Affaldspædagogik mellem daginstitution, skole og hjem (2016)

Offentliggjort 20-12-2016

Formål

Projektets formål er at undersøge effekter på længere sigt af affaldspædagogiske aktiviteter i skoler og daginstitutioner samt affaldspraksisser i forskellige familier med fokus på børn og deres familiers læring om affald samt udvikle og afprøve undervisningsmateriale.

Resultater

På baggrund af forskernes familieinterviews er der skabt et casemateriale om forskellige familiers affaldspraksis til brug i undervisningen. Dette materiale er efterfølgende omsat til fire fiktive familiehistorier til højtlæsning i børnehaver og indskoling samt elevernes egen-læsning på mellemtrinnet.

Forskerne fra DPU og UCC har i projektet arbejdet videre med udvikling af en affaldspædagogik, som tager afsæt i en sammenligning af affaldspraksisser og deres indlejring i andre hverdagsgøremål samt som noget nyt også ser på affald i et tidsmæssigt rum som:

  • Erindringer og fremtidsforestillinger (Affald kan bruges som en prisme, man kan se livet igennem!)
  • Hverdagslivets rytmer (Der er et læringspotentiale i at knytte hverdagrutiner med undervisning om affald.)
  • Tings livsbaner (Kan danne udgangspunkt for at koble forbrug og affald, at overveje tings betydning for os og at drøfte materialisme, vækst og affald.)

(Se mere i forskernes oplæg til ERFA-mødet den 7. september 2017, der findes på https://skodanet.blogspot.dk/, under fanen ”ERFA-møder”)

De identificerede affaldspædagogiske muligheder er i overskrifter, at:

  • sammenligninger er grundlag for at skabe mulighed for forandring
  • mental kobling af forbrug og affald hos børn (og deres forældre) ved at inkludere affaldshåndteringen eksplicit i andre aktiviteter – F.eks. skrive affaldshåndteringen ind i kogebogsopskriften.
  • Affald kan danne afsæt for barnets forestillinger om hans/hendes fremtidige hverdagsliv (Privat, Karriere- og samfundsmæssigt).

Københavns Kommune, Afdelingen for Bæredygtig Udvikling har udviklet og testet et undervisningsmateriale til børnehaver, indskoling og mellemtrin.

Materialet til børnehaverne indeholder:

  • Fiktive familiehistorier – For at kunne tale om forskelle i affaldshåndteringen
  • Læringsforløb og lege – For at skabe bevidsthed om børnene (og deres familiers) egen affaldsadfærd og affaldsnormer
  • Kreative projekter – For at forstå affald som materialer, der kan blive til noget nyt
  • Jord til bord – Aktiviteter der opbygger en affaldspraksis i børnehaven med afsæt i institutionens organiske affald (Bioaffald/madaffald) 

Materialet til Indskoling og Mellemtrin er bygget op om ét længerevarende læringsforløb, med den ”affaldsfri” madpakke som omdrejningspunkt (En madpakke der genererer så lidt affald som muligt og hvor alle materialer genbruges eller genanvendes direkte).

Målet med skolematerialet er at give eleverne:

  • Bevidsthed om egen affaldsadfærd, affaldssortering og affaldsnormer i hjemmet og på skolen
  • Forståelse for madpakkeaffaldets potentiale som resurse
  • Muligheder for ændring af egen affaldsadfærd

Et generelt overblik over relevante danske undervisningsmaterialer på nettet er opdateret og lagt på bloggen https://skodanet-materialer.blogspot.dk/ sammen med projektets øvrige undervisnings- og aktivitetsmaterialer.

Aktiviteter gennemført i projektet

Dette projekt har taget afsæt i Kommunepuljeprojektet ”Skoler og daginstitutioner som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald”. Her kortlagde vi nogle udfordringer i forhold til lærere og pædagogers arbejde med at bygge bro mellem skole/daginstitution og hjem. Samtidig identificerede projektet uudnyttede pædagogiske potentialer ved at arbejde med affald som materialer, sammenligne affaldspraksisser i skole, daginstitution og hjem samt forholde sig til de normstøttende strukturer omkring affaldshåndteringen.

Projektet har bestået af tre primære elementer:

  1. Forskning
  2. Netværk
  3. Udvikling af undervisningsmateriale

Forskning

Forskningen er gennemført i foråret 2017 rundt om i landet og har inkluderet:

Genbesøg på 3 skoler og 2 daginstitutioner, som også var med i Kommunepuljeprojektet ”Skoler og daginstitutioner som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald”.

Familieinterview med 8 nye familier i 8 forskellige kommuner.

  • Familier med børn i dagtilbud eller skole (primært indskoling)
  • Forskellige boligformer (ejerlejlighed, andelslejlighed, ejet hus, lejet hus)
  • Forskellige lokaliteter (storby, mindre by, landsby, på landet)
  • Forskellige familieformer (par og enlige forsørgere)
  • Forskellige uddannelsesbaggrunde, etnicitet, arbejdsliv

Netværk

Der er afholdt to ERFA-møder med hhv. 41 og 34 deltagere. Begge møder har indeholdt afrapportering og oplæg fra forskningen samt en markedsplads, hvor deltagerne har kunnet dele erfaringer og få sparring på deres ”affaldspædagogiske” projekter.

Mellem ERFA-møderne er der udsendt 5 nyhedsbreve (og forventes udsendt yderligere et nyhedsbrev efter afslutning af projektet) til projektets netværk på godt 135 personer fra 41 kommuner og 22 organisationer (Heraf 6 affalds-/forsyningsselskaber).

Der er skrevet 8 nye blogindlæg og løbende lagt opdateringer på alle 7 undersider på bloggen.
Undervisningsmaterialer

Københavns Kommune, Afdelingen for Bæredygtig Udvikling har udviklet og testet undervisningsmateriale til børnehaver, indskoling og mellemtrin.

Projektets gode råd til andre

  1. Erfaring: Læring om hvorfor og hvordan man skal sortere sit affald giver ikke nødvendigvis en ændret adfærd! Blandt andet fordi håndtering af affald sker i et samspil med andre mennesker, andre gøremål og de fysiske rammer.
    Anbefaling: Anlæg en helhedsbetragtning og arbejd samtidig på flere fronter (Oplysning, fysiske rammer, normstøtte fra politikere, skoleledere, forældre eller kammerater osv.).
  2. Erfaring: Holdninger og i særdeleshed adfærd overføres ikke umiddelbart fra en arena til en anden.
    Anbefaling: Hvis børnene skal kunne bruge deres læring fra skole/institution derhjemme eller i deres fritidsliv, skal de forstå affaldshåndtering som en hverdagspraksis, der er afhængig af samspillet mellem mennesker og strukturer. Forståelse af en praksis kan styrkes ved at arbejde med sammenligning af hverdagspraksisser. For eksempel mellem skole og hjem eller mellem forskellige hjem.
  3. Erfaring: Affald rummer et tidsmæssigt perspektiv, som giver en mulighed for at forholde sig til både fortid og fremtid.
    Anbefaling: Brug affaldets fortid (hvad det var og hvor det kom fra) og mulige fremtider (hvad det kan blive til) som en mulighed for at lære om bæredygtig udvikling generelt.
  4. Erfaring: Hvis det fysiske affaldssystem og den pædagogiske læring skal gå hånd i hånd kræver det et samarbejde mellem teknik- og miljøområdet og børne- og ungeområdet. Det kræver at børne- og ungeområdet kan se de pædagogiske potentialer. Når de kan det, vil de gerne være med.
    Anbefaling: Der bør gøres en indsats for at synliggøre den pædagogisk/skolefaglige værdi i, at lade børn i skoler og daginstitutioner arbejde med den lokale håndtering af affald og ressourcer.
  5. Erfaring: Affaldsmedarbejdere, undervisere og forskeres mulighed for at dele erfaringer og sparre på hinandens tanker og konkrete udfordringer er efterspurgt og tilsyneladende et underprioriteret område.
    Anbefaling: Kommunernes Landsforening, Affaldsselskaber, DAKOFA, Dansk Affaldsforening, professionshøjskolerne m.fl. som kan skabe rum for mødet mellem de forskellige aktører bør være opmærksomme på dette permanente behov og store potentiale.

Næste skridt

Deltagerne i netværket fra affaldsmedarbejdere til forskere har et stort ønske om at fortsætte netværket.

  • Det unikke møde mellem pædagogisk forskning, undervisere/formidlere og teknikere, som SkoDaNet har stået for bør bevares
  • Mange af netværkets deltagere vil gerne være værter for fremtidige ERFA-møder, men der er behov for en eksternt finansieret tovholder til at lægge programmet og koordinere med bidragydere
  • Netværket bør også i fremtiden dele materialer og erfaringer samt give deltagerne mulighed for at indgå projektpartnerskaber gennem de fysiske ERFA-møder og med bloggen som et digitalt bibliotek

Selve bloggen bliver bevaret. Dog med begrænsede muligheder for at opdateringer. Projektledelsen overvejer derudover mulighederne for, i en eller anden form at fortsætte med ERFA-møder i de kommende år. Væsentligst er her at finde ressource til planlægning og koordinering af møderne. Der synes, at være god mulighed for at få netværkets deltagere til på skift at lægge lokaler til.

Kontaktperson

Kontaktperson: Flemming Sjølin Bauer

Fakta om projektet

Ansøgere: Københavns Kommune, Professionshøjskolen UCC og Aarhus Universitet (DPU)
Hovedansøger: Københavns Kommune
Tilskud: 1.127.911,20 kr.