Fra holdning til handling - kildesortering i etageejendomme

Offentliggjort 26-08-2015
Analyse Overblik

Syv anbefalinger til kommuner, der ønsker at øge sortering af genanvendeligt affald i etageboliger.

Formål

Formålet er at udvikle kommunernes arbejde med at understøtte borgerne i etageboliger med deres gode intentioner om at kildesortere husholdningsaffald og benytte sig af det sorteringssystem, som kommunerne stiller til rådighed i gårdene

Resultater

Projektets væsentligste leverancer er den udarbejdede rapport, som indeholde de syv anbefalinger til øvrige kommuner, der ønsker at øge borgernes sortering af genanvendeligt affald.

Anbefalingerne er som følger:

  1. Sammenhæng – mind the gap. Der skal være en sammenhæng mellem fraktionerne og mærkater i husstandene og i gårdmiljøet. Mærkater og skiltning skal have piktogrammer, farver og tekst.
  2. Affaldssorteringsenhed til husstanden. Kommunen skal tilbyde en veldesignet indendørssorteringsenhed til borgerne
  3. Mikroviden – kommunikation. Det anbefales, at kommunen fokuser på kommunikation af mikroviden til borgerne (viden om hvordan man sorterer – i modsætning til viden om hvorfor man sorterer.
  4. Samtidighed – SAM-modellen. De ovennævnte tre anbefalinger skal udføres samtidig for at have maksimal effekt
  5. Det anbefales, at pant inkluderes i kommunens tiltag (såvel i design af sorteringsenhed som i kommunikation).
  6. Borgerne skal oplyses om, at de har pligt til at affaldssortere ifølge loven
  7. Test af SAM modellen. Konsulenterne bag undersøgelsen anbefaler en opfølgende test på baggrund af dette projekts resultater for at effektmåle SAM-modellen, udvikle retningslinjer for bl.a. økonomi, servicedesign og kommunikationsdesign.

Aktiviteter gennemført i projektet

Projektet indledes med en metaanalyse, hvor det undersøges, hvilke indsigter der allerede er til rådighed omkring adfærd og affaldssortering i husstande. 44 undersøgelser/rapporter/bøger mv. læses. Rapporterne er såvel nationale som internationale med affald og adfærd som hovedemner.

Materialet gennemlæses og samtidig noteres i en matrix, hvilke emner og pointer de enkelte rapporter indeholder. Disse pointer sorteres i emner indtil der viste sig tre hovedtemaer:

  • Kommunikation
  • Systemer
  • Funktionalitet.

Herefter afholder Københavns Kommune og Trashypeople en specialistworkshop med deltagelse af 13 specialister indenfor affaldssortering og adfærd. På specialistworkshoppen fremlægges, diskuteres og prioriteres fokusområder indenfor de tre hovedtemaer.

På baggrund af specialistworkshoppen besluttes det, at husstandsundersøgelsen skal fokusere på:

  • Vigtigheden af at materiel implementeres i lejligheden.
  • Hvordan beboerne påvirkes til at sortere gennem feedback og viden.
  • Hvordan og med hvem og hvor ofte borgerne selv kommunikere affaldssortering.

Der udvælges to ejendomme, der begge har beholdere i gården til pap, papir, batterier, elektronik, hård plast, glas, metal samt restaffald. 10 husstande vælges. Lejlighedernes størrelse er mellem 54 – 95 kvm.

Aldersfordelingen er fra 23 til 49 år, par og single, med og uden børn. Der segmenteres ikke. Kontakten til husstandene i de to ejendomme blev formidlet af de affaldsansvarlige.

Indledningsvis interviewes samtlige 10 husstande for at undersøge deres forhold til affaldssortering, inden adfærdsmålingen iværksættes og prototyper installeres.

I fem lejligheder installeres såkaldte "rapid prototypes" af et affaldssorteringssystem for at undersøge adfærd og funktion omkring:

  • Hvor forskellige typer enheder, der er relevante
  • Hvor fleksibel enheden skal være
  • Hvordan fraktionerne eventuelt kan slås sammen i enheden
  • Om et affaldssorteringsmøbel kan være relevant i køkkenet
  • Om noget af affaldet kan opbevares i entreen i et møbel
  • Om der skal være låg på fraktionerne.
  • Beholdernes form
  • Beholdernes størrelse
  • Om sorteret affald kan passes ind i 60x60 cm skab under vask

I de fem andre lejligheder opfordres husstandene til selv at lave et system, eller bruge det de allerede har. Husstandene får mærkater fra Københavns Kommune med fraktionsbetegnelser. Prototyperne udarbejdes og installeres af Trashypeople i samarbejde med beboerne.

Undervejs i undersøgelsesperioden på tre uger modtager husstandene mails med spørgsmål, tests, viden m.m. Disse mails udgør et adfærdsmålingsværktøj udviklet af Social Action og bruges i dette tilfælde til at undersøge effekten af kommunikation om makroviden og mikroviden.

Efter de tre uger med mails og prototypetests interviewes husstandene igen.

For at give projektet yderligere spændvidde besluttes at udføre in situ mini-interviews i metroen, i bussen, i køen m.m. om de samme emner som husstandsundersøgelsen.

å baggrund af husstandsundersøgelsen, in situ interviews, desk study og specialistworkshoppen analyseres de fundne indsigter gennem en slags mønstergenkendelse. På baggrund af analysen, der foretages af Trashypeople, genereres en række idéer til mulige tiltag for mere affaldssortering.

Idégenereringen handler om at finde løsninger, der inkluderer flest mulige indsamlede indsigter. Jo flere af de højt prioriterede indsigter, der indgår i en løsning – jo bedre er løsningen.

Anbefalingerne blev præsenteret for en række kommuner med interesse i affaldssortering i etageboliger, der blev bedt om at vurdere anbefalingernes innovationshøjde og mulighed for gennemførsel i deres kommune.

Gode råd

Projektet har formuleret følgende gode råd til lignende projekter:

  • Etablér en bred følgegruppe af kolleger fra andre kommuner, der har en interesse i projektets tema. Følgegruppen i dette projekt var meget engageret og med til at ”trykprøve” og kvalificere projektets fremskridt og leverancer og var derfor af stor betydning. Følgegruppen bidrager desuden til, at projektets resultater bliver bredt ud.
  • 175 timer til projektledelse er i underkanten, selv når der er tale om, at projektets primære leverance udføres af ekstern konsulentvirksomhed.
  • Aktivér indsigterne og anbefalingerne ved at holde oplæg om projektet i diverse netværk og øvrige fora. Også internt i kommunen. I dette tilfælde er oplæggene afholdt i et samarbejde mellem konsulenter og kommunens medarbejdere, hvilket har fungeret fint.
  • Desk study og interviews er i dette projekt udført af eksterne konsulenter, og indsigterne er tilfredsstillende og omfangsrigt gengivet på løbende møder mellem konsulenter og kommunens medarbejdere samt i den afsluttende rapport, så også øvrige kommuner kan få glæde af resultaterne. Vidensopbygningen hos kommunens medarbejdere kunne dog have været endnu større, hvis vi f.eks. selv havde udført desk study og havde deltaget i de gennemførte interviews.

Kontaktpersoner

Anne Christine Eskildsen, Københavns Kommune

Fakta om projektet

Ansøger: Københavns Kommune

Tilskud: 583.926 kr.

 

undefined

Projektet er afsluttet.

Stil et spørgsmål om projektet til ansøgeren:

Skriv din besked herover

Angiv din e-mail herover

Felter med (*) skal udfyldes

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.