Mød ressourceteamet på Folkemødet

Offentliggjort 14-06-2016

Find os sammen med DAKOFA i A32 (Danchells Anlæg). Kom forbi til en snak om tværgående kommunesamarbejde og kommunepuljeprojekterne.

Ressourceteamet er med i Miljøstyrelsen delegation til Folkemøde 2016 på Bornholm. Hvis du skal til Solskinsøen d. 16.-19. juni, er du meget velkommen til at kigge forbi.

Vi har en stand i DAKOFAs telt, hvor Alan, Mille og Marianne T. fra Ressourceteamet tager imod. Vores fokus i år er især på cirkulær økonomi, men du er selvfølgelig meget velkommen til at tage andre emner op.

Ressourceteamet gennemfører forskellige events og arrangementer på Folkemødet, som primært retter sig mod borgerne. Der bliver mulighed for at teste sig selv i vores affalds-nørd-barometer, hvor man skal svare på spørgsmål om affald. Klarer man sig rigtig godt, kan man gå derfra med en fin præmie!

Desuden har Ressourceteamet allieret sig med elever fra Bornholms Efterskole, der har arbejdet med cirkulær økonomi som tema op til Folkemødet. Eleverne har arrangeret flere events, hvor de kommer med deres bud på, hvad de forstår ved cirkulær økonomi.

Vi glæder os til at møde mange af jer på Bornholm.

Tid: Alle dage under Folkemødet.
Sted: DAKOFAs telt, Danchells Anlæg (A32), Allinge, Bornholm.

Tilmeld dig på Facebook her.

Se Miljøstyrelsens fulde program for Folkemødet her.

Artikler på Genanvend.mst.dk