Uforløste potentialer på genbrugsstationen (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Projektet har til formål at udvikle og afprøve tiltag, der kan reducere mængden af genanvendelige materialer fundet i småt brændbart på genbrugsstationer. Tiltag som afprøves og vurderes gennem projektet er: affaldssluse, ekstra bemanding, motivation af pladspersonale, skiltning, flytning af containere og supplerende information.

Vurderingen foretages via før- og efteranalyser af affaldet, ved at kigge på metadata og gennem kvalitative observationer og erfaringer. 

Projektet har ligeledes undersøgt, om mængden af affald omsat gennem Direkte Genbrug er øget, i forhold til en række initiativer gennemført af Reno Djurs.

Resultater

På baggrund af forsøget og de forskellige afprøvede tiltag er der gjort følgende erfaringer:

Det er muligt at reducere andelen af fejlsortering på årsbasis i ’småt brændbart’ affald med op til 68 % - også uden permanente sluser, da dette resultat er opnået nogle uger efter, at affaldsslusen var aktiv. 

Det er realistisk at øge genanvendelsen med op til 446 ton på Randers genbrugsstation ved bedre sortering af ‘småt brændbart’ gennem de anvendte initiativer. Dette er en reduktion af genanvendelige materialer i småt brændbart på 49 %.

Inden forsøget blev der på Randers' genbrugsstation i gennemsnit afleveret 6,4 kg affald til ’småt brændbart’ pr. besøg, hvoraf 2,9 kg bestod af ’genanvendelige materialer’ – denne mængde kan reduceres til, at der afleveres ca. 4 kg affald, hvoraf 1,5 kg består af ‘genanvendelige materialer’1.

Det er realistisk at øge genanvendelsen med op til 1.274 ton på Reno Djurs genbrugsstationer ved bedre sortering af ‘småt brændbart’ gennem de anvendte initiativer, hvilket er en reduktion på 70 %.

I Ryomgård blev der inden forsøget afleveret ca. 6,5 kg affald til ’småt brændbart’ pr. besøg, hvoraf 4.4 kg var ’genanvendelige materialer’. Denne mængde kan reduceres til, at der ca. afleveres 2,9 kg – hvoraf 1,2 kg består af ‘genanvendelige materialer’.

Ift. at udsortere flere ‘genanvendelige materialer’ fra ’småt brændbart’ er der andre udfordringer med større genbrugsstationer ift. til de mindre stationer. Det er fx sværere at etablere effektive sluser på store genbrugsstationer med mange besøgende – samt opnå dialog med alle brugere. Alligevel synes tiltagene også virkningsfulde på store genbrugsstationer.

På mindre genbrugsstationer virker tiltagene umiddelbart bedre. Dette skyldes sandsynligvis, at der kan være flere ressourcer pr. bruger samt bedre kendskab til de besøgende.

Etablering af affaldssluse er umiddelbart det tiltag, som har den største effekt, men også det mest ressourcekrævende. Forsøget viser imidlertid også, at der ikke nødvendigvis skal være en permanent sluse førend, at der kan måles en betydelig effekt.

Skilte, information og placering af containere (passive tiltag) har betydning, men giver isoleret set ikke nogen særlig effekt. Det er pladsmandens rolle og dermed dialogen med brugerne, der har størst betydning.

Reno Djurs fokus på og tiltag ift. Direkte Genbrug på alle deres pladser, har bevirket, at der i dag omsættes yderligere 100 ton affald via Direkte Genbrug. Dette er en forøgelse på 28 %. Mængden vurderes at komme fra forskellige fraktioner på genbrugsstationerne (f.eks. ’træ’, ’jern og metal’, ’stort brændbart’, ’småt brændbart’ mm.). 

Forsøget viser, at en væsentlig del af det uforløste potentiale i praksis kan høstes via forskellige tiltag.

Aktiviteter gennemført i projektet

På en stor bynær genbrugsstation (Randers) og en mindre lokal station (Ryomgård på Djursland) er der gennemført en
række tiltag til at reducere mængden af genanvendeligt affald i småt brændbart mv.

Indledningsvist er barrierene for, hvorfor brugerne ikke udsorterer flere genanvendelige materialer fra småt brændbart blevet kortlagt.

Gennem kvalitative interview og observationer blev potentielle barriere til den dårlige sortering identificeret:

  • Brugerne navigerer forkert på genbrugsstationen. Det er sjældent brugerne kigger på skiltene eller en
    sorteringsvejledning, når de er i tvivl om hvordan de skal sortere. I stedet kigger de ned i containerne, indtil de finder
    én, som indeholder noget, der ligner det affald, de gerne vil af med. Er der først kommet ’fejlsorterede’ materialer i
    containerne til småt brændbart, så eskalerer fejlsorteringen.
  • Brugerne har ikke pakket eller sorteret deres affald hjemmefra, hvorefter den hurtige løsning bliver at aflevere alt, der kan brænde til småt brændbart.
  • Brugerne opfatter dét at være på genbrugsstationen som en aktivitet, der ikke skal tage tid. Mange brugere, både private og erhverv, ’glemmer’ at medregne den ekstra tid, det tager at komme af med sit affald på selve genbrugsstationen. Derfor er brugerne mere tilbøjelige til at aflevere så meget affald som muligt ét sted, da det tager kortere tid.
  • Brugerne misforstår fraktionen ”småt brændbart” som en fraktion, hvor det er tilladt at aflevere de ting, der kan brænde.
  • Brugerne forstår ikke, hvorfor noget affald inden for en given fraktion, hører til småt brændbart, mens andet skal udsorteres.

Tiltagene, som er afprøvet i projektet, er udviklet med de nævnte barrierer.

Følgende tiltag er afprøvet:

  • Affaldssluse
  • Ekstra bemanding
  • Øget motivation blandt pladspersonale
  • Skiltning om sortering
  • Placering af containere
  • Ekstra bemanding
  • Øget information

Der er fundet, at de aktive tiltag, hvor der er en direkte kontakt til brugerne, viste sig at have en god effekt ift. udsorteringen af de genanvendelige materialer fra småt brændbart. Når brugerne bliver vejledt om korrekt sortering, og gennem en affaldssluse, bliver opmærksomme på egen genanvendelige materialer fra småt brændbart. Brugerne læser tilsyneladende ikke skilte eller information.

Om dét at flytte en container/fraktion, har en effekt (og om effekten er den ønskede) afhænger af den specifikke organisering på genbrugsstationen. Disse passive tiltag kan dog understøtte pladsmedarbejderens dialog med brugerne og dermed indirekte have en positiv effekt.

Projektets gode råd til andre

  • Det er en væsentlig forudsætning for at udsortere mere fra småt brændbart, at pladspersonalet har tid og ressourcer til at
    vejlede. Opmærksomhed ift. brugerne, uddannelse og motivation af pladsmænd samt øget bemanding ved de blandede fraktioner som småt brændbart.
  • Nye fysiske tiltag som placering af containere, skiltning, udbredelse af information – har ringe direkte effekt, medmindre det bakkes op af sociale tiltag - såsom en aktiv pladsmand.
  • Det er pladsmandens rolle og dermed dialogen med brugerne, der har betydning for god sortering af affald til småt brændbart.
  • Affaldsslusen er det tiltag, som vurderes at have den bedste individuelle effekt i forhold til korrekt sortering af småt brændbart – også efter at slusen er i anvendelse.
  • Pladsmanden kan bruge sin autoritet ift. brugerne, til at få dem til at ændre vaner (sortere bedre). Flertallet af brugerne
    betragter ham som eksperten og de lytter til hans anvisninger.
  • Nogle brugere, specielt fra erhverv, sorterer først, hvis de kommer under ’(tids-)pres’. Hvis de ved at sortere korrekt kan undgå en sur pladsmand, en affaldssluse, at blive mandsopdækket på pladsen mm. er de mere tilbøjelige til at følge anvisninger om
    sortering.
  • Det er muligt at øge omsætningen af Direkte Genbrug ved at etablere mere plads til det affald, der skal omsættes gennem Direkte
    Genbrug.

Næste skridt

I forlængelse af projektet: Uforløste potentialer på genbrugsstationer – med fokus på småt brændbart, er der fundet, at pladspersonalets rolle er central i målet mod at få brugerne til at udsortere en større del af de genanvendelige materialer. Derfor er der søgt om tilskud ved kommunepuljen til at gennemføre projekt ’Bedre sortering af de brændbare fraktioner - gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale’.Miljøstyrelsen har givet tilsagn til projektet, som skal styrke pladspersonalets rolle ved bl.a. at forbedre deres arbejdsmetoder, motivation og muligheder for at gå i dialog med brugerne af genbrugspladserne. 

Projektet indbefatter et udviklingsforløb, hvor pladspersonalet indgår i workshops og praktiske øvelser samt evaluering og refleksion over egen rolle på pladserne. Projektet forventes gennemført i løbet af 2016.

Kontaktperson

Hardy Mikkelsen, Reno Djurs

Fakta om projektet

Hovedansøger: Reno Djurs
Medansøger: Randers Kommune
Tilskud: 629.480 kr.

Billeder fra projektet