Fotobank søger forslag til motiver med affald
Offentliggjort 27-02-2017Arbejdet med at producere fotos til den fælles fotobank er i gang. Du kan bidrage med ideer til fotos eller dine egne fotos.

Tårnby Kommune, Langeland Forsyning og Aalborg Renovation er med støtte fra Kommunepuljen i gang med at oprette en fotobank med billeder, som kommuner og forsyninger frit kan bruge i deres kommunikations- og informationsmaterialer.
Fotobanken kommer til at rumme affaldsfotos i flere forskellige kategorier, herunder fraktionsfotos såvel som situationsfotos, som kan benyttes i kommunikation med borgerne.
Bidrag med ideer og input
Fotobanken er for alle landets kommuner og ønsker at afspejle de forskellige behov for fotos i kommunerne. Derfor inviteres alle til at indsende forslag til motiver af de syv fokusfraktioner inden den 8. marts 2017. Projektet producerer selv fotos, men hvis I har gode fotos af affald, som I ønsker (og har tilladelse til) at dele med andre, er I også velkomne til at kontakte fotobanken.
Læs mere om, hvordan du giver dit input.