Aabenraas borgere sorterer hårde og bløde fraktioner

Offentliggjort 07-09-2015
Overblik

Case: Indsamling og genanvendelse af affald hos ARWOS.

Siden 2008 har Aabenraa Kommune brugt en tokammerbeholder til indsamling af genanvendeligt affald med sortering af de "hårde" fraktioner glas, hård plast og metal for sig og de "bløde" fraktioner papir, pap og blød plast for sig. Borgerne er glade for ordningen, og især sorteringen af papir, pap og glas fungerer godt. Restaffald er reduceret med 13 %.

Tokammerbeholderen har fået navnet "genbrugsbeholderen" af kommunens forsyningsselskab Arwos, som varetager ordningen. Metoden blev valgt, fordi der i området var et sorteringsanlæg for netop disse fraktioner, nemlig Dansk Affald i Vojens. 

Formålet med ordningen er både at sikre effektiv genanvendelse af emballagefraktionerne og at tilbyde et højt serviceniveau for alle boliger i kommunen. Alle boliger i by og på land fik tilbudt den samme beholder.

I juni 2015 har 24.000 af Aabenraas i alt 27.000 boliger en genbrugsbeholder, mens de større etageejendomme har flere beholdere frem for dobbeltbeholdere.

Pap, papir og glas udgør den største del af de genanvendelige fraktioner, der indsamles i genbrugsbeholderen. Tabel 1 viser, hvilke mængder der udsorteres til genanvendelse af de blandede fraktioner.

Tabel 1: Indsamlede mængder i Aabenraa kommune i 2013. Pga. omlægning kan data fra 2014 ikke anvendes.

"Blød" fraktion

kg/husstand/år

Pap 14,0
Papir 112,5
Plastfolie 1,8
Frasorteret affald 2,9

 

"Hård" fraktion

kg/husstand/år
Glasflasker 8,6
Glasskår 33,1
Metal 5,2
Aluminium 4,0
Hård plast 3,5
Frasorteret affald 8,3

Igangsætning og information til borgerne

Den ny ordning blev udrullet samtidig over hele kommunen i forbindelse med nedlæggelse af andre indsamlingsordninger for bl.a. papir og glas. Alle boliger fik leveret en genbrugsbeholder, og dagrenovationsstativer blev erstattet af en beholder til restaffald. Informationen til borgerne foregik via en husstandsomdelt folder og et meget velbesøgt borgermøde om ordningen (280 deltagere), ligesom der blev skrevet positivt om ordningen i den lokale presse.

I de fleste tilfælde foregik uddelingen af de nye beholdere uden problemer, men der var alligevel høj aktivitet på kommunens telefoner i ca. et halvt år efter opstart, hvilket primært skyldtes forsinkelser i leverancerne af beholderne og spørgsmål vedr. placering af beholderne. Siden igangsætningen er der ikke taget yderligere initiativer til inddragelse af borgere.

Det er muligt at fravælge genbrugsbeholderen, men det er stort set kun ejere i udlejningssommerhuse, der har valgt dette. Generelt er det forsyningsselskabets vurdering, at langt de fleste er glade for genbrugsbeholderen.

Sorteringskriterier og håndtering af fejlsortering

Ordningen samler henholdsvis hård plast, metal og glas ("den hårde fraktion") samt papir, pap, karton og blød plast (den "bløde" fraktion) i hvert sit rum i genbrugsbeholderen.

Tabel 2: Fordeling på beholderstørrelser til restaffald

Fordeling på beholderstørrelse til restaffald:
80 liter: 17 %
140 liter: 15 %
180 liter: 38 %
240 liter: 20 %

Ved starten af ordningen blev skraldemændene instrueret i at lade beholderen stå med en fejlmeddelelse, hvis der var fejlsorteringer. Ved gentagne fejlsorteringer blev beholderen frataget husstanden. Forsyningsselskabet vurderer, at det har været en effektiv metode til at sikre korrekt sortering.

Skraldemændene har imidlertid svært ved at lade genbrugsbeholdere med en mild grad af fejlsortering stå, da borgerne ofte vil opfatte den manglende tømning som dårlig service fra skraldemandens side. Da sorteringsanlægget godt kan håndtere en vis mængde fejlsorteringer, er en ny praksis ved at blive implementeret: Ved første fejlsortering tømmes beholderen, men der hænges en seddel (et gult kort) på beholderen for at gøre borgeren opmærksom på, at der er konstateret fejlsortering. Ved gentagne fejlsorteringer – eller ved meget grov fejlsortering – vil beholderen blive efterladt uden tømning med en seddel om, at beholderen ikke er tømt pga. fejlsortering.

Generelt vurderer man dog, at der er kommet lidt flere fejlsorteringer – ofte der hvor flere deles om beholderne. Særligt den hårde fraktion kniber det med. Her er fejlene bl.a. porcelæn, snavset plastik og urtepotter. Den bløde fraktion sorteres bedre, men der konstateres dog ind i mellem pizzabakker, og det er et problem med papkasser fra øl- og sodavandsdåser, hvor emballageplasten ikke er taget af.

Forsyningsselskabet har overvejet – men fravalgt – at skrive i sorteringsvejledningen, at faremærket plast ikke må komme i genbrugsbeholderen, da erfaringen er, at borgerne godt kan finde ud af at lade være med at putte emballager fra miljøfarlige produkter i genbrugsbeholderen.

Pladsforhold og beholdervolumen

Begge beholdere tømmes hver 14. dag. Genbrugsbeholderen er normalt en 240 liters-beholder, mens der kan vælges mellem forskellige størrelser til restaffald – med forskellige gebyrer og som økonomisk incitament til at sortere til genanvendelse. I boligblokke benyttes 660 liters-beholdere til den bløde fraktion og 360 liters-beholdere til den hårde fraktion. Enkelte boligforeninger har etableret nedgravede løsninger til de to fraktioner.

Størrelsen af genbrugsbeholderen passer til det almindelige behov, men erfaringer har vist, at den bløde fraktion med den nuværende rumfordeling 50/50 lidt for nemt bliver hængende i beholderen ved tømning. Man planlægger derfor i kommende udbud at gå over til 60 % til den bløde fraktion og 40 % til den hårde. Fra 2015 kan storfamilier og lignende, som ikke kan nøjes med en 240 liters-beholder, desuden få stillet en todelt 360 liters-genbrugsbeholder til rådighed.

Beholderen tømmes i dobbeltkammerbiler, og det har vist sig, at der også kan ske fejl med sammenblanding af de to fraktioner ved tømningen af dobbeltbeholderne i bilerne. Der skal arbejdes med at sikre, at de tømmes korrekt – og det er desuden vigtigt, at den hårde fraktion ikke presses for hårdt – det giver for mange glasskår.

Økonomi, udbud og afsætning

Indsamling og sortering udbydes hver for sig. Sidste gang blev sorteringsopgaven udbudt til "laveste pris" med udbudskriterier vedr. genanvendelsesgrad, dokumentation for genanvendelsen og evnen til at håndtere de "svære" fraktioner som f.eks. urtepotter og store emner.

Da ordningen blev indført i 2007 aftaltes en fast sorteringspris. Det var en ulempe og gav højere sorteringspriser, da sorteringsvirksomheden skulle sikre sig mod prisfald. Derfor tages der nu højde for de svingende afsætningspriser.

Ved det seneste udbud af den hårde fraktion måtte den sorteringsvirksomhed, der vandt opgaven, opgive at få økonomien til at hænge sammen. Kontrakten blev ophævet, og der blev indgået aftale med Dansk Affald i stedet. Den bløde fraktion har Arwos nu valgt at sortere selv, da det er en nem fraktion at sortere manuelt.

Samlet koster sorteringen af den hårde fraktion ca. 700 – 800 kr./ton, som nogenlunde udlignes med en salgsindtægt på ca. 700 kr./ton. Sortering af den bløde fraktion koster godt 200 kr./ton – men til gengæld tjenes ca. 800 kr./ton på afsætning af de genanvendelige materialer.

Forsyningsselskabet vurderer, at den nye indsamlingsordning kun er marginalt dyrere end den tidligere ordning med kubeindsamling af papir og glas. Det skyldes dels, at der spares væsentlige omkostninger til tømning og renhold af kuberne, dels at restaffaldsmængden faldt 13 % ved indførelse af genbrugsbeholderen. Renovatøren skal have marginalt mere for at stille med støjsvage hybridbiler med to kamre i stedet for en almindelig dieseldrevet bil med ét kammer. Det kan skyldes, at opgaven udbydes til længere kontrakter (denne gang på minimum 5,5 år), så renovatøren kan afskrive bilerne over længere tid.

 Fotos: Arwos

  • Det behøver ikke at være meget dyrere at indsamle de tørre fraktioner til genanvendelse hos husstanden. Indsamling via kuber er også omkostningstungt, når vedligeholdelse, renholdning og etableringsomkostninger tælles med.
  • Det er muligt at udbyde sorteringsopgaven af de tørre fraktioner og sikre, at så meget som muligt genanvendes.
  • Det har vist sig, at der kan indsamles meget mere glas, end de teoretiske potentialer lægger op til.  

Dine materialer kan inspirere og hjælpe andre.  materialet til os, eller ring på 72 54 42 65 og hør nærmere.

Dine links kan inspirere og hjælpe andre.  dine links til os, eller ring på 72 54 42 65 og hør nærmere.