Fire scenarier for genanvendelse analyseret i Odense Kommune

Offentliggjort 30-01-2017

Odense Kommune skal i 2017 vælge en ny løsning for indsamling af organisk affald og de tørre fraktioner. Fire scenarier for indsamling af 5-6 fraktioner blev grundigt analyseret, inden to indsamlingssystemer blev udvalgt til afprøvning. Se analysens konklusioner om serviceniveau, miljø og økonomi for de forskellige løsninger her.

Analysen har undersøgt fire hovedscenarier, der alle omfatter genanvendelse af både de tørre fraktioner og organisk affald. For at få en dækkende beslutningsgrundlag til byrådet blev løsningerne vurderet på både serviceniveau (for borgerne), økonomi og miljø.

De fire indsamlingsløsninger er forskellige kombinationer af enkelt- og dobbeltbeholdere:

  1. To enkeltbeholdere til bio- og restaffald og en dobbeltbeholder til papir og plast/metal.
  2. To dobbeltbeholdere til bio/restaffald samt papir og plast/metal.
  3. En beholder til blandet bio- og restaffald, kombineret med enzymbehandling (svarende til Renescience) samt en dobbeltbeholder til papir og plast/metal.
  4. Tre dobbeltbeholdere til bio/restaffald, papir/plast samt glas/metal.

Ved scenariuerne 1, 2 og 4 blev desuden vurderet to behandlingsløsninger for bioaffald: 

A. Tørforgasning, der svarer til Aikan-metoden.

B. Pulpning, hvor produktet kan udnyttes i biogasanlæg.

Resultaterne blev vurderet i et fælles karaktersystem fra 1-10 med højeste karakter for højt serviceniveau, lave omkostninger og høj miljøgevinst.

undefined

I den samlede karaktergivning blev løsning 3 med enzymbehandling vurderet lavt, fordi metoden for bioaffaldets vedkommende pt. ikke kan godkendes som genanvendelse. Den eksisterer i øjeblikket kun på forsøgsbasis, og dens miljøpåvirkning er usikker. Serviceniveauet for borgerne kan dog siges at være højt, da der ikke er tale om kildesortering.

De højeste karakterer blev givet til to indsamlingssystemer med hhv. to og tre dobbeltbeholdere kombineret med pulpning til bioforgasning svarende til 2A og 4A. De to scenarier har forholdsmæssigt de højeste serviceniveauer og er samlet billigere end de øvrige løsninger. Det er de to, der nu gennemføres forsøg med.

undefined

Argumenterne var at:

  • Scenarie 2 med indsamling i to dobbeltbeholdere er billigst, fordi der kun skal opstilles og tømmes to beholdere. Servicemæssigt vurderes løsningen højt, fordi nogle borgere foretrækker to frem for tre beholdere.
  • Scenarie 4 med indsamling i dobbeltbeholdere er lidt dyrere og fylder lidt mere hos borgerne, men til gengæld er servicen udvidet med husstandsindsamling af glas.
  • Pulpning til bioforgasning (A) er en lidt billigere løsning end tørforgasning (B), mens de to løsninger er nogenlunde ens miljømæssigt. Pulpning med bioforgasning giver et lidt højere energiudnyttelse, mens tørforgasning giver en lidt bedre gødningsprodukt (kompost).

Borgernes vurdering

En vurdering af serviceniveau rummer udfordringer, fordi borgerne har mange forskellige holdninger til serviceniveau. Hvor meget tæller det f.eks. for borgerne, om der skal stilles to eller tre beholdere op? Skal man tage hensyn til, at det kan være en ulempe fra starten, når der skal skaffes plads til beholderne – men at dette ikke er et problem efterfølgende? Hvor stor en fordel er det for borgerne, at de kan aflevere deres glas i en beholder ved husstanden frem for at skulle transportere det til en kube?

Som hjælp til vurderingen blev der gennemført fokusgruppeinterviews for at høre udvalgte borgeres holdning, hvor de deltagende blev spurgt, hvilke forhold de lægger mest vægt på. Generelt var det pladskrav samt lugt og rengøring, der talte mest – men for parcelhuse talte det også højt, hvor tæt ved husstanden man kan få afhentet sit affald. Figuren viser denne prioritering i %-andel. Der deltog 6 personer fra parcelhuse og 7 personer fra etageboliger. Fokusgruppeinterviews er ikke repræsentative, men hovedtendensen bekræftes af brugerundersøgelser i andre kommuner.

undefined

Ordforklaring:

  • Støj ved tømning: Hvor meget det generer, når beholderne tømmes?
  • Lugt og rengøring: Hvor rent, der er omkring beholderne, og om de lugter?
  • Brugervenlighed: Hvor tæt ved husstanden skal affaldet hentes?
  • Udstyr og æstetik: Hvor nemt det er at bruge beholderne og hvor pæne de er?
  • Pladskrav og adgangsforhold: Hvor meget beholderne fylder, og hvor nemt det er at komme til dem?

Økonomisk vurdering

Den økonomiske vurdering blev baseret på en specifik beregning af, hvad det ville koste at indkøbe, bygge og drive både indsamling og behandlingsanlæg. Den forventede årlige omkostning pr. husstand er vist med den blå stiplede linje, mens søjlerne repræsenterer de beregnede samlede omkostninger pr. år i Odense Kommune.

undefined

Som det ses, udgør selve indsamlingsomkostningerne en stor del af de samlede omkostninger, mens behandling (genanvendelse og forbrænding) udgør en mindre del.

Den økonomiske beregning blev også omsat til en karakterskala, hvor der blev inddraget en risikovurdering.

Vurdering af miljøaspekter

Miljøvurderingen blev gennemført som en livscyklusanalyse, hvor det især er behandlingsmetoderne, der har betydning, mens indsamlingen udgør en meget lille del af miljøkonsekvenserne.

Vurderingen viste, at pulpning (A) og tørforgasning (B) samlet set har ens resultater, mens dette ikke kan afklares endeligt for enzymbehandling, da dens kemisk-biologiske proces fortsat rummer væsentlige usikkerheder.

Etageboliger udgør en særlig udfordring

Nye genanvendelsesløsninger med flere fraktioner er på den ene side nemmere ved etageboliger end ved parcelhuse – alene af den grund at der ofte kan anvendes de samme antal containere som i dag – bare omstillet til andre affaldsfraktioner. På den anden side kan der ikke bare ”rulles én løsning” ud over alle etageboligområder, som man kan for parcelhuse.

Der blev derfor lavet en særlig vurdering af udfordringer og behov ved etageboliger, hvor der blev undersøgt, hvordan nye fraktioner kan indgå i eksisterende løsninger ved etageboliger. Generelt blev det konkluderet, at der er behov for meget dialog med de enkelte ejendomme – både for at finde den rigtige løsning hvert sted og for at understøtte lokalt ejerskab og motivation for at sortere rigtigt.

Det blev også vurderet, at især følgende forhold har betydning for gode løsninger ved etageboliger:

  • Beholdere til alle fraktioner skal stå samlet – tæt på boligerne eller placeret, hvor beboerne ofte skal forbi.
  • Beholderne må ikke tage for meget plads i forhold til andre funktioner som udearealer og P-pladser. Det har især betydning i de tætte byområder.
  • Beholderne skal være pæne og passe ind i udearealerne, og det skal være nemt at holde rent omkring dem.
  • Beholderne skal være placeret, så de er nemme at tømme uden at det medfører gener ved tømning.

Scenarierne afprøves

På baggrund af disse mange vurderinger besluttede Odense Kommune at gennemføre forsøg med to forskellige indsamlingsløsninger – der for begges vedkommen omfatter både parcelhuse og etageboliger.

Fra oktober 2016 fik 2.000 husstande i Odense Kommune mulighed for at deltage i forsøgene. Formålet er at afprøve i praksis, hvad der fungere bedst for borgerne og opsamle erfaringer, der kan bruges, når den samlede løsninger skal vælges i 2017 og udrulles over hele kommunen i 2018.

Læs mere om forsøgene her: www.sorter-mere-odense.com

Kontaktpersoner

Poul Juul Hansen, Odense Renovation,

Mette Kjær Hallin, Odense Kommune,

Kilder

Vurdering af Service, Økonomi og Miljø ved 4 scenarier for genanvendelse i Odense Kommune, januar 2016

Vurdering af genanvendelsesløsninger ved etageboliger og rækkehuse med fællesløsninger i Odense Kommune, februar 2016

Artikler på Genanvend.mst.dk