Ofte stillede spørgsmål om metalaffald fra husholdningerne

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om indsamling og genanvendelse af metal. Klik på spørgsmålene for at åbne svarene.

Eksempler på jern og metal i husholdningen:

  • Dåser med diverse mad og drikke
  • Søm og skruer
  • Tagrender
  • Cykelstel
  • Gryder og pander
  • Bestik
  • Alufolie
  • Grill
  • Haveredskaber.

Jern og metal fra husholdninger findes i affaldsdatasystemets (ADS) liste over fraktioner under kategorierne H12-Metalemballage og H19-Jern og metal.

De mest relevante EAK-koder for jern og metal fra husholdninger er:

  • 20.01.40 Metaller
  • 15.01.04 Metalemballage
  • 17.04 Metaller (og legeringer heraf) – denne EAK-kodegruppe beskriver metaller fra byggeaffald.

Hvor meget metal kan vi samle ind?

Miljøstyrelsen har opgjort, at Danmarks samlede potentiale for indsamling af metal til genanvendelse udgør ca. 172.400 tons. Potentialet er baseret på en gennemsnitsbetragtning pr. husholdning.

Potentialer

Enfamilieboliger

(kg/husstand/år)

Etageboliger

(kg/husstand/år)

Sommerhuse

(kg/husstand/år)
Metal (småt) 20 17 5
Metal (stort) 45 45 11

Tabel 2. Metalpotentialet pr. husstand for enfamilieboliger, etageboliger og sommerhuse.

Hvor meget metal samler vi ind i Danmark?

Vi indsamlede i Danmark 7.248 tons emballagemetal og 162.431 tons metal fra husholdninger til genanvendelse i 2013 (jf. affaldsdatasystemet) - i alt 169.679 tons. Denne indsamlede mængder medregner dog metal fra kommunale genbrugspladser, som erfaringsmæssigt modtager en del metalaffald fra virksomheder. Den reelle mængde af indsamlet metal fra husholdningerne vil derfor være mindre.

En indsamlet mængde på 169.679 tons vil svare til, at der i 2013 blev indsamlet 98 % af det beregnede potentiale for indsamling af genanvendeligt metalaffald fra husholdningerne, hvilket dog ikke nødvendigvis er et retvisende tal, fordi den indsamlede mængde inkluderer en mængde erhvervsaffald jf. ovenfor.

 

Metal fra husholdningsaffaldet kan med fordel indsamles og genanvendes. Metallerne kan nemlig oparbejdes og dermed genanvendes igen og igen. Genanvendelse af metal er energikrævende, men ikke nær så energikrævende som udvinding af nye metaller. Ved genanvendelse undgår man således hele mineprocessen.

Fremstilling af jomfruligt metal kræver meget energi, og minedrift er i sig selv forbundet med store miljøpåvirkninger - herunder udledning af kemikalier samt rydning af f.eks. regnskov. Man er ofte nødsaget til at rydde store arealer af f.eks. regnskov, hvilket har en negativ påvirkning på biodiversiteten. For at udvinde 1 ton aluminium flyttes i gennemsnit 15.000 tons sten, jord og andre materialer. Ved udvindingen kræves ofte miljøfarlige kemikalier og store mængder vand, hvilket også kan påvirke miljøet negativt. Herudover bruges der i smelteprocessen store mængder energi.

Øget indsamling af metal til genanvendelse vil  medføre et fald i mængden af dagrenovation til forbrænding, hvilket vil nedbringe mængden af slagge fra forbrændingsanlægget. Metaller kan udvindes af slaggen, men kvaliteten af dette metal er ikke så god. Metal bidrager ikke til energiproduktion i forbrændingen, fordi det meste metal har en brændværdi tæt på nul. Derfor vil der ikke være et tab i energiproduktionen, når man frasorterer metalfraktionen til genanvendelse. Tværtimod kan forbrænding være et stort problem, fordi metaller kan smelte sig fast og lave skade på forbrændingsanlæggene.

MetalMiljøeffektJomfrueligGenanvendelseBesparelse ved genanvendelse
Jern og stål Global opvarmning
(kg CO₂ ækv. / kg)
2,35 0,30 2,06
Materialeforbrug
(kg jomfrueligt materiale/ kg)
1,00 0,13 0,87
Aluminium Global opvarmning
(kg CO₂ ækv. / kg)
11,86 0,80 11,06
Materialeforbrug
(kg jomfrueligt materiale/ kg)
1,00 0,14 0,87

Tabel 1. Gennemsnitlige klima- og miljøeffekter ved produktion af metal ved genanvendelse og jomfruelig produktion.

Klima- og miljøeffekter kan opgøres på mange forskellige parametre. Her vises global opvarmning og materialeforbrug. Global opvarmning er gengivet i CO₂-ækvivalenter og materialeforbrug i forbrug af jomfruelige materialer.

Der kan være store forskelle mellem produktion geografisk set og fra fabrik til fabrik - fx kan der være store forskelle på CO₂-udledningen fra elforbruget afhængig af, om genanvendelsen sker i Sverige eller i Danmark.

Der er generelt en besparelse ved genanvendelse af metaller, som tabellen viser. Der tages forbehold for, at tallene i tabellen er gennemsnitlige, og der er forskelle i systemafgrænsningerne for beregningerne.

 

Genanvendelse af metal bidrager til at målene om en høj grad af genanvendelse af husholdningernes affald.

Ressourcestrategien Danmark uden Affald blev offentliggjort i oktober 2013. Her sættes mål for, hvor stor en andel af de tørre genanvendelige fraktioner, vi skal genanvende i Danmark i 2022:

Dobbelt så meget husholdningsaffald vil blive genanvendt (organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald). I dag genanvendes 22 % og målet er 50 % i 2022.

Målsætningen om 50 % genanvendelse er inspireret af EU's affaldsdirektiv og emballagedirektiv, der opstiller konkrete målsætninger for de tørre genanvendelige fraktioner.

National lovgivning

I Danmark er det affaldsbekendtgørelsen, der udstikker de formelle rammer, som kommunerne skal følge. Det gør de i form af kommunale regulativer for affald, som beskriver de regler, som kommunens borgere skal følge.

Affaldsbekendtgørelsens kapitel 7 beskriver de ordninger, der skal indføres. Hvad angår metal, fastsætter § 30, at der skal etableres en indsamlingsordning for metalemballageaffald. § 32 kræver, at kommunen sikrer, at alle husholdninger har adgang til en genbrugsplads. Endelig kræver § 35, at der etableres en ordning for bygge- og anlægsaffald.

I mange kommuner er der storskraldsordninger, som dog ikke nævnes specifikt i affaldsbekendtgørelsen. Både på genbrugspladsen, i bygge- og anlægsaffaldet og i storskraldet vil der være metalaffald.

Emballageafgiftsloven samt pantbekendtgørelsen har også indflydelse på forbrug og genanvendelse af metal i husholdninger, da de i kraft af henholdsvis afgifter og pant har til formål at forebygge, at der bliver dannet affald. Emballageafgiften skal få forbrugeren til at købe færre emballager, mens panten skal få forbrugeren til at returnere emballagen.

EU-lovgivning

Affaldsdirektivet og emballagedirektivet er de to vigtigste direktiver på EU-plan i forhold til metalaffald.

Affaldsdirektivets artikel 11 angiver som mål, at der senest i 2015 skulle indføres særskilt indsamling af som minimum bl.a. metal. Desuden kræver direktivet, at medlemslandene senest i 2020 kommer op på mindst 50 % (vægt) genanvendelse af bl.a. metalaffald fra husholdninger.

Emballagedirektivet fastsætter et mål om, at vi senest 31. december 2008 skulle have genanvendt mindst 60 % (vægt) af metalemballagerne fra alle kilder.

 

Henteordninger

Der er to overordnede måder at indsamle genanvendelige fraktioner fra husstande med en henteordning:

  • Kildesorteret, hvor borgeren adskiller individuelle genanvendelige fraktioner i separate beholdere.
  • Kildeopdelt, hvor borgeren samler flere genanvendelige fraktioner i samme beholder.

Der findes flere forskellige løsninger på beholdervalg. Metal er en af de fraktioner, der egner sig godt til kildeopdeling, da fraktionen er ret let at sortere fra andre fraktioner i en efterfølgende proces, ved fx magnetisme.

Hvor ofte beholderen skal tømmes, afhænger af dens størrelse. Men der er også andre hensyn at tage, når der skal vælges beholder, bl.a. hvor lang tid der går, før affaldet begynder at lugte – eller hvornår kvaliteten af de genanvendelige materialer begynder at blive dårligere.

Man kan med fordel overveje, om det er muligt at tilrettelægge størrelsen på kamrene og de fraktioner, der indsamles, således at alle beholderens kamre fyldes omtrent samtidig.

Bringeordninger

Bringeordninger er eksempelvis miljøstationer, kuber og genbrugspladser.

Metalaffald findes i mange forskellige størrelser i husholdningerne, og de store emner egner sig ikke til en beholder - fx cykelstel, tagrender, havemøbler mv. Den mest udbredte indsamlingsløsning til de store emner har historisk set været den kommunale genbrugsplads. I nogle kommuner indsamler man metal via storskraldsordninger, hvor det kan være lettere at indsamle både store og små emner.

 

Der er mange lokale og regionale aftagere af jern- og metalaffald i Danmark - fra små produkthandlere til store modtageanlæg - men den største mængde metal, som vi indsamler, afsættes i sidste ende til genanvendelse i udlandet. Vi eksporterer det meste af det indsamlede jern og metal til både nabolande og lande længere væk. Det sorterede jern og metal ender med således at blive genanvendt og brugt i produktionen af nyt jern og metal på smelteværker enten i Danmark eller i udlandet. 

Der er mange forskellige slags jern og metal, og værdien af de enkelte metaller varierer meget. Derfor øger alle aftagerne deres indtjening væsentligt ved at sortere fraktionen ud i separate metaller. Der ligger en stor fortjeneste i at kunne sælge de rene metaller.  Det kan gøres ved mere eller mindre automatisk sortering med afsluttende manuel finsortering.

Selv det jern og metal, der ender på landets forbrændingsanlæg, frasorteres og genanvendes i et vist omfang. Men metal fra forbrændingsanlæggets slagge har ikke så god kvalitet, og det er et stort problem, når metaller smelter sig fast i forbrændingsanlæggene. Derfor er det en klar fordel, at metallet udsorteres direkte til genanvendelse.

 

Her er nogle eksempler på problemstillinger, der ofte dukker op i forbindelse med metalaffald:

  • Overordnet er der en stor opgave med at få danskerne til at ændre vaner, når det kommer til bortskaffelse af metal fra husstanden. Husstandsindsamling af emballage/småt jern og metal er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark. Vi har traditionelt bortskaffet vores metaldåser med restaffaldet til forbrænding.
  • De store emner af jern og metal egner sig ikke til beholderløsninger ved den enkelte husstand. Disse emner skal kunne afleveres på eksempelvis genbrugsstationen eller via en storskraldsordning.
  • Skal emballagen skylles eller vaskes? Hvor mange rester må der være tilbage i emballagen? I Danmark har vi en tradition for, at affaldet skal være frit for fødevarer, men i andre lande er der andre traditioner. Måske ændrer dette sig også i Danmark i fremtiden. Forskellige aftagere kan have forskellige krav, så for at sikre genanvendelse, arbejdsmiljø og økonomi er det vigtigt at have en god dialog med aftagerne om deres individuelle krav.

 

Her kan du læse mere om genanvendelse af metal:

Økologiske rygsække - ressourceeffektivitet, materialestrømme og globalisering (2002).

Miljøprofiler for aluminium i et livscyklusperspektiv (1999).

Fastlæggelse af data for materialegenanvendelse til brug i CO2-opgørelser (2011).

Dakofa's vejledning til CO₂-opgørelser i affaldsbranchen.

Inventory of Carbon & Energy (ICE), Version 2.0, Prof. Geoff Hammond & Craig Jones, Sustainable Energy Research Team (SERT), Department of Mechanical Engineering, University of Bath, UK.

Norden, Karl Hillman, Anders Damgaard, Ola Eriksson, Daniel Jonsson and Lena Fluck, Climate Benefits of Material Recycling, Inventory of Average Greenhouse Gas Emissions for Denmark, Norway and Sweden, ISBN 978-92-893-4217-9.

Livscyklusanalyse for metal: EASETECH (DTU), ver. 07.03.2017.

Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Formel for beregning af genanvendelsesprocent – se bilag 5.

Affaldsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse om visse krav til emballager.

Ressourcestrategien "Danmark uden affald" (2013).

Bekendtgørelse af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier nr. 1071 af 15/09/2014.

Bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer nr. 104 af 27/01/2014.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald.

Oversigt over kommunale indsamlingsordninger.

Sidens indhold er researchet af COWI A/S.