Brugervenlige affaldsordninger – lige muligheder for alle (2015 E)

Offentliggjort 16-12-2015

Formål

Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt øget tilgængelighed til brugervenlige affaldsordninger i gården leder til øget kildesortering fra beboerne. Samt at be- eller afkræfte, om brugervenlige affaldsordninger i gården opfylder kravet om tilgængelighed bedre eller på højde med affaldsskakte.

Undersøgelser viser, at udformningen af affaldsbeholdere og indretningen af affaldsøer i etageejendomme, i stor udstrækning, afskærer børn, ældre, gangbesværede og handicappede borgere, fra at kildesortere deres husholdningsaffald - på lige fod med andre. Denne gruppe udgør 20 % af borgerne i kommunen, så der er et stort potentiale i at aktivere denne målgruppe.

Projektet har som hovedformål at udvikle kommunens arbejde med tilgængelighed, for bedre at efterleve bygningsreglementets krav om brugshensyn og samtidig understøtte kommunens målsætning om øget kildesortering af husholdningsaffaldet.

Resultater

Idékatalog til mere brugervenlige affaldsordninger

En af projektets leverancer var at udarbejde et idékatalog. Det blev til ”Idékatalog til mere brugervenlige affaldsordninger”. Formålet er, at Idékataloget skal give inspiration til hvordan brugervenlige faciliteter til affaldssortering kan indtænkes fra start i nybyggeri eller integreres i eksisterende byggeri. Idékataloget tager udgangspunkt i fem retningslinjer/ anbefalinger som hver kan indtænkes på forskellig vis – alt afhængigt af ejendommens fysiske rammer samt hvilke forhold og hensyn der ønskes tilgodeset. Idékataloget er udarbejdet på baggrund af de forsøgsordninger som er implementeret i tre almene boligforeninger i København.

Nye indsigter om bruger- og tilgængelighedshensyn som input til kommunens udbud af beholdermateriel

Placering af lås på beholderhjul: Med udgangspunkt i de fem anbefalinger som vi præsenterer i idékataloget, førte projektets tests en del indsigt og viden med sig. En af anbefalingerne går på konsistent placering og orientering af beholdere og tydeliggør vigtigheden i, at affaldsløsninger/-systemer indrettes med forskellige brugerflader. Dette udfordres fx af nuværende krav/ teknikaliteter hvad angår placeringen af lås på beholdernes baghjul. Vores anbefaling er, at låsen sættes på forhjulet i stedet for, da beholderens forhjul er orienteret mod skraldemanden. Umiddelbart er det en mindre og enkel justering som let kan tilpasses. Dette skal vi i nærmere dialog om, med relevante interessenter.

Kommunen tager mest hensyn til skraldemanden, ved placering af beholderne

Ved tilsyn og dialog med ejendomspersonale og viceværter (driftspersonale) i forsøgsafdelingerne, kunne vi konstatere, at driftspersonale bruger meget af deres tid på at køre beholdere frem til tømning, vende beholdere, så håndtaget vender ud mod skraldemanden, køre beholdere på plads, vende beholderne så de orienteres modsat – så låget kan åbnes af beboeren/ borgeren. Dette sker dagligt - flere gange om ugen. Dertil kommer, at driftspersonale overordnet set, gør en stor indsats for at mindske borgernes/ beboernes fejlsorteringer. De omfordeler dagligt affald der er smidt i en forkert beholder. Hvis man antager, at beholderne var placeret og orienteret, ud fra vores brugervenlige principper, så ville affaldsløsningens beholdere være indrettet så den er optimal at tilgå for både skraldemand (driftspersonale) og borger/ bruger.

Nyt værktøj for tilgængelighed og brugervenlighed

En af projektets leverancer var at udarbejde et idékatalog. Det blev til ”Idékatalog til mere brugervenlige affaldsordninger” som skal danne basis for Teknik- og Miljøforvaltningens kommende arbejde for at udbrede et generelt fokus på tilgængelighed i byggesager - til en mere helhedsorienteret vurdering af beboelsesbygninger og de dertil indrettede affaldssystemer. Idékataloget indeholder 5 retningslinjer/ anbefalinger som skal videreudvikles og danne rammerne for et værktøj der skal benyttes i behandlingen af byggesager (af bygherreådgivere og byggesagsbehandlere) som anvisning til, hvordan brugervenlige faciliteter til affaldssortering kan integreres i eksisterende byggeri (ved ombygninger) eller indtænkes fra start i nybyggeri. Værktøjet forventes at skulle udvikles i samarbejde med rådgivende ingeniører, repræsentanter fra boligselskaber, andre kommuner, eksperter (SBI og Bygningsreglementet), interesseorganisationer og andre relevante aktører.

Aktiviteter gennemført i projektet

Projektets forløb har i vid udstrækning været inspireret af Stanford’s Design Thinking model: Empathize - Define - Ideate - Prototype - Test

Dog har rammerne ikke tilladt en lige så høj grad af iterationer, som Design Thinking processer ellers foreskriver. I stedet valgte vi et undersøgelsesdesign, der tog udgangspunkt i en form for A-B test. Dvs. at vi forud for forsøget lavede en omfattende kortlægning af de eksisterende forhold i forsøgsafdelingerne (situation A), designede tiltag til forbedring af disse og herefter afprøvede løsningerne under de tilrettede forhold (situation B).

I A-B test bør man ikke ændre på mange forhold på samme tid, for at undgå at mudre resultatet. Hvordan kan man ellers vide om det var det ene tiltag eller det andet som medførte den positive effekt?

Styrken ved denne tilgang er altså, at man kan afprøve forskellige tiltag enkeltvis og har en forholdsvis god indsigt i om tiltaget virkede efter hensigten eller ej. Forudsætningen er dog at andre eksterne faktorer ikke spiller ind i samme periode. Vi har derfor fastholdt at baseline og effektmåling skulle foretages i sammenlignelige perioder og i ens årstider (forår og efterår). Det har dog vist sig svært helt at undgå eksternaliteter, hvilket desværre var tilfældet i en af forsøgsafdelingerne.

Overordnet set har projektets forløb set således ud:

Empathy:

  • Dialog med interne og eksterne partnere
  • Rammesætning af projektet med følgegruppe
  • Undersøgelser i afdelingerne og indsigt i brugernes hverdag (observationer, spørgeskemaer, interviews, vejninger af affald)

Define:

  • Analyse af indsamlet materiale
  • Dialog med følgegruppe
  • Design specifikation for hver afdeling

Ideate:

  • Brainstorm, syntese og udvikling af koncepter
  • Samskabelse med afdelingernes driftsmedarbejdere
  • Færdigudvikling i samarbejde med arkitekt

Prototype:

  • Anlæg af prototyper i afdelingerne

Test:

  • Forsøgsfase i 8 uger
  • Indsamling af data (spørgeskemaer, interviews, vejninger af affald, restaffaldsundersøgelse)
  • Evaluering af indsamlede data

Praktiske udfordringer og løsninger

1. Det har vist sig svært, især i de større afdelinger, at få viden om løsningerne på det niveau som vi ønskede. Det har ganske enkelt været for store afdelinger til at man kan få et konsistent billede af før-efter situationer. Set i bakspejlet, skulle vi have fastholdt at foretage forsøgene i mindre afdelinger (maks. 100 boligenheder).

2. Vejedata er dyre, svære at skaffe på en let måde og er desværre forbundet med stor usikkerhed. Vi mener selv, at vi lykkedes meget godt med indsamlingen af data, men vi mener at man bør overveje andre mindre krævende metoder, fx visuelle vurderinger, vejning med palleløfter etc.

3. Det har været en tidskrævende metode at kræve at effektmålingen blev foretaget i en sammenlignelig periode (årstid). Dog mener vi at vi har fået det klart bedste resultat ud af det, men man skal være klar over at det kan påvirke projektets tidsplan markant.

4. Vores A og B test, udført i en afdeling bestående af ældreboliger, var en rigtig positiv og vigtig tilføjelse til det oprindelige undersøgelsesdesign. Vi vil anbefale at man hellere foretager denne slags små forsøg og design-iterationer, da det giver mere håndgribelige og målbare resultater, sammenlignet med de længerevarende forsøg ude i de større afdelinger. Optimalt set bør man lave begge dele, men man bør gøre det klart fra start, hvad det er man ønsker at få ud af forsøget. Ønsker man at vide noget om brugervenlighed, så lav testen så tæt på brugeren som muligt, i stedet for indirekte og monitorerende.

Projektets gode råd til andre

Idékatalog over brugervenlige og tilgængelige affaldsordninger

På baggrund af projektets erfaringer har Platant udarbejdet et mindre idékatalog, hvor koncepter for henholdsvis eksisterende og nye byggerier præsenteres, og hvor de frem principper for brugervenlighed og tilgængelighed er indtænkt. Se bilag 12.

Lav en samarbejdsaftale

Selvom der ikke for begge parter, er økonomi involveret i samarbejdet, er det godt at få rammerne for aftalen på plads. Det skal det gøres klart fra start, hvad det er man ønsker at undersøge/ teste af, hvad formålet er - hvorfor man gør det. Budskabet skal skæres ud i pap! Samtidig skal det være helt tydeligt for samarbejdspartneren/ -partnerne - hvad man forventer, at de skal levere/ sætte tid af til. Dette bør formuleres enkelt og kort (alt afhængig af hvilken branchetype man samarbejder med) og bekræftes af alle implicerede parter - forud for igangsættelsen af samarbejdet. Således kan man undgå div. uhensigtsmæssigheder midt i forløbet - fx hvis processen ikke kører som aftalt – så er det nemt lige at henvise til aftalen. Ikke at der ikke skal være plads til ændringer – men rammerne er så på plads. I vores samarbejde med de tre almene boligselskaber, kunne vi have draget nytte af sådan en aftale. Vi ville have sparet masser af tid og ressourcer, hvis vi havde haft samarbejdsaftaler med alle involverede i projektet. Aftalen kunne ligeledes være blevet brugt som introduktion for nye medarbejdere (tilknyttet de respektive afdelinger vi kørte test i) som kom til undervejs i processen.

Vælg en engageret samarbejdspartner

Det er altafgørende for samarbejdet, at der er afsat ressourcer til processen og at der er villighed og rum til at eksperimentere. Vores tre forsøgsejendomme var/ er alle almene etageboliger. Og kulturen og dialogen - beboerudvalg, bestyrelse og ejendomspersonale imellem, var/ er meget forskellig. I dette projekt erfarede vi, at det var en rigtig dårlig idé, at lave forsøg og tests, i en afdeling, hvor dialogen ikke var god - hvor beboere og ejendomspersonale ikke taler ”samme sprog”. Således foregik en indbyrdes fejde (som vi desværre blev bekendt med for sent) og disse forhold var ikke gavnlige for testordningerne der blev implementeret i netop den afdeling.

Forvent ikke at informationer når ned ad i hierarkiet

Når man kommunikerer med selskaber eller hovedkontorer (fx pr. mail) så er det vigtigt at huske på, at selv om man har talt med en ”overordnet” og opgaven uddelegeres, så kan man ikke forvente at informationerne også gør. En god huskeregel er – ”gentag, gentag og gentag” hver gang du kommunikerer med en ny person/ medarbejder. Af en eller anden årsag, så glemmer de fleste at besvare ”cc” modtagere på en mailkorrespondance.

Der skal værnes om beboerdemokratiet i de almene boliger – men demokratiet kan være et værn i sig selv

Vi havde fra start valgt at forsøgene skulle foregå i almene etageboliger, fordi det gav mening ud fra projektets hensigter og formål. Men det resulterede paradoksalt nok i, at valget af netop de almene boligforeninger, blev en delvis begrænsende faktor for projektet – set ud fra forsøgsbrillerne. Flere gange fandt vi frem til egnede afdelinger der matchede betingelserne til forsøgene - til punkt og prikke. Målgruppen var repræsenteret, og ejendommene havde de karakteristika de skulle. Men deres deltagelse i projektet blev desværre nedstemt, på henholdsvis beboermøder eller på afdelings-bestyrelsesmøder. Affald og kildesortering er, uanset om det er pakket ind i termer som ”tilgængelighed og brugerhensyn” – ikke særligt sexet og noget mange (som regel) har en forudfattet negativ mening om! Vores læring er, at man skal insistere på ”at tale sin egen sag” – og selv være til stede for at fremlægge de idéer man har - på henholdsvis beboermøder og bestyrelsesmøder.

Kvalitative studier frem for kvantitative

Det anbefales at man laver små usability studier (2 timers varighed med 5 testpersoner), i stedet for at arbejde med kvantitative målinger på en større gruppe mennesker. De gode pointer, som man kan få ud af at zoome ind på en mindre målgruppe, drukner simpelthen i det store billede. Ønsker man en referencegruppe, er det en god idé at opstille en separat test med, i vores tilfælde, personer uden fysiske funktionsnedsættelser, som kan være med til at validere produkternes brugervenlighed for ”de 80 %”.

Næste skridt

Efter projektets afslutning i juni 2017, vil der i efteråret blive afholdt en workshop hvor projektets resultater præsenteres nærmere. Her vil relevante interessenter og aktører blive inviteret. (Kommuner, organisationer, specialister og offentlige institutioner).

Projektets” Idékatalog til mere brugervenlige affaldsordninger” skal danne basis for Teknik- og Miljøforvaltningens kommende arbejde for at udbrede et generelt fokus på brugervenlighed og tilgængelighed, til en mere helhedsorienteret vurdering af beboelsesbygninger og de dertil indrettede affaldsordninger. Formålet er, at udarbejde i et tilgængeligheds- og brugervenligheds værktøj, som skal benyttes i behandlingen af byggesager, både af bygherrer/ rådgivere samt af forvaltningens byggesagsbehandlere.

Kontaktperson

Kontaktperson: Tina Winberg og Martin Tilsted

Fakta om projektet

Ansøger: Københavns Kommune
Tilskud: 962.500 kr.

 

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.