Affaldsbeholdere med undertekster for blinde

Offentliggjort 31-10-2017

Silkeborg Genbrug og Affald sender tusindvis af nye affaldsbeholdere på gaden med forskellige greb afhængig af fraktionen. Initiativet hjælper blinde og har været omkring Dansk Blindesamfund.

Farvede markeringer i lågene gør det nemmere for kunderne at sortere affald, og for skraldemændene er det hurtigere at finde de rigtige spande. Men da Silkeborgs nye affaldssystem blev udviklet, dukkede en smart ide op: Hvorfor ikke slå hele tre fluer med ét smæk ved at støbe punktskrift til blinde ind i grebene, så det også bliver nemmere for blinde og svagtseende at sortere affald?

Producenten var med på ideen og i samarbejde Silkeborg Genbrug og Affald blev der produceret flere prototyper, som også blev sendt til kommentering hos Dansk Blindesamfund.

Efter flere forsøg nåede man frem til, at det var bedre at bruge store bogstaver end blindskrift. Der er nemlig en del svagtseende, som er blevet blinde med alderen og derfor ikke har lært punktskrift. Længden på teksten blev fastlagt til maksimalt fire bogstaver. Blinde kan dermed nemt mærke forskel på de forskellige greb.

Silkeborgs affaldsbeholdere er formentlig de første i landet, der er tekstet for synshæmmede. Udrulningen af de nye beholdere begynder 1. november 2017. De forskellige greb kan ses herunder.

Kontakt

Karsten Søndergaard, chef for Genbrug & Affald, e-mail: , tlf.: 40 94 08 99

undefined

Artikler på Genanvend.mst.dk