Nedgravede beholdere er en succes i Randers Kommune

Offentliggjort 10-06-2016
Overblik

Case: Indsamling og genanvendelse af affald med nedgravede containere i Randers Kommune.

Randers var en af de første kommuner i Danmark, som valgte nedgravede containere i områder med etageboliger. Gennem alle årene har det været en populær løsning blandt både boligselskaber og beboere. Den er nemlig både praktisk og økonomisk fordelagtig.

Randers Kommune tog de første nedgravede containere i brug i områder med etageboliger i 1997. Siden da er antallet steget støt. I 2015 er der etableret i alt 747 nedgravede containere, heraf 288 til dagrenovation, 230 til papir og 229 til emballageaffald (glas, metal og plast). I 2014 blev ca. 16 % af den årlige dagrenovationsmængde og en tilsvarende procentandel af de indsamlede genanvendelige materialer indsamlet i nedgravede containere.

Kommunens medarbejdere oplever, at boligselskaber og beboere bliver meget begejstrede for de nedgravede containere, når de er taget i brug. Samtidig er løsningen økonomisk fordelagtig for boligselskaberne. Randers Kommune er derfor ikke i tvivl om, at affaldsløsningen vil få endnu større udbredelse i de kommende år.

Gode råd til andre kommuner

  • Når der skal anlægges nye nedgravede containere, er det en rigtig god ide at involvere chaufføren, der kører i distriktet, for at sikre at indsamlingskøretøjet kan komme til.
  • Det lønner sig og opleves som god service at indhente oplysninger om kontaktpersoner i bebyggelser med nedgravede containere. Det gør det nemt for kommunen at informere om problemer med tømning.
  • Hvis ejendommen eller boligselskabet ejer de nedgravede containere, er der større selvjustits og færre problemer med løst anbragt affald ved siden af containerne.
  • De nedgravede containere skal samles som stationer med containere til alle de fraktioner, som skal sorteres. Det gør det nemt for brugerne og medvirker til øget genanvendelse.
  • Det er nemt at skifte skilte og piktogrammer på nedgravede containere, men sværere at få brugerne til at ændre sorteringspraksis.

Mængder

I 2010 gennemførte Econet en affaldsanalyse af dagrenovationens sammensætning i etageboliger med henholdsvis skakt og nedgravede containere. Undersøgelsen viste, at mængden af restaffald pr. husstand fra etageboliger med samme husstandsstørrelse er uafhængig af, om ejendommen har en skaktløsning eller affaldet opsamles i nedgravede containere.

Restaffaldet blev sorteret i 10 fraktioner, og sammensætningen var den samme for de fleste fraktioner. De mest markante forskelle ses for glas, metalemballager og problem affald. I de to første tilfælde var mængden størst i de nedgravede containere.

Når der var mindre glas i restaffald fra ejendomme med skakt, så skyldtes det sandsynligvis, at beboerne med skakt er mere bevidste om, at de ikke skal smide glas i skakten, og at det er en gammel kendt fraktion, som beboerne har været vant til at aflevere til glasgenbrug. Derimod er beboerne i ejendomme med skakt ikke vænnet til at aflevere problemaffald i lokalområdet og vælger måske derfor oftere at bortskaffe affaldet sammen med restaffald.

Gram pr. husstand/uge

Etagebolig med skakt

Etagebolig med nedgravet container

Papir 610 642
Pap 62 60
Glas 137 212
PET 38 45
Andet plast 136 130
Metal 159 223
Problem-affald 32 16
EE 33 37
Komposter-bart 2138 2179
Andet 6316 6229

Undersøgelsen viste også, at husstande med nedgravede containere i snit har 6,7 – 9,8 kg/dagrenovation pr. uge, mens en husstand i enfamiliebolig med traditionelle affaldsbeholdere i snit har 10,3 kg/dagrenovation pr. uge. Mængden af papir og glas i restaffald er markant mindre fra enfamilieboliger, hvilket skyldes, at enfamilieboliger har individuelt udstyr til opsamling af papir og glas.

Igangsætning og information til borgerne

Det var problemer med affaldshåndteringen, der førte til ideen om nedgravede containere i Randers Kommune. Ifølge Arbejdstilsynet måtte skraldemændene ikke længere løfte og slæbe affaldssække og affaldsbeholdere, så det blev overladt til grundejere og beboere selv at slæbe sække og beholdere fra gårde gennem kælderrum og ad trapper ud på fortovet på tømningsdage. En besværlig og uholdbar løsning.

Derfor var der brug for at finde andre løsninger, som samtidig kunne fungere godt med sorteringen i henholdsvis dagrenovation, papir og glas, som kommunen benyttede. Randers besluttede derfor at foreslå etageejendomme en ordning med nedgravede containere, som alternativ til eksisterende affaldsløsninger. Ejendommene skulle selv betale for indkøb og etablering, men sparede til gengæld penge med en billigere renovation, når investeringen var gennemført.

Ved lanceringen i 1997 afholdt Randers Kommune orienteringsmøder med boligselskaber og private grundejere fra boligblokke i karréer, som efter kommunens vurdering ville kunne gå sammen om fælles løsninger. På møderne præsenterede kommunen forskellige løsninger, som deltagerne kunne vælge mellem.

Det viste sig, at der var stor interesse for affaldsløsningen med nedgravede containere, fordi den rummer flere åbenlyse fordele:

  • Affaldet kommer væk fra fortove og gårdrum.
  • Løsningen er pænere og mere robust end traditionelle sække-og beholderløsninger.
  • Løsningen skaber et bedre arbejdsmiljø for indsamlingsmandskabet og giver større driftssikkerhed omkring tømning uanset vejrlig.
  • Endelig rummer løsningen økonomiske fordele ved overgang til større og mere rationelle containerenheder frem for eksisterende løsninger.

Siden 1990’erne har Randers kommune flere gange udsendt breve til ejere af boligblokke for at orientere om løsningen med nedgravede containere. Hver gang har det resulteret i, at flere har henvendt sig til kommunen for at komme i gang med etablering af nedgravede containere.

Udvikling i antallet af nedgravede containere i Randers Kommune

De nedgravede containere i Randers finansieres stadig af private grundejere, og containerne er overvejende etableret på private arealer. På den måde undgår man at beslaglægge P-pladser i det offentlige rum. Kommunen tilbyder at hjælpe med at beregne kapacitetsbehov i forhold til ejendommens hidtidige behov.

I øjeblikket breder interessen for løsningen sig til rækkehuse samt tæt-lav bebyggelser. Ved udgangen af 2015 er der i kommunen 19 stationer ved tæt-lav bebyggelser, og antallet udgør 10 % af det samlede antal stationer. 90 % er etableret ved etageboliger. Det er kommunens vurdering, at der vil komme flere nedgravede containere ved tæt-lav bebyggelser, fordi beboerne gerne vil slippe for affaldsbeholdere i de små rækkehushaver, og fordi der kan opnås besparelser på renovationsudgifterne. I nogle områder tøver man dog med beslutningen, fordi nogle husstande synes, at de vil få for langt at gå med deres affald.

Nedenstående figur viser udviklingen i antal nedgravede containere fra 2007 til 2014. I 2015 er der taget yderligere 40 nedgravede containere i brug, så det samlede antal vil være 747 inden 2016.

Antal nedgravede løsninger

Sorteringskriterier og kapacitetsbehov

Randers Kommune har fra starten holdt fast ved, at de nedgravede containere skal stå som stationer bestående af mindst tre nedgravede containere til henholdsvis dagrenovation, glas og papir. Formålet er at gøre det lige så nemt at aflevere sorteret papir og glas, som det er at aflevere dagrenovation. I flere tilfælde er der en ekstra container til dagrenovation.

De nedgravede containere fås i forskellige størrelse, som tømmes med forskellig frekvens. Det oprindelige koncept i Randers var stationer bestående af en 1,3 kubikmeter nedgravet container til glas (nu emballager), en 3 kubikmeter nedgravet container til papir og en 5 kubikmeter til dagrenovation.

De seneste år er der taget en ny model i anvendelse kaldet Domino-station med 2 x 5 kubikmeter nedgravede containere. Disse containere er lette at forsyne med skillerum, fx 2,5 kubikmeter til emballage, 2,5 kubikmeter til papir og 5 kubikmeter til dagrenovation. Dermed bliver løsningen fleksibel og fremtidssikret i forhold til ændrede sorteringskrav.

Flere fraktioner er kommet til

For at øge genanvendelsen har Randers kommune i 2013 ændret glasfraktionen til også at omfatte plast og metalemballager. De nedgravede containere udmærker sig ved, at de kan bruges til forskellige fraktioner, og det har derfor været nemt for kommunen at foretage ændringen. Kommunen har informeret om ændringen med nye skilte på containerne og i kommunens affaldshæfter, som husstandsomdeles hvert år: Exit2013 og Exit2014.

Med ændringen fra glas til emballageaffald kommer der større mængder. Derfor skal der nu tømmes oftere – nemlig hver 6. uge i stedet for hver 8. uge. Samtidig er papirmængden dog faldet, og nu tømmes papir-containerne hver 4. uge i stedet for hver 3. uge.

Kvaliteten af de indsamlede emballage mængder er generelt god, og det er de rigtige materialer, der anbringes i containeren, men det går langsommere med at få indsamlet de forventede potentialer end forventet. Randers Kommune har et mål om at indsamle 200 tons plast og 370 tons metal i 2016. I 2013 blev der indsamlet 27 tons plast og 65 tons metal. I 2014 steg indsamlingsmængden til 62 tons plast og 94 tons metal.
Kommunen vurderer, at der er behov for tålmodighed og formentlig mere information for at få endnu flere brugere til at ændre adfærd.

Randers Kommune er desuden i gang med at indføre sortering af organisk affald, og også her vil de nedgravede containere komme i brug. Der overvejes forskellige løsninger, herunder en mindre separat container til organisk affald eller rumopdeling af de eksisterende 5 kubikmeter containere, så fx 1/3 benyttes til organisk affald og 2/3 til restaffald.

Driftserfaringer

Randers Kommune benytter private renovatører til at tømme de nedgravede containere, som oplyser, at systemet er meget driftssikkert i al slags vejr. Det er indarbejdet i kontrakten med renovatørerne, at indsamlingsmandskabet skal rapportere, hvis der er skader på materiellet, så kommunen kan underrette grundejerne, når noget skal udskiftes eller repareres. Efter mere end 10 års brug har der været ganske få tilfælde, hvor det har været nødvendigt at udskifte indvendige sliddele i form af stropper eller lukketøj.

Citycontaineren

I centrum af Randers, hvor der er mange brosten og mangler plads til affaldscontainere, har kommunen etableret højteknologiske nedgravede containere, som er forsynet med fyldningsgradssensorer drevet af solceller.

Containerne kan bruges af borgere, som på frivillig basis har tilmeldt sig ordningen. Borgerne får udleveret et adgangskort, som skal bruges hver gang, der fyldes noget i containeren. Affaldet vejes og betales efter vægt, så der kun betales for egen mængde. Det gælder dog kun dagrenovation, da de genanvendelige materialer betales af et årligt gebyr. Ordningen er ny, så det er for tidligt at evaluere på erfaringerne med "Citycontaineren".

Økonomi

Der er generel god økonomi for grundejerne i at vælge nedgravede containere frem for traditionelle affaldsbeholdere. Typisk er investeringen tjent hjem efter 3-5 år.

Konkrete beregninger i Randers viser, at der er årlige besparelser på mellem 500 kr. og 1.000 kr. årligt per lejer ved at gå fra traditionelle affaldsbeholdere til nedgravede containere. Den største besparelse forekommer, når ændringen sker fra skaktløsninger, mens besparelsen typisk er mindre ved overgang fra 600 liters containere til nedgravede containere.

Randers Kommune har lagt et incitament ind i gebyrstrukturen. Oven i tømningsprisen kommer behandlingsprisen for dagrenovation. Det betyder, at der er penge at spare ved at sortere mere til genanvendelse, fordi mængden af dagrenovation dermed reduceres og der bliver mindre dagrenovation, som pålægges behandlingspris.

For boligselskaber er der desuden tidsbesparelser, når ejendomsfunktionærerne ikke længere skal bruge tid på at flytte affaldsbeholdere, men kan bruge tiden på at servicere lejerne. Det betyder også, at der kan spares på brugen af eksterne håndværkere, når ejendomsfunktionærerne selv får tid til at udføre forskellige håndværkeropgaver. Ejendomsfunktionærer er desuden glade for ikke at skulle håndtere overfyldte beholdere til jul, påske og pinse som tidligere.

  • Når der skal anlægges nye nedgravede containere, er det en rigtig god ide at involvere chaufføren, der kører i distriktet, for at sikre at indsamlingskøretøjet kan komme til.
  • Det lønner sig og opleves som god service at indhente oplysninger om kontaktpersoner i bebyggelser med nedgravede containere. Det gør det nemt for kommunen at informere om problemer med tømning.
  • Hvis ejendommen eller boligselskabet ejer de nedgravede containere, er der større selvjustits og færre problemer med løst anbragt affald ved siden af containerne.
  • De nedgravede containere skal samles som stationer med containere til alle de fraktioner, som skal sorteres. Det gør det nemt for brugerne og medvirker til øget genanvendelse.
  • Det er nemt at skifte skilte og piktogrammer på nedgravede containere, men sværere at få brugerne til at ændre sorteringspraksis.

Dine materialer kan inspirere og hjælpe andre.  materialet til os, eller ring på 72 54 42 65 og hør nærmere.

Dine links kan inspirere og hjælpe andre.  dine links til os, eller ring på 72 54 42 65 og hør nærmere.