Evaluering af effekten af tiltag rettet mod bedre sortering på genbrugspladser (2016)

Offentliggjort 20-12-2016

Formål

Når der iværksættes forskellige tiltag til at forbedre sorteringen på genbrugspladser, så har det ofte været svært at vise, hvor stor effekten af disse tiltag reelt har været. I dette projekt har formålet været at undersøge, hvordan data kan sammensættes og præsenteres, så en eventuel effekt kan påvises. Fokus har været at vurdere, hvorvidt gennemførte tiltag på genbrugspladserne i fire udvalgte kommuner (Hvidovre, Lemvig, Roskilde og Silkeborg) har resulteret i en bedre sortering især for fokus-materialerne: glas, pap, papir, plast, metal og træ. Derudover har projektet som formål: (1) at bruge statistisk analyse til at sætte tal på effekten af 8 historiske tiltag og tiltag gennemført via kommunepuljeprojekter; og (3) at supplere statiske udregninger med affaldsanalyser af småt brændbart.

Resultater

Det har generelt været svært at identificere enkeltstående tiltag, som har haft en afgørende indflydelse på fordelingen mellem kategorierne. De tiltag, som umiddelbart kan aflæses i data, handler først og fremmest om indførelse af nye, mængdemæssigt tunge fraktioner på genbrugspladsen. F.eks. fraktionerne ’Træ’ og ’Sanitet’.

Fraktionen ’Træ’ forskyder fordelingen fra Brændbart til Fokusmaterialer og fra Forbrænding til Genanvendelse.

Fraktionen ’Sanitet’ forskyder fordelingen fra Deponering og øvrig behandling til Genanvendelse. Til gengæld vil implementeringen af ’Sanitet’ ikke ændre på fordelingen af affaldskategorierne, fordi ’Sanitet’ både før og efter implementeringen tilhører affaldskategorien Øvrigt affald.

Det er således ikke alle ændringer i fraktionerne, som kan aflæses i en ændret fordeling af kategorierne. Det er derfor vigtigt, at man tidligt i vurderingen overvejer, hvad det er for en effekt, man ønsker at illustrere. Tilsvarende gælder det, at det nøje skal overvejes om det er den mængdemæssige udvikling i en given fraktion eller kategori, der er relevant at vise – eller om det er fordelingen mellem fraktioner/kategorier.

Resultater fra ternært diagram baseret på tre kategorier af behandling (Genanvendelse, Forbrænding og deponering) på genbrugspladserne viser, at der generelt er en stigende andel af affaldet, der går til Genanvendelse. Imidlertid er fordelingen mellem de tre kategorier af behandling har udviklet sig forskelligt for de fire genbrugspladser.

Én af de fraktioner, der er særligt fokus på, hvis det skal lykkes at udsortere endnu mere affald til genanvendelse af fraktionen ’Småt brændbart’. Der er gennemført analyser af sammensætningen af ’Småt brændbart’ fra fire gen-brugspladser. Analyserne viser, at over halvdelen af indholdet i ’Småt brændbart’ kunne udsorteres som Fokusmaterialer (papir, pap, plast, metal, glas, tekstiler og træ). Hertil kommer, at en stor del af det resterende affald består af affald, der reelt hører hjemme i andre fraktioner på genbrugspladsen – eller helt andre steder. Det gælder f.eks. dagrenovationslignende affald, haveaffald, ej brændbart affald, WEEE, farligt affald mv. Reelt er det således blot en fjerdedel af affaldet, der reelt kan betegnes som ’Småt brændbart’.

Det viser sig, at der er signifikant mere af kategorien Fokusmaterialer end nogen af de andre kategorier i den del af affaldet fra ’Småt brændbart’, der er ’løst opsamlet’, ’opsamlet i sorte sække’ eller ’opsamlet som blandet affald i klare sække’. Kun når det handler om ’klare sække indeholdende én fraktion’, så er Brændbart den største kategori.

Der er således et betydeligt potentiale for at udsortere mere fra ’Småt brændbart’.

Ud over de metoder, der i dette projekt er brugt til at vurdere effekten af gennemførte tiltag på genbrugspladser, så er der også set på, hvorledes der i andre projekter under Kommunepuljen foretaget en effektvurdering.

Særligt illustrativ er her den opgørelse, som Reno Djurs har foretaget i forbindelse med evalueringen af et forsøg, hvor en sluse blev opstillet foran containeren til ’Småt brændbart’. Ved slusen blev borgernes sække med småt brændbart lagt på et bord, hvor indholdet kunne udsorteres, og pladspersona-let fik herigennem god lejlighed til at vejlede borgerne i korrekt sortering. Ved at registrere den årligt aggregerede mængde af fraktionen ’Småt brændbart’, så viser der sig en tydelig ændring i mængden af ’Småt brændbart’ fra præcis det tidspunkt, hvor slusen blev introduceret. Reno Djurs benytter stadig slusen samtidig, at målrettet undervisning af pladspersonalet skal skurke deres kompetencer i forhold til at være opsøgende i forhold til kunderne. Denne indsats synes at have givet en blivende ændring i andelen af ’Småt brændbart’.

Aktiviteter gennemført i projektet

Projektet har omfattet følgende aktiviteter: (1) kortlægning af tiltag gennemført via kommunepuljeprojekter; (2) indsamling af data fra 4 genbrugspladser og genbrugspladser involveret i kommunepuljeprojekter; (3) statistik dataanalyse (compositional data analyse technique); (4) interview af personer tilknyttet de berørte genbrugspladser; (5) analyse af ’Småt brændbart’ fra 4 genbrugsplader og (6) afrapportering af resultater.

Projektet har brugt 3 metoder:

  • statistisk analyse
  • interview og spørgeskema
  • affaldsundersøgelser

Statistisk analyse af data er gennemført vha. "compositional data analysis technique". Princippet ved denne metode er, at den gør det muligt at vurdere effekten af tiltag ved at undersøge, hvordan sammensætningen af den totale mængde affald ændres over tid.

Der er indhentet data fra de fire relevante kommuner og fra hvert kommune-projekt. Fra de 4 involverede kommuner og kommuner, hvor der er gennemført kommunepuljeprojekter består data af daterede vægtmålinger (2010-2016) på alt affald fordelt på fraktioner. Data er brugt i en statistisk omregningsmodel, som påviser reelle udsving i mængder over tid. Udsvingene er efterfølgende sammenlignet med hændelser på genbrugspladserne.

Analysen præsenteres form af søjlediagrammer viser den forholdsvise ændring af den pågældende kategori i forhold til et geometriske gennemsnit af andel (%).

I projektet er det valgt at supplere søjlediagrammer med andre måder at illustrere ændringen mellem forskellige affaldsfraktioner eller kategorier af affald, som viser mængde.

Interview og spørgeskema: Ved hjælp af interview og spørgeskemaer er redegjort for udsving i de statiske udregninger. Interviewene sikrer at udsving på data tolkes korrekt. Etablerede tiltag er afdækket og beskrevet, og igennem interviewene er redegjort for andre udsving i de statistiske udregninger. På den baggrund er det vurderet om udsvingene skyldes historiske ikke-tilsigtede begivenheder (langtidssygdom blandt pladsmænd, skybrud mm) eller om de skyldes planlagte tiltag. Derved muliggøres effektmålingen af tiltag (fx forbud af sorte sække, længere åbningstid mm). Samtidig belyses der, hvordan ikke-tilsigtede begivenheder påvirker mængder og sortering på genbrugspladserne.

Affaldsundersøgelser: For at verificere fundene i den statistiske databehandling er der gennemført affaldsanalyser af fraktionen ’Småt brændbart’. I affaldsanalyserne kortlægges sammensætningen af affaldet, hvilket – sammen med den statistiske databehandling – er gjort for at vurdere effekten af de allerede gennemførte tiltag. Affaldsanalyserne giver samtidig et billede af den aktuelle sammensætning af ’Småt brændbart’, hvor fejlsorteringen forekommer og hvilke muligheder, der er for at øge udsorteringen af genanvendelige fraktioner mv. fra ’Småt brændbart’. Det beregnes afslutningsvis, hvorledes den samlede fordeling mellem Fokusmaterialer, Brændbart og Øvrigt affald ville være såfremt alt ’Småt brændbart’ blev udsorteret i de respektive fraktioner.

Fire affaldsselskaber har bidraget aktivt i projektet. Indledningsvis har hvert af selskaberne gennem interview givet oplysninger om de forskellige tiltag, som er gjort for indsamling af affald på genbrugspladserne, overvejelserne bag disse tiltag og generelle forhold omkring genbrugspladserne. Selskaberne har også bidraget med historiske data over mængden af affald fraført genbrugspladserne. Alle selskaber har desuden leveret prøver af ’Småt brændbart’ til analyse, hvor sammensætningen af ’Småt brændbart’ sammenholdes med analysen af de historiske data.

Projektets gode råd til andre

  • Den mængdemæssige udvikling i en given fraktion er ikke nødvendigt det samme når det er fordelingen mellem fraktioner. Derfor gælder der, at det nøje skal overvejes om det er den mængdemæssige udvikling i en given fraktion, der er relevant at vise-eller om det er fordelingen mellem fraktioner.
  • Det har generelt været svært at identificere enkeltstående tiltag, som har haft en afgørende indflydelse på fordelingen mellem kategorierne.
  • Generelt er indførelse af nye, mængdemæssigt tunge fraktioner på genbrugspladsen har en afgørende indflydelse på fordelingen mellem kategorierne.
  • Søjlediagrammer er et af værktøjer der kan vise den relative ændring i fordeling af affaldsfraktioner.
  • Inden for ét affaldsselskab er der større sammenfald med hvilke og hvornår diverse tiltage i forhold til genbrugspladserne sættes i værk. Her kan ternære diagrammer bruges til at sammenligne genbrugspladserne

Næste skridt

Projektgruppen overvejer at udvikle et nyt statistik-brugervenligværktøj med søjlediagram og ternært diagrammer.

Kontaktperson

Kontaktperson: Ejvind Mortensen

Fakta om projektet

Ansøgere: ARGO (Tidl. KARA/NOVEREN I/S), DTU Miljø, Hvidovre Kommune, Amager Ressource Center (ARC), Silkeborg Genbrug og Affald A/S og Nomi4s i/s
Hovedansøger: ARGO (Tidl. KARA/NOVEREN I/S)
Tilskud: 537.365 kr.