Se & sortér - en sorteringsguide uden ord (2015 E)

Offentliggjort 16-12-2015

Formål

Projektets formål var at udvikle en universel, visuel sorteringsguide til affaldssortering, der kan forstås af alle, uanset modersmål og sprogkundskaber. Guiden skal gøre det nemmere for borgerne at sortere korrekt, så vi får øget mængden af genanvendt affald, sådan som ressourcestrategiens 2022-mål sigter efter.

En vigtig del af projektet var at inddrage flere relevante interessenter i udviklingen af guiden og indsamle viden om, hvilke virkemidler der skal til for at opnå det bedst mulige resultat.

Resultater

Den helt overordnede konklusion på projektet er, at det bestemt kan lade sig gøre at fremstille en visuel sorteringsguide, og at man kan nå rigtig langt ad den vej i bestræbelsen på at forbedre borgernes sorteringsindsats og dermed øge genanvendelsen af affaldet. Ord er ikke ubetinget nødvendige. 

Men projektet har også vist den visuelle sorteringsguides begrænsninger: Når hele kommunikationen er anlagt på det visuelle, opstår der på visse områder tab af kompleksitet: Det er simpelthen ikke muligt at formidle visse mere komplicerede sammenhænge i billeder alene. Nogle få ord ville hjælpe betydeligt - men altså netop bryde med det grundlæggende dogme om nonverbalitet.

Fx er det næppe muligt i få billeder at forklare, hvorfor pizzabakker, som er lavet af pap, ikke må sorteres som pap, hvorfor hærdede drikkeglas ikke må sorteres som glas eller hvorfor papir og pap ikke må være vådt, når det sorteres. Disse emner er for komplicerede at formidle uden ord.

Til gengæld lykkedes det faktisk at formidle enkelte andre, mere komplekse forhold og processer i billeder ved hjælp af 1-2-3-billedserierne. Fx at låg skal fjernes fra glasbeholdere, og at emballage skal skylles, inden det afleveres.

Når det kommer til valget mellem de to udgaver af sorteringsguider, som blev udarbejdet, nemlig et sorteringshæfte og klistermærker til låg, er konklusionen ikke entydig: Der er fordele og ulemper ved begge medier. Modtagelsen afhænger helt af den enkelte modtagers individuelle præferencer. Men begge medier viste sig at fungere efter hensigten. Ved nedslagstesten blev det også klart, at testpersonerne havde forskellige måder at indrette sorteringen i hjemmet på. Derfor ønskede nogle af dem at bruge medierne forskelligt, fx at bruge klistermærkerne i køkkenskabene, hvor de havde et sorteringssystem.

En væsentlig delkonklusion af projektet er, at dialogen med borgerne, som den oplevedes i processen her, kan være meget udbytterig. Testpersonerne har fx givet vigtigt input til, hvilke affaldsemner vejledningen skulle indeholde samt givet respons på, om opsætningen var logisk og derfor gav umiddelbar mening for dem. Både for kommune og borger har det været givtigt at opleve, hvordan den anden part ser på processen. En proces, som borgerne sjældent bliver involverede i, men som giver nyttig indsigt i forhold til udvikling af sorteringsmateriale.

En anden delkonklusion er, at det er essentielt at have detaljeret viden om, hvilke typer affald modtageranlæggene i den anden ende kan tage imod, og hvilke muligheder der er for afsætning, når der skal vælges billeder til guiden. Dette punkt afstedkom en del diskussioner i følgegruppen, og der blev brugt en del tid på research. Afsætning og behandling af affald er en opgave, som kan trække mange ressourcer for en enkelt kommune, specielt når der indføres sortering af nye, komplicerede fraktioner som fx plast. Derfor ville det være en fordel at have et centralt vidensforum, hvor kommunerne kan hente viden om afsætningsmuligheder, modtageranlæggenes krav med hensyn til fx faremærker, låg/ikke-låg-problematikken, håndtering af sammensatte affaldsemner osv.

Endelig stødte projektet gennem spørgsmål fra brugere og diskussioner i følgegruppe på, at flere producenter og supermarkeder er begyndt at påføre vejledning om bortskaffelse på emballager. Det er i visse tilfælde vejledninger, som ikke stemmer overens med de kommunale anvisninger, og de giver derfor anledning til forvirring hos borgerne.

Aktiviteter gennemført i projektet

Dato

Aktivitet

Deltagere

Indhold

Formål

Marts Indsamling af sorteringsvejledninger fra hele landet gennem KL. KL, KATZENMARK og 33 kommuner og forsyninger i hele landet. Vi fik indsamlet ca. 33 sorteringsvejledninger. Vejledningerne var både trykte og online. At indsamle viden om, hvordan andre kommuner og forsyninger har valgt at udforme deres sorteringsguide.
4. april Indledende følgegruppemøde Følgegruppen
  • Præsentation af projektet
  • Diskussion af forsøgsdesign
  • Diskussion af de indsamlede sorteringsvejledninger
  • Følgegruppens egne erfaringer med sorteringsvejledninger
At udvikle et godt forsøgsdesign samt at få følgegruppen til - med deres erfaringer - at udstikke nogle guidelines, der kunne bruges i en præsentation til det forestående fokusgruppemøde.
April/maj Udvikling af skitser til fokusgruppemøde Hvidovre Kommune, KATZENMARK og Essensen Tre skitser, der repræsenterede tre forskellige illustrationsstile. Se skitser i bilag. At udvikle nogle konkrete og originale skitser, som fokusgruppen kunne forholde sig til.
11. maj Fokusgruppemøde 12 borgere fra Hvidovre Kommune, Hvidovre Kommune og KATZENMARK
  • Præsentation af projektet
  • Præsentation af de tre skitser og indholdet af dem
  • Introduktion til de forestående to tests
At finde ud af, hvilken illustrationsstil og hvilket informationsniveau fokusgruppen foretrækker samt at høre om deres nuværende erfaringer med brug af sorteringsguider.
Maj Udarbejdelse af hhv. klistermærke og vejledning til testuge I Hvidovre Kommune, KATZENMARK og Essensen Udarbejdet på baggrund af hhv. følgegruppens anbefalinger og fokusgruppens råd og erfaringer. At lade fokusgruppen teste klistermærke og vejledning.
Uge 22 Test I Fokusgruppen Test af prototype i eget hjem At finde ud af, om prototypen er til at forstå samt opsamle viden om, hvorvidt der er tvivlsspørgsmål.
Uge 23 Tilretning Hvidovre Kommune, KATZENMARK og Essensen Tilretning på baggrund af fokusgruppen input. At opnå endnu bedre sorteringsguider.
Uge 24 Test II Fokusgruppen Test af 2. prototype i eget hjem. At teste 2. prototype og at undersøge, om der fortsat er tvivlsspørgsmål.
21. juni Sidste følgegruppemøde Følgegruppen
  • Fremlægning af resultater fra tests
  • Diskussion af muligheden for, at guiden kan bruges i andre kommuner/forsyninger.
At sikre, at guiden kan udbredes til andre kommuner samt at skabe et forum for dialog om resultaterne.
30. juni Pop up-test Borgerservice på Hvidovre Kommune Test på en gruppe borgere, der ikke har været med i produktudviklingensfasen. At undersøge, om guiden var umiddelbart forståelig.
September Endnu en pop up-test Formentlig i foreningen BuQettens "Hyggecafé", hvor kvinder med forskellig kulturel baggrund mødes. Test på en gruppe borgere med forskellige sprogkundskaber. Fortsat at undersøge, om guiden forstås uden brug af ord af en gruppe borgere, der ikke har deltaget i produktudviklingen.

 Projektets gode råd til andre

  • Brug af fokusgruppe og involvering af borgerne er både givtigt og lærerigt. Vær bevidst om, at det kan tage tid at rekruttere borgere til fokusgruppe.
  • Det kan være frugtbart at inddrage borgerne i produktudviklingen, da man får en vigtig indsigt i deres virkelighedsopfattelse, som ikke nødvendigvis stemmer overens med kommunens/myndigheders valg og prioriteringer.
  • Borgerne vil gerne være med til at bidrage.
  • Foto virker!
  • Undgå affaldsgruppebilleder, de er lidt “Find Holger”-agtige og svære for borgerne at afkode.
  • Lav 1-2-3 anvisninger, så borgerne klart kan se, hvad de skal gøre fx ved rengøring af emballage, sammenslåning af pap
  • Hold fokus på det overordnet budskab. Undgå at stoppe sorteringsvejledning til med andre budskaber - det forvirrer.
  • Folk er forskellige. Nogle vil have deres information på beholder, andre som opslagsværk, og atter andre digitalt. Giv borgerne valgmulighederne og gør op, hvor mange varianter I vil lave.

Kontaktperson

Marko Oldager, Hvidovre Kommune

Ansøgning:

Ansøger: Hvidovre Kommune
Tilskud: 254.350 kr.