Bedre sortering i større, samlede bebyggelser (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Projektet afprøver håndterings- og kommunikationsformer til at øge sorteringseffektiviteten i større samlede bebyggelser med fokus på dialog med udlejere og lejere. Resultatet er en værktøjskasse med forslag til kommunikationsværktøjer, træning af ejendomsfunktionærer, beboerrepræsentanter og affaldsguider samt materiel og dets placering.

""

Formål

Hovedformålet med projektet var - ud over at afprøve håndterings- og kommunikationsformer til brug ved udrulning af AffaldPlus-kommunernes affaldsplaner i 2018 - at øge sorteringseffektiviteten i større samlede bebyggelser (etage- og rækkehusboliger) til et niveau, der ligger tættere på de tilsvarende effektiviteter i enfamilieboliger.

Det søgtes opnået ved i dialog med udlejere og lejere i fire udvalgte boligområder og efter forudgående brugerundersøgelser at gennemføre forsøg med indsamling og kommunikation (herunder forsøg med forskellige affaldsfraktioner og blandinger heraf) for på denne baggrund at udvikle en ’værktøjskasse’ for større samlede bebyggelser, indeholdende en række værktøjer til øgning af genanvendelse, herunder kommunikationsværktøjer og træning af ejendomsfunktionærer, beboerrepræsentanter og affaldsguider samt konkrete forslag til opsamlings- og indsamlingsmateriel og placering heraf.

Resultater

De samlede leverancer fra projektet udgør følgende:

Pjecen ’Bedre sortering af affald i større samlede bebyggelser – En kort gennemgang af den vigtigste lærdom i projektet’.

En evalueringsfilm med interview af beboere, ejendomsfunktionærer og Genbrugsguider.

En værktøjskasse på AffaldPlus’ hjemmeside (www.affaldplus.dk/sortering-nytter) med indgange for hhv. boligselskaber/beboere og kommuner med allehånde eksempler på kommunikation, aftaler, uddannelse, beholdere, dimensionering af indsamlingsudstyr, brugerundersøgelser, kortlægning, affaldsstrømme m.m., samt indgange til følgende 7 delrapporter med tilhørende samlerapport, der ligger til grund for såvel værktøjskassen som pjecen:

Delrapport 1: Erfa-opsamling fra egne og andre kommuner

Delrapport 2: Udvælgelse og skematisk kortlægning af forsøgsområder

Delrapport 3: Kortlægning af beboernes holdninger og vaner før og efter forsøget

Delrapport 4: Afprøvning og beskrivelse af opsamlings- og indsamlingsmateriel for fokusmaterialer

Delrapport 5: Afprøvning af forskellige kommunikationsformer

Delrapport 6: Afprøvning af forbehandling/afsøgning af afsætningsmuligheder for genanvendelige materialer

Delrapport 7: Analyser af affaldsstrømme og -kvaliteter før og efter.

Erfaringer

De væsentligste outputs i form af konkrete resultater kan opsummeres som følger, idet forsøget har vist:

  • at beboerne generelt har en ret stor vilje til at sortere, og at de tog vel imod de afprøvede kommunikationsformer.
  • at 79 % angiver, at de sorterer mere nu end før forsøget.
  • at over 90 % af de adspurgte beboere mener, ’at vi bør genbruge så meget som muligt’, og over 80 % angiver at ’gå meget op i at sortere mit affald rigtigt’.

Desuden har forsøget vist, at det ved en øget og målrettet kommunikation til beboerne, er muligt:

  • at reducere mængden af restaffald med 15-20 %, når der indføres sortering af bioaffald.
  • at indførelsen af én ny fraktion i en bebyggelse medfører øget opmærksomhed på også at frasortere andre fraktioner.
    at det selv i områder, hvor der ikke indføres nye fraktioner, er muligt at nedbringe mængden af restaffald med 3-4 % blot ved øget kommunikation.
  • generelt at nedbringe den samlede mængde af restaffald pr. husstand/år til 290-350 kg (mod de ca. 400 kg, der ellers er normalt for etageboliger).
  • at øge sorteringen af bioaffald til 70 kg/husstand/år ved flere års træning, men startende ved ca. 30 kg for nybegyndere.
  • at opnå sortering af genanvendeligt papir, pap og karton svarende til 87 kg/husstand/år.
  • at opnå sortering af glas svarende til 28 kg/husstand/år.
  • at opnå sortering af plastdunke mv. svarende til 3-4 kg/husstand/år, hvis også de tømte, faremærkede (ikke dødningehovedmærkede) emballager tages med.
  • at øge sorteringen af metal til godt 2 kg/husstand/år.
  • at reducere mængden af de forskellige fraktioner af genanvendelige tørre materialer i restaffaldet med mellem 12 og 28 % og af madaffald med mellem 30 og 40 %.

Hvis alle etageboliger sorterede alle fraktioner lige så godt som de bedste i dette forsøg, ville op mod 190 kg materialer pr. husstand/år kunne sorteres fra til genanvendelse. Det svarer til 35-40 % genanvendelse. I praksis var der dog ingen af forsøgsområderne, der i dette forsøg nåede at indsamle over 155 kg fokusmaterialer pr. husstand/pr. år til genanvendelse (svarende i det pågældende område til en genanvendelse på 35 %), da de forskellige forsøgsområder var gode til at frasortere forskellige fraktioner, mens ingen samtidig sorterede alle fraktioner optimalt.

Ud over at høste disse erfaringer med håndtering af genanvendeligt affald fra større samlede bebyggelser, er det i projektet også rent metodisk lykkedes at udvikle, benytte og afprøve en række metoder til at:

Systematisere egne og andres erfaringer, herunder at:

  • Skabe et overblik over AffaldPlus-kommunernes og andre danske kommuners erfaringer med håndtering af genanvendeligt affald i større samlede bebyggelser.
  • Samle litteratur og informationer om tilsvarende erfaringer fra udlandet.

Udpege og kortlægge forsøgsområder, herunder at:

  • Udvælge og kortlægge fire forsøgsområder med tilsammen 1.566 husstande og 2.296 beboere.
  • Afprøve bl.a. kortlægningsværktøjet webGIS og at udvikle et aftalegrundlag med boligselskaber til brug ved udførelse af forsøg.
  • Designe fire varierede parallel-forsøg med mulighed for at sammenligne på tværs.

Kortlægge beboernes holdninger og vaner før og efter forsøget, herunder at:

  • Udvikle og afprøve en spørgeramme for telefoninterviews og at opnå interviews med 1/3 af alle husstande.
  • Konstatere, at 90 % føler sig godt informeret om forsøget og sorteringsmulighederne, og at andelen af beboere, der er meget tilfredse med informationen, er steget med 12 %-point i de områder, hvor der var Genbrugsguider.

Afprøve og beskrive muligt op- og indsamlingsudstyr, herunder at:

  • Teste spande- og poseløsninger i lejligheder, herunder konstatere, at uddeling af spande ikke éntydigt fremmer indsamlingseffektiviteten, men får en blandet modtagelse.
  • Teste såvel terræn-opstillede 660-literscontainere som nedgravede løsninger, som begge lader sig anvende til også de nye fraktioner, samt at opstille estimater for årsvolumenbehov pr. indbygger.

Afprøve forskellige kommunikationsformer, herunder:

  • Områdespecifikke pjecer med sorteringsvejledninger og angivelse af, hvor i den enkelte bebyggelse affaldet kan afleveres – 9 ud af 10 har modtaget materialet og det er blevet vel modtaget i målgruppen.
  • Piktogrammer, som beboerne kunne klistre på deres opsamlingsudstyr. Disse er ikke blevet benyttet i det omfang, vi havde ventet.
  • Skiltning på indsamlingsudstyret, der matchede pjecens og de uddelte klistermærkaters piktogrammer. Som en del af den samlede kommunikationspakke er det blevet vel modtaget i målgruppen.
  • Plakater til opsætning på fællesarealer. Som en del af den samlede kommunikationspakke er det blevet vel modtaget i målgruppen.
  • Udvikling af website med områdespecifikke indgange. Webstedet har haft besøg af ca. 17 % af beboerne.
  • Uddannelse af ejendomsfunktionærer og beboerrepræsentanter – alle har taget imod tilbuddet og udtrykt tilfredshed med det.
  • Start- og midtvejsevents i bebyggelserne. Disse var ikke så velbesøgte af beboerne.
  • Postkort og plakater med ’midtvejs-evaluering’. Disse er blevet godt modtaget i målgruppen.
  • Indsætning af Genbrugsguider. 8 ud af 10 angiver, at det var en god oplevelse at få besøg af guiderne.

Afprøve forbehandling og afsætning af nye fraktioner, herunder:

  • Afsætning af blandingsfraktionerne pap/papir og plast/metal/glas, hvor førstnævnte lykkedes, mens sidstnævnte fortsat kræver udviklingsarbejde.
  • Afsætning af biopulp til bioforgasning, herunder overvejelser om dedikering til det økologiske jordbrug.

Afprøve og gennemføre analyser af affaldsstrømme og –kvaliteter før og efter forsøget, herunder at:

  • Gennemføre valide analyser af genanvendelige fokusmaterialer i restaffaldsstrømmen før og efter i alle fire forsøgsområder samt analyser af bioaffaldet i de tre områder, hvor dette blev indsamlet som en særskilt fraktion.
  • Eftervise signifikante nedgange i mængden af genanvendelige fokusmaterialer i restaffaldet i alle områder og for alle materialer (hvis pap/papir anskues under ét) og begrænsede mængder genanvendelige, tørre fokusmaterialer i bioaffaldsstrømmene.
  • Eftervise resulterende indsamlingseffektiviteter, der overgår de ifølge Miljøprojekt 1458 forventelige for etageboliger med effektive indsamlingssystemer for fraktionerne pap/papir og glas, som også matcher/overgår de målsætninger, der var sat for forsøget.
  • Konstatere at for plast, metal og bioaffald ligger de målte indsamlingseffektiviteter generelt på det halve af det, som er udmeldt i Miljøprojekt 1458, og dermed endnu længere under de mål, vi havde sat for forsøget.
  • Konstatere, hvordan det således er karakteristisk, at indsamlingseffektiviteterne for de ’traditionelle’ fraktioner, hvor der er en indarbejdet rutine hos borgerne, faktisk overgår de teoretiske forventninger, mens der for de ’nye’ fraktioner tydeligvis kræves en noget længere indlæringsperiode.
  • Finde materialepotentialer for pap/papir og for metal, som ligger 25-30 % under de i Miljøprojekt 1458 udmeldte, mens de for bioaffald ligger godt 10 % under.
  • For plast og glas ligger de fundne materialepotentialer hhv. 35 og 23 % over de udmeldte.

Hvad der måske ikke helt er lykkedes, men som giver anledning til nu mere målrettede overvejelser og videreudvikling er bl.a. følgende:

  • At opnå de ønskede indsamlingseffektiviteter for de ’nye’ fraktioner plast, metal og bioaffald (vi nåede kun halvdelen af det, Miljøprojekt 1458 forudsatte).
  • At lukke kløften mellem på den ene side beboernes selvopfattede tilstrækkelige viden og vilje, og på den anden side de konstaterede indsamlingseffektiviteter. Således mener 59 % af de adspurgte i forsøget ikke, der er noget, der kan få dem til at sortere mere – måske fordi mange mener, de allerede gør det så godt, som de kan. Det er lige præcis her, den store indsats ligger og venter frem mod 2018 – og det er først og fremmest en kommunikationsindsats, eftersom teknikkerne synes på plads.

Aktiviteter gennemført i projektet

AffaldPlus’ seks ejerkommuner har sammen med AffaldPlus fra april-oktober 2015 gennemført et affaldsforsøg i fire udvalgte samlede bebyggelser i Slagelse, Vordingborg og Næstved Kommuner (2 i Næstved Kommune). De i alt ca. 2300 involverede beboere har prøvet kræfter med fx at sortere bioaffald, papir, pap, plast og metal fra restaffaldet.

Beboerne har ikke skullet sortere det samme alle steder, for forsøget har bl.a. skullet vise, hvilke forskelle der kan være.

Der blev indledningsvis (januar/februar 2015) optaget kontakt til og indgået aftaler med fire forskellige boligselskaber om udførelse af forsøg i fire forskellige boligområder.

Kontakter og aftaler blev indgået med selskabernes administratorer, idet disse så sikrede kontakten til beboerdemokratierne og ejendomsfunktionærerne. Det er en væsentlig lære af projektet, at sådanne aftaler skal plejes og følges op på alle niveauer.

Førend beboerne var officielt orienteret om, at de var på vej ind i et forsøg, blev en repræsentativ delmængde i februar telefon-interviewet om deres syn på affald og om affaldsvaner, ligesom der udtoges repræsentative prøver af dagrenovationen fra alle fire forsøgsområder til nærmere analyse. Forud herfor gennemførtes en kortlægning af bebyggelserne m.h.t. husstandsstørrelser og alderssammensætning m.v.

En vigtig lære vedr. udtagning af repræsentative prøver af dagrenovation til analyse er, at man ikke kan gøre sig nok umage med at få præcise aftaler med renovatørerne, som typisk er under tidspres, og som skal være indstillet på at have ekstrabiler til rådighed for at kunne køre delmængder til analyse.

I midten af marts inviteredes beboerrepræsentanter og ejendomsfunktionærer til en temadag, hvor alle hørte om ressourceforvaltning, prøvede at beregne økologiske rygsække på noget elektronik-affald, som de selv skulle adskille, og gennemførte sorteringsspil – samt fik en introduktion til de forestående forsøg.

Ligeledes i marts gennemførtes træningskursus for seks Genbrugsguider, der var blevet rekrutteret i løbet af januar/februar via facebook og uddannelsesinstitutioner m.v.

Ultimo marts iværksattes forsøgene dels gennem uddeling af informationsmateriale (og i to af bebyggelserne også spande til hhv. bioaffald og tørre fraktioner), dels gennem afholdelse af start-events med deltagelse af Genbrugsguider og repræsentanter fra projektgruppen.

Uddeling af materialer skete ved ejendomsfunktionærernes mellemkomst, og det er en vigtig lære, at sådanne aftaler på det nærmeste er et must, da det elles kan forekomme uoverkommeligt at få sådant materiale ud til alle.

Genbrugsguiderne opererede i tre af de fire forsøgsområder frem til midten af juni, hvor der gennemførtes midtvejsevents i alle forsøgsområder. Op til midtvejseventen foretoges prøvevejninger af affaldsmængderne i alle forsøgsområder og analyser af den tørre fraktion fra et af områderne, så beboerne kunne få præsenterede nogle foreløbige resultater af deres indsats. Denne præsentation fik de via nogle postkort, der uddeltes op til midtvejseventen, og som samtidig fungerede som indbydelse til denne. Samtidig opsattes plakater herom i forsøgsområderne.

Ingen af de gennemførte events kan siges at have været tilløbsstykker, og en væsentlig lære er, at man hellere skal involvere sig i beboernes egne arrangementer end at prøve at skabe nogen selv.

Genbrugsguiderne blev for det meste vel modtaget og beboerne rapporterede positivt om oplevelsen, men det er en lære af forsøget, at selv ikke Genbrugsguider kan opnå kontakt til beboere, der ikke er interesserede i affaldshåndtering. De kan til gengæld fjerne tvivl og misforståelser hos dem, der gerne vil sorteringen.

Da forsøget rundedes af, kunne der ikke spores en dokumenterbar effekt i mængden af indsamlet, genanvendeligt affald i områder med genbrugsguider i forhold til det område, hvor der ikke var indsat guider. Men det skyldtes nok primært, at dette område i forvejen lå langt foran med hensyn til sortering og genanvendelse.

Genbrugsguiderne udfærdigede løbende log over deres besøg, og afslutningsvis tillige en sammenfattet rapport ud fra en række spørgsmål. Med udgangen af juni gennemførte projektgruppen en fælles evaluering sammen med Genbrugsguiderne, hvor de fik lejlighed til at uddybe deres afrapporteringer og komme med forslag og ideer til eventuelle fremtidige initiativer med Genbrugsguider.

I første uge af juni uddeltes supplerende information i to af bebyggelserne som reaktion på opståede misforståelser omkring emballering af bioaffaldet, ligesom lejligheden benyttedes til også at uddele spande til bioaffald i det ene af disse områder, som ellers ikke havde fået en sådan fra start. Det havde tilsyneladende en vis effekt på de indsamlede mængder her.

I september/oktober gennemførtes nye repræsentative udtagninger af restaffald til analyse i alle fire områder (samt bioaffald i de tre områder, hvor dette samledes ind), og der gennemførtes en ny telefon-interview-runde. Det er en vigtig lære, at en sådan 2.-runde er vanskeligere at gennemføre, idet der ved 1.-runden har været kontakt til alle dem, der har været relativt lette at træffe pr. telefon, hvorfor det i 2. runde må påregnes, at det dels tager længere tid, dels at man næppe kan opnå det samme antal kontakter. Alt i alt er det dog lykkedes at opnå telefonisk kontakt med 1/3 af alle husstande, og Genbrugsguiderne opnåede kontakt med halvdelen af alle husstande i de områder, hvor de var indsat.

I november/januar analyseredes de mange indkomne data (ud over affaldsanalyser og interviews samt logs fra Genbrugsguider foretoges således også vejninger af alle tømninger i to af de fire områder), og i januar/februar opsamledes alle erfaringer og data i 7 delrapporter, en samlerapport og en sammenfattende pjece med den vigtigste lærdom, der tillige med alt informationsmateriale m.v. lagdes i en elektroniks værkstøjskasse på AffaldPlus’ hjemmeside.

Det er en vigtig lære fra projektet, at man på forhånd bør tilrettelægge en exit-strategi. De positive resultater af forsøgene medførte, at alle tre involverede kommuner ønskede at fortsætte med de afprøvede håndteringsformer, da der var enighed om, at det nok vil være dem, der skal udrulles overalt i 2018 – men ingen havde taget højde for de praktiske og budgetmæssige konsekvenser heraf.

Næste skridt

Alle deltagerne fortsætter med initiativet, og der er fundet finansiering heraf frem til endelig udrulning i 2018. AffaldPlus og de seks ejerkommuner fortsætter arbejdet med forbedring af sorteringen i større samlede bebyggelser gennem udvikling af storskraldsordninger m.v. Der udføres forsøg hermed, og resultaterne vil blive gjort tilgængelige via ’Værktøjskassen’.

En enkelt af kommunerne overvejer forsøg med installation af opsamlingsudstyr i lejlighederne i ét af forsøgsområderne, herunder inddragelse af antropologiske metoder til udvikling af sådant udstyr.

Der er nedsat en arbejdsgruppe alene med det formål at videreudvikle affaldsordninger i større, samlede bebyggelser.

Gode råd fra projektet

De væsentligste outputs/anbefalinger kan opsamles i følgende hovedpunkter:

Kom i gang!

  • Få gang i sorteringen i større samlede bebyggelser. De kan bidrage væsentligt til opnåelsen af målet på 50 % genanvendelse ved hjælp af en god og målrettet kommunikationsindsats.
  • Indgå aftaler med boligselskaberne og følg op på de indgåede aftaler. Det kan ikke forventes, at alle parter er lige godt informeret eller føler ejerskab i forhold til aftalen.
  • Anvend lokalt baserede erfaringstal for mængden af genanvendelige materialer i affaldsstrømmen.
  • Hav realistiske forventninger til, hvor stor en andel borgerne kan udsortere – meget af det velkendte, lidt af det nye.

Kommunikation

  • Skriftlig, husstandsomdelt information er stadig virkningsfuldt, måske især når pjecerne er lokale. Gør det derfor let for boligselskaberne selv at producere lokale pjecer ved at tilbyde download af skabeloner.
  • Vær opmærksom på, hvornår beboerne har behov for ‘hvordan’-information, og om de overhovedet har behov for ‘hvorfor’-information.
  • Tilbyd også boligselskaberne hjælp til ensartet skiltning, fx via download af skabeloner.
  • Benyt eksisterende webkanaler (også sociale medier), hvis de er relevante for målgruppen. Opfind ikke nye platforme til sorteringsprojektet.
  • Inddrag/uddan viceværter og beboerrepræsentanter og gør dem til ambassadører.
  • Benyt beboersammenkomster i stedet for selv at lave events.
  • Benyt ‘statusopdateringer’ - i mange former – til at fastholde beboernes fokus.

Genbrugsguider

  • Opret et korps af guider, der sammen kan turnere rundt i boligområder, storcentre mm. og opnå personlig kontakt fx ved ‘pop up’-events i bebyggelserne.
  • Husk at tænke på de praktiske forhold for guiderne - toiletbesøg, spisepauser mv., og at guiderne af hensyn til tryghed ønsker at gå sammen to og to.
  • Regn ikke med, at Genbrugsguider kan få kontakt til de ikke-interesserede.

Holdning og vaner

  • Vær opmærksom på ‘kløften’ mellem holdning og handling og den evt. manglende lyst til viden.
  • Tag stilling til, om svarpersonernes sociale forhold har betydning for undersøgelsens resultater - og indarbejd det i så fald i spørgerammen.

Materiel

  • Det bedste tidspunkt at installere nye sorteringssystemer i køkkenet er utvivlsomt ved fraflytninger. Anbefal det derfor til boligselskaberne.
  • Hvis kommunen ønsker at uddele spande til beboerne, skal det være et aktivt tilvalg for beboerne.
  • Det er vigtigt at sikre systemer, der i størst muligt omfang tilskynder til emballering af bioaffaldet. Det begrænser lugt og snavs.
  • Husk at forventningsafstemme, hvem der skal rengøre indsamlingsudstyret.
  • Fasthold ’brevsprækker’ i indkastene til papirbeholdere, hvis pap indsamles med papir. Det modvirker pizzabakker – men forhindrer dem ikke helt.

Kontaktperson

Henrik Wejdling, AffaldPlus

Fakta om projektet

Ansøger: AffaldPlus, Slagelse

Tilskud: 1.109.770 kr.

""

Projektet er afsluttet.

Værktøjskasse og øvrige rapporter findes på: www.affaldplus.dk/sortering-nytter.