Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af organisk affald (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Hovedformålet med projektet var at finde ud af, hvor nemt eller svært det er at implementere en allerede eksisterede ordning i anden kommune end oprindelseskommunen. Det giver ny praktisk erfaring med eksisterende ordninger.

Projektet afprøvede, hvilke barrierer der er ved etablering af kendte metoder fra andre kommuner, og om disse metoder i et samspil med kommunernes øvrige genanvendelsesordninger kan give en samlet genanvendelsesprocent på 50 %. Blandt andet vil projektet:

  • vurdere om det er muligt at frasortere organisk affald fra restaffald uden forsortering i en kvalitet, der gør det egnet til videreforarbejdning,
  • vurdere anvendelsesmulighederne for det organiske affald,
  • vurdere hvilke virkemidler, der skal anvendes i forhold til borgerne,
  • øge vidensniveauet, hvad angår implementering af kendte løsninger.

Til det formål etablerede projektet en forsøgsordning, der omfattede:

  • Håndtering af affaldet i køkkenet
  • Valg af beholder/sæk til affaldet
  • Indsamlingsmateriel, herunder køretøjer
  • Forsortering
  • Afsætning

Projektet omfattede 4 forskellige scenarier, som beskrives nærmere i rapporten. Projektet tog udgangspunkt i de øgede krav, der er til kommunerne gennem regeringens ressourceplan samt gennem øgede krav i EU’s målsætninger på klima og miljø fra 2020.

Resultater

Forud for projektet var der opstillet tre enkle succeskriterier:

  1. at vise at det er muligt at opnå de 50 % ved udsortering af den organiske del af restaffaldet kombineret med de eksisterende genanvendelsesordninger i kommunen,
  2. at undersøge via spørgeskemaundersøgelser hos de inddragede borgere, hvad der er vigtigst i forhold til at implementere nye affaldsløsninger,
  3. at opnå praktisk erfaring i Esbjerg Kommune, som efter projektet kan overføres til andre kommuner.

Den forventede effekt var, at det er muligt for kommunerne at lave den gode løsning baseret på eksisterende løsninger, og herigennem opnå 50 % på genanvendelsen for fraktionerne omfattet af ressourcestrategien for husholdningerne.

Poserne

Det blev gennemført 2 spørgeskemaundersøger i forsøgsperioden, som blandt andet spurgte ind til brug af poser. Af spørgeskemaundersøgelserne kan uddrages, at der er godt kendskab til og god vilje til udsortering af bioaffald, papirposer volder problemer og papirposerne er delvist grunden til, at køkkenspanden ikke fungerer.

Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen viste endvidere, at der var også stor tilfredshed med plastikposen pga. den væsketætte egenskab og muligheden for at binde en knude. På samme måde var borgerne i forsøget generelt utilfredse med papirposen, da den gik i stykker og lækkede.

Anvendelse af plastikposer i stedet for papirposer reducerer generne betydeligt, og derfor baseret på borgernes tilbagemeldinger konkluderes, at der bør anvendes plastikposer til det organiske affald.

Beholderne

To af områderne fik udleveret en 2-delt beholder til indsamling af bioaffald, mens ét område fik udleveret en separat biobeholder. Ud over afprøvning af forskellige typer af beholderne, blev der i forsøget også afprøvet beholdere fra forskellige leverandører af for eksempel biobeholdere. Egentlige biobeholdere havde ikke en nogen betydning for affaldet, væskemængden eller udviklingen af maddiker.

Der kan kun tømmes én 2-delt beholder af gangen på en 2-kammer komprimatorbil, mod tre separate beholdere ad gangen. Derudover skal den 2-delte beholder placeres mere præcist på løftearmen, da skillerummet i beholderen skal passe med skillerummet på skraldebilen for at undgå en eventuel sammenblanding af bio- og restaffaldet. Affald i den 2-delte affaldsbeholder bliver af og til fastkilet i den 2-delte beholder og affaldet skal ofte bankes ud, og det vurderes, at det tager længere tid at tømme en 2-delt beholder, og der vil være hyppigere reparationer af denne type beholder.

Baseret på borgerne tilbagemeldinger og resultaterne konkluderes, at der er fordele ved at anvende en separat biobeholder til indsamling af bioaffald for at kunne skabe et robust system, som også har fleksibilit i hensyn til familier med en stor restaffaldsmængde for eksempel bleer.

Tømningsfrekvensen

Der er også forsøgt med 14-dags tømning af restaffaldet i forsøgsperioden, og ved at tjekke fyldningsgraden på tømmedagene på restaffaldet, kan det konkluderes, at dette er en mulighed for én familieboliger. Overordnet set var beholderne ikke overfyldte. Dog var der enkelte beholdere, som var overfyldt, men ikke mere end det ses ved ugetømning. Af spørgeskemaundersøgelserne kan uddrages, at 14-dags tømning er tilfredsstillende for de fleste borgere (som med bioaffald), og at betalingsviljen for højere tømningsfrekvens er ikke tilstede.

Afsætning

Erfaringen fra projektet viser, at der skal fortages en forbehandling af bioaffaldet for at være robust over for fejlsorteringer, inden det kan afsættes til bioforgasning.

Konklusion

Det kan konkluderes, at organisk affald har en stor betydning for genanvendelsen, og at fraktionen kan sikre, at målet om 50% genanvendelse kan opnås. Det kan også konkluderes, at tre forskellige scenarier i projektet i Tjæreborg, alle opnår en genanvendelsesprocent på over 50%.

Aktiviteter gennemført i projektet

Aktiviteterne i projektet er gennemført for at opnå resultatet om hvor nemt eller svært, det er at implementere en allerede eksisterede ordning i forbindelse med indsamling af bioaffald i anden kommune end oprindelseskommunen.

Håndtering af affaldet i køkkenet, valg af beholder/sæk til affaldet, indsamlingsmateriel (samt køretøj), forsortering og afsætning skulle efterprøves og vurderes i forhold til succeskriterier opstillet i projektbeskrivelsen, således at Esbjerg Kommune og andre kommuner er bevidste om mulighederne i forbindelse med kommende udbud af indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation og i forbindelse med afsætning af den forbehandlede kildesorteret organisk dagrenovation.

De er sket en evaluering omkring brugernes tilfredshed via spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterviews og via borgernes umiddelbare reaktioner på de mange borgerrettede aktiviteter. Målepunkter i projektet har været:

For borgere

  • Aften med Selina Juul
  • Fremvisning af tokammer-skraldebil
  • Spørgeskemaundersøgelser mht. borgerens oplevelser af projektet – 2 gange
  • Julemesse i Tjæreborg
  • Fokusgruppeinterviews

Andre interessenter

  • Dialog/møder med andre kommuner
  • Dialog med andre interessenter

Selvevaluering

  • Selvevaluering i projektgruppen

Deltagere

Projektet har haft deltagelse af en bred gruppe fra aktørerne i forbindelse med indsamling, håndtering og afsætning af kildesorteret organisk dagrenovation.

Organisering

I forbindelse med projektet blev der etableret en styregruppe og en projektgruppe. Styregruppen havde beslutningskompetence til at justere i projektforløbet, samt sikre, at projektets mål blev forfulgt i projektperioden. Styregruppen har bestået Miljøchef Christina Egsvang Føns, kontorchef Dorthe Ibsen, Alan Sørensen fra Miljøstyrelsens ressourceteam, Kurt Aakjær fra Tjæreborg Lokalråd og ingeniør Susanne Snedker Poulsen.

Projektgruppen var bestående af Susanne Snedker Poulsen (projektleder), Hanne Vatnan, Jan Jensen og Kirsten Pedersen.

Indsamlingsmetode

Projektet skulle afdække om, om det er muligt at frasortere organisk affald fra restaffaldet uden forsortering i en sådan kvalitet, der gør bioaffaldet egnet til videreforarbejdning.Endvidere skulle afprøves, hvilke virkemidler, der skal anvendes i forhold til borgerne, så implementering af allerede kendte løsninger fra andre kommuner kan videreføres til en ny kommune. Der blev testet på affald fra Tjæreborg, som indsamles i hhv. papirposer og plastposer fra haveboliger og i forskellige typer beholdere. Med den fremgangsmetode blev forskellig metoder afprøvet løbende for at eftervise indsamlingssystemets robusthed.

Effekten af projektet

Effekten af projektet skal bestemmes i forhold til service og miljø. Målepunkter i projektet har været:

Service

  • Spørgeskemaundersøgelser- grad af borgernes tilfredshed i forhold til poser/materiel/tømningsfrekvens

Miljø

  • Econetanalyse marts 2015 og oktober 2015
  • Vejninger ugentlig/hver 14. dag BIO- og RESTaffald
  • Bestemmelse af fyldningsgrader (FG)
  • Vejninger af MGP og Papir/pap ved hver tømning og bestemmelse GA%

Evaluering

Projektet blev løbende evalueret og fremlagt både styregruppen med henblik på at der undervejs kunne udføres supplerende undersøgelser i forbindelse med projektet.

Afslutningsvist blev de samlede resultater og konklusion fremlagt for styregruppen og borgerne i Tjæreborg med henblik på at vidensdele og formidle resultaterne af projektet.

 

Kontaktperson

Susanne Snedker Poulsen, Esbjerg Kommune

Fakta om projektet

Ansøger: Esbjerg Kommune
Tilskud: 975.000 kr.