige information og placere containerne, så de ikke kunne undgå at se den. For at lade informationen ”komme til beboerne” blev viceværterne tildelt en aktiv rolle, hvor de skulle tage dialogen med beboerne samt holde øje med sorteringen og melde tilbage kommunerne, så indsatsen løbende kunne tilrettes i forhold til de reelle udfordringer.

Produkt: Information om affaldssortering blev samlet nede ved affaldsøerne i form af tydelig sorteringsvejledning på containerne. Viceværterne deltog i et kursus i generel viden om affald, genanvendelse og affaldssortering, og der blev produceret sorteringsvejledninger, postkort og poser til affaldet, som blev uddelt, når viceværterne var i dialog med beboerne.

5. Mange beboere forstår/læser ikke dansk
Strategien var at gøre kommunikationsmaterialet let at afkode næsten uden brug af ord.

Produkt: Sorteringsvejledning, klistermærker, postkort og illustrationerne på affaldscontainerne byggede alle på ensartede farver, piktogrammer og fotos. Navnene på fraktionerne blev oversat til fire sprog ud over dansk. Budskaber, i form af (simpel) viden om hvad affaldet bliver genanvendt til, blev udelukkende formidlet gennem personlig dialog, bl.a. ved brug af postkort med fun facts på bagsiden.

6. Utydelig skiltning – ”usynlige” beholdere
Strategien fokuserede på at gøre det tydeligt og synligt for borgerne, at der var kommet forskellige containere til de respektive affaldsfraktioner og placere containerne samlet lige ved opgangene.

Produkt: Affaldscontainerne blev beklædt med klistermærker, og der blev lavet striber/fodspor fra hver opgang til den enkelte container. Desuden blev hver container mærket tydeligt med, hvad der må lægges i – og for papcontainerens vedkommende ligeledes, hvad der ikke må lægges i (pizzabakker og mælkekartoner).

Aktiviteter gennemført i projektet

Tilgang til projekt

Projektet tog afsæt i en konkret udfordring i et konkret boligområde, hvilket var afgørende for de løsninger, vi valgte at afprøve. Der blev anlagt en eksplorativ tilgang i projektet, hvor de afdækkede udfordringer var afgørende for de løsninger, der blev afprøvet. Dette gav mulighed for at prøve nye metoder af og tilrette indsatsen undervejs.
Projektet blev således som udgangspunkt opfattet som et pilotprojekt, hvor det ikke nødvendigvis var negativt, hvis nogle tiltag ikke virkede, da dette også ville generere ny viden og nye indsigter.

Research

Affaldet i såvel de høje som lave blokke blev undersøgt af Econet, og det viste sig, at sorteringen var mærkbart dårligere i de høje blokke, hvor der generelt var ca. 50 procent fejlsortering. Heraf blev en del kategoriseret som ”i god tro”, mens en relativt stor del blev kategoriseret som decideret fejlsorteret. Undersøgelsen viste desuden, at der var en del restaffald i sække i containerne til de genanvendelige fraktioner i de høje blokke, hvilket ikke var tilfældet i de lave blokke. Resultaterne gav et fingerpeg om, at der både sker fejl, fordi folk tror, at de sorterer rigtigt, lige som en del fejl skyldes enten manglende evne eller vilje til at sortere.

Der blev også foretaget en kvalitativ brugerundersøgelse, som havde til formål at afdække barrierer og udfordringer, som beboerne oplevede i forhold til korrekt affaldssortering. Den ene del af brugerundersøgelsen dækkede over 29 interviews af beboere med 9 forskellige etniske baggrunde, som enten blev foretaget i beboernes hjem eller på gaden i boligområdet. Den anden del af brugerundersøgelsen blev udført som observationer af affaldssorteringsområdet for at finde frem til, hvem der sorterer affald, hvornår og hvordan de gør det.

Udfordringer og barrierer for korrekt affaldssortering kunne overordnet deles op i tre: Holdninger, viden og fysisk indretning. Blandt en del af beboerne var der en manglende vilje til og forståelse for, hvorfor man som beboer skal sortere sit affald, og researchfasen viste også, at en stor del af beboerne enten er i tvivl om, hvordan man sorterer, eller tror, at de sorterer korrekt, selv om de laver fejl. Samtidig viste placeringen af containerne (alle fraktioner stod ikke samlet) samt skiltningen at skabe en vis forvirring for beboerne, når de skulle finde den rigtige container.

Kampagne

Med afsæt i de identificerede barrierer/udfordringer valgte vi, at viceværterne skulle have en central rolle i projektet, da de som professionelle skulle spille en aktiv rolle som vejleder og affaldsekspert i forhold til beboerne. Der blev afholdt et fokusgruppemøde med viceværterne, som
mundede ud i en række konkrete forslag til, hvordan affaldssorteringen kunne forbedres, og disse forslag blev efterfølgende afprøvet i projektet i et afgrænset kampagneperiode på tre måneder.

Som led i kampagnen blev viceværterne klædt på med faglig affaldsviden på et kursus hos Vestforbrænding, hvilket gav dem en baggrundsviden, så de var i stand til at vejlede beboerne i korrekt affaldssortering (bl.a. ved selv at tage initiativ til en dialog) og ved at fjerne fejlsorteringer, så det ikke tiltrak flere ”fejl”.

I kampagnen blev der fokuseret på en af de store blokke i Værebro Park, da de største problemer lå her. Som led i kampagnen blev den fysiske indretning ændret, så der blev etableret tre affaldsøer (med samtlige fraktioner) foran blok 1 med tydelig og let genkendelig skiltning på containerne af, hvordan affaldet skulle sorteres samt farvede striber og fodspor, der ”nudgede” beboerne hen til den rigtige container. Ud over beholdere til, papir, pap, plast og metal blev der også etableret containere til glas, restaffald og småt elektronik på de tre øer. Eneste brug af ord (skrift) var navnet på fraktionerne, som blev oversat til fire sprog (engelsk, serbokroatisk, urdu og arabisk). Der blev også sat nye klistermærker på skaktene til restaffald. Desuden blev der produceret postkort, sorteringsvejledning og plasticposer til sortering af affald, som viceværterne kunne uddele, når de var i dialog med beboerne.

Kampagnen blev gjort meget lokal og nærværende – i øjenhøjde med beboerne i blok 1 – i og med, at fotos i informationsmaterialet gjorde brug af lokale modeller (beboere fra Blok 1). Kampagnens budskab var meget konkret og direkte ”Gør som Shaista/beboernavn – sortér dit affald”, og dette budskab blev gentaget på postkort såvel som plakater, der blev hængt op i opgangene. Der blev også sat ansigt (og navn) på viceværterne, og kommunen fik en relativt tilbagetrukket rolle som afsender. Endelig blev storskraldsrummet, som ellers tiltrak henkastet affald, lukket. I stedet blev beboerne henvist til materielgården (via et ophængt banner på rummet), som var bemandet ekstra perioder uden for almindelig arbejdstid, så viceværterne kunne hjælpe beboerne med den konkrete sortering.

Viceværterne fik også bevilget ekstra tid, så de to hverdagseftermiddage/-aftener om ugen kunne holde øje med affalds-øerne og snakke med beboerne.

Evaluering

Som afslutning på projektet blev der afholdt et fællesmøde med viceværterne og repræsentanter for Værebro Parks bestyrelse og DAB. Her blev der samlet op på de fysiske tiltag med ændret indretning af affaldsøer samt lukning af storskraldsrummet samt kommunikationsindsatsen.

Viceværterne blev også spurgt om deres vurdering af kvaliteten af sorteringen. Viceværternes erfaringer viser, at tiltagene ”har virket”: affaldssorteringen i Blok 1 er blevet markant bedre (også i forhold til de to øvrige høje blokke), selv om der stadig skal arbejdes på at vedligeholde de gode sorteringsvaner. Beboerne har også generelt taget godt imod de nye tiltag, og specielt i de første uger fik viceværterne en del positive tilbagemeldinger.

Der blev ligeledes gennemført en afsluttende affaldsundersøgelse, som viste, at sorteringen var blevet markant forbedret. Hvor der i før-undersøgelsen var mellem 11 og 22 % restaffald i hele sække, fandt man i efterundersøgelsen ingen hele sække med restaffald.

Resultaterne af affaldsundersøgelsen før (i de høje blokke) og efter (blok 1) kampagnen kan ses her:

Pap

Før:
- Korrekt sorteret: 49,6 %
- Misforstået: 5,3 %
- Fejlsorteret: 45,1 %

Efter:
- Korrekt sorteret: 58,1 %
- Misforstået: 6,7 %
- Fejlsorteret: 35,2 %

Plast

Før:
- Korrekt sorteret: 29,1 %
- Misforstået: 7,9 %
- Fejlsorteret: 63,1 %

Efter:
- Korrekt sorteret: 43,5 %
- Misforstået: 32,6 %
- Fejlsorteret: 23,9 %

Metal

Før:
- Korrekt sorteret: 55,8 %
- Misforstået: 7,6 %
- Fejlsorteret: 36,6 %

Efter:
- Korrekt sorteret: 69,9 %
- Misforstået: 16,3 %
- Fejlsorteret: 14,1 %

Udbredelse

På baggrund af de gode erfaringer, man gjorde i Blok 1, valgte med som afslutning på projektet at rulle de samme initiativer ud i Blok 2 og 3 med etablering af affalds-øer og synlig skiltning og brug af farver samt lukning af storskraldsgårdene. Derudover har andre boligforeninger i Gladsaxe udtrykt interesse om at få lov at ”kopiere” kampagnen til deres etageboliger, lige som der i efteråret 2015 har været besøg fra andre kommuner, som var interesserede i at se og høre om de nye løsninger.

Projektets gode råd til andre

  • Viceværter er vigtige samarbejdspartnere. Ved at sætte navn og ansigt på viceværterne og lade dem være afsendere på information om affaldssortering, opfattes informationen som mere vedkommende.
  • I et boligområde som Værebro Park er der behov for ”affaldsprofessionelle” i form af viceværter til løbende at holde øje med sorteringen. • Gør det svært for beboere at forlade sig på ”den lette løsning” at dumpe affaldet ved at lukke storskraldsrummet og lave indkast på containerne til det genanvendelige affald.
  • Fjern fejlsorteret affald løbende og hold området omkring containere rent og ryddeligt, da det er demotiverende for beboerne at se de andre beboere undlade at affaldssortere og giver en undskyldning om, at ”de andre heller ikke affaldssorterer”.
  • Brug farver, fotos og illustrationer i stedet for ord og ”skrivelser”.
  • Sørg for, at farver og fotos er ens og gennemgående i alt kommunikationsmateriale, skilte etc.
  • Giv kun den konkrete og nødvendige information – for mange budskaber forvirrer.
  • Giv kun den mest nødvendige information i form af vejledning om, hvordan affaldet skal sorteres og placer den, så beboere ikke kan ”komme uden om den”, dér hvor containerne står.
  • Undlad generelt at gøre informationen for abstrakt, og sørg for at overlevere kommunikationsmateriale som f.eks. info om, hvorfor man skal sortere, personligt, da specielt denne målgruppe ellers ikke vil forstå budskabet.
  • Vælg lokale modeller og motiver, så der skabes genkendelighed og mulighed for identifikation.

Næste skridt

Projektet har ført til, at man i Gladsaxe Kommune vil udbrede Værebro Park-modellen til andre boligområder i kommunen, med afsæt i de erfaringer og kommunikationsmaterialer, som er skabt i dette projekt. Ved projektets afslutning blev det desuden diskuteret at tage fat i ny-tilflyttere. Værebro Park oplever pt. at modtage mange tilflyttere fra kulturer, hvor man har et minimalt kendskab til affaldssortering og miljø, og derfor har disser beboere et særligt behov for at få en grundig intro til f.eks. brugen af
affaldsskakt, containere og materielgård. Der vil formentlig være et åbent vindue ved indflytning, der kan bruges til at ændre nye beboeres affaldssorteringsvaner, hvilket kan udnyttes, hvis de overbevises om, at kulturen i Værebro Park er, at man sorterer sit affald.

Boligselskabet Værebro Park (med godt 3.000 beboere) i Gladsaxe Kommune har siden 2013 sorteret genanvendeligt affald fra i fælles affaldsøer placeret tæt ved de otte boligblokke. Udfordringen er, at affaldssorteringen ikke lever op til kommunens kvalitetskrav, da en stor del af beboerne enten ikke forstår, hvordan de skal sortere affaldet, eller ikke ønsker at sortere affaldet. Beboersammensætningen er blandt andet præget af en række forskellige nationaliteter, hvoraf en stor del af de voksne ikke er opvokset i Danmark og ikke forstår og taler dansk. For at fa en dybdegående indsigt i, hvor barriererne for affaldssortering ligger, vil Gladsaxe Kommune derfor gennemføre en brugeranalyse af målgruppen og på den baggrund udvikle en målrettet kommunikations-værktøjskasse, som også kan anvendes af andre kommuner med lignende udfordringer.

Kontaktperson

Anja Hoff Hansen, Gladsaxe Kommune

Fakta om projektet

Hovedansøger: Gladsaxe Kommune
Medansøger: Udviklingsfællesskabet ”Social Balance” – Projektsekretariatet og naboskabssporet
Tilskud: 781.350,42 kr.