Fra køkken til genvindingsindustri - afprøvning af forskellige systemkoncepter for indendørs og udendørs beholdere til tørre genanvendelige materialer og andre affaldsfraktioner (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Via indtænkning af den samlede værdikæde og afprøvning af de to forskellige spor på etageboliger og haveboliger under maksimal opmærksomhed og dialog i afprøvningsfasen

  • at måle på effekten af dette på mængde og kvalitet af de indsamlede genanvendelige materialer
  • at registrere brugernes oplevede service
  • at indhøste erfaringer på hensigtsmæssigt udstyr til opsamling indenfor i boligen
  • at vurdere effekt af nudging indsats under afprøvningen.

Resultater

Projektets succeskriterier har været, at de deltagende husstande udsorterer større mængder genanvendelige materialer (i % af potentialet) end standarden i både Frederiksberg Kommune og andre kommuner. Fuld succes anses for opnået hvis den for 2015 estimerede indsamlingseffektivitet vist i nedenstående tabel nås i forsøgene. I forhold til projektets succeskriterier kan man nedenfor aflæse, at resultaterne fra forsøget oversteg forventningerne på alle fraktioner.

Tabel over indsamlingseffektivitet

 Fraktion Baseline (2011) Mål projektet (2015) Forsøg 1 Forsøg 2
Plast 12% 65% 73% 72%
Pap 53% 70% 80% 83%
Metal 25% 70% 86% 85%
Papir 75% 90% 90% 92%

Husholdningerne var samlet set i stand til at udsortere over 80 % af de genanvendelige materialer papir, pap, plast og metal i de to spor. Dette er en væsentligt højere effektivitet end hvad der gennemsnitligt normalt opnås hos de Frederiksbergske

husholdninger i de nuværende genanvendelsesordninger.

Sorteringseffektiviteten for de genanvendelige materialer har i de to spor været praktisk talt den samme med en lille fordel til spor 2.

Den samlede sorteringseffektivitet opdelt på boligtype for alle de genanvendelige materialer er opgjort til:

  • Haveboliger: I alt 88 % effektivitet i spor 1 (dækket af forsøg 1) og 86 % i spor 2 (dækket af forsøg 2).
  • Etageboliger: I alt 72 % effektivitet i spor 2 og 82 % i spor 1.

For alle boliger som har deltaget i forsøget har sorteringseffektiviteten for alle genanvendelige materialer samlet set været 84 % i spor 1 og 85 % i spor 2.

Forøgelsen af sorteringseffektiviteten på de forskellige tørre materialer kan der være flere årsager til, nedenfor er nævnt de væsentligste:

  • Plast: Plastfolie og andet plast er tilladt medtaget i forsøgene. Det samme gælder let snavset plastemballage.
  • Pap/karton: Drikkekarton emballage er tilladt medtaget i forsøgene.

Det skal her bemærkes, at den registrerede forøgelse siden 2011 bygger på en udvikling fra måling på et gennemsnit af borgerne i Frederiksberg Kommune til måling på et mindre antal meget motiverede borgere. Opnåelse af sorteringseffektiviteter
Der blev målt i dette forsøg, kan måske ikke nås i gennemsnit for alle borgere i en kommune. Målingen udtrykker nærmere, hvor langt man kan nå med borgere der på forhånd er motiveret til at sortere ved en aktiv indsats fra start til mål.

Mængden af urenheder i pap, plast og metal fraktionerne var stort set ens i begge forsøg med en lille overvægt for forsøg 2. Mængden af urenheder var relativt stor, især i plast og metal. Dette hænger bl.a. sammen med at en enkelt havebolig bidrog med ekstra fejlsortering. Forsøget har ikke kunnet afsløre årsagen for etageboliger.

For især plast og metal fraktionerne antyder denne relativt store andel af urenheder et behov for dels en yderligere informationsindsats, men også at afsætning af disse fraktioner skal ske til firmaer, der er i stand til at frasortere urenheder før oparbejdning til en ny råvare foretages.

Brugerudsagn

Brugerudsagnene blev indhentet om en lang række forhold, der skal bidrog til at vurdere, hvordan forsøgsdeltagerne reagerede på de informationer som borgerne modtog. Ud fra udsagn fra interviews og modtagne informationer kunne følgende pointer
uddrages:

Hvad angår forskel på forsøg 1 og forsøg 2 anføres

  • at sortering indendørs generelt synes nemmere i forsøg 2 og derfor giver en oplevet bedre service.
  • at det var generelt nemmere at finde plads til beholdere indendørs for sortering i forsøg 2.

Hvad angår spørgsmålet om inddragelse af indendørs sorteringssystemer og husstandsindsamling giver højere genanvendelsesprocenter anføres

  • at når hver fraktion har en plads indendørs, er dette med til at gøre borgerne opmærksom på at sortere affaldet
  • at indendørs og udendørs beholder systemet skal være designet, så det er nemt at komme til alle fraktioner, og alt materiel skal være placeret så tæt som muligt på det sted, hvor affaldet opstår.

Hvad angår erfaringer om tiltag, der kan forklare den øgede effektivitet i kildesorteringen, kan følgende fremhæves:

  • udformning af en sorteringsvejledning, som giver flest mulige eksempler på hvad man må frasortere til genanvendelse, og sætter færrest mulige begrænsninger til hvilke særlige materialer, man IKKE må placere i genanvendelsesbeholderen.
  • at kommunen sørger for, at borgeren etablerer en indendørs beholderløsning, som giver mulighed for at udsortere indendørs i de fraktioner, som kan afleveres i den udendørs beholderløsning.
  • at kommunen giver borgeren nem adgang til information om rigtig kildesortering i hjemmet.

Konklusion

Projektet har forsøgt at binde bro imellem affaldshåndteringen fra borgerne for ”første” gang bestemmer sig for at et givent materiale er affald og skal smides ud, og følge dette på dets vej fra den indendørs beholder og videre til de udendørs beholdere.

Forsøget og den efterfølgende analyse er blevet foretaget på et detaljereringsniveau, der ikke tidligere har været anvendt, da der har været målinger af indholdet i hver enkelt beholder én gang pr. uge i sammenlagt 14 uger. Der foreligger derfor detaljeret data/information om de genanvendelige fraktioners kvantitet og kvalitet samt deltagernes oplevede service i den forbindelse.

Projektets har endvidere sammenlignet kildesortering overfor kildeopdeling. Dette for på sigt at kunne sige noget om hvad det er muligt at indsamle, hvis man gør det nemmere for borgerne og i et vist omfang anvender nudging som en metode til at få bedre og større mængder indsamlet af det genanvendelige affald.

Sammenfattende kan det siges at;

  • Indtænkning af sammenhængende løsninger på indendørs og udendørs sortering har en tydelig positiv effekt, både i oplevelse af service, men også i mængde af genanvendelige materialer placeret i den rigtige indendørs beholder
    – altså en effekt der giver mulighed for øget genanvendelse.
  • Kildeopdeling indendørs i boligen (forsøg 2) opleves som en forbedret service, bl.a. fordi det sparer areal til beholdere i boligen og fordi det opleves som lettere at sortere i de rigtige beholdere.

Projektet har endvidere givet forsøgsdeltagerne accept af at aflevere let snavset plast, metal og pap samt plastfolie og andet af plast og metal. Det anses for rimelig sandsynligt at denne accept i nærværende forsøg har hævet sorteringseffektiviteten hos forsøgsdeltagerne betragteligt – og dermed givet den samlede sorteringseffektivitet et skub i retning af at nå 50 % genanvendelsesmålene.

Det kan dog ikke på det foreliggende analysegrundlag vurderes hvor meget ekstra, der reelt vil blive genanvendt, ved at følge de tiltag der er gjort i projektet. Hertil mangler bl.a. en vurdering af den reelle genanvendelighed af de udsorterede materialer.

Projektet har ikke indeholdt en sådan detaljeret vurdering.
Endeligt fortæller erfaringer fra den gennemførte vurdering af den enkelte husstands adfærd omkring kildesortering, at traditionelle affaldsanalyser og målinger af enkelte afhentninger, som efterfølgende er puljet sammen til et gennemsnit for at give et repræsentativt udtryk for overordnede tendenser, IKKE er egnet til at give et indblik i, hvordan adfærd kan påvirkes i retning af øget interesse for genanvendelse.

Dertil indvirker tilfældigheder i adfærd for meget. Der er brug for længerevarende analyser på et passende antal enkelt husholdninger for at sikre repræsentativitet og udlugning af tilfældigheder.

Aktiviteter gennemført i projektet

For at undersøge de spørgsmål der er defineret i formålet med projektet er der planlagt gennemført 2 forsøg hhv. forsøg 1 og forsøg 2, der hver for sig er baseret på de to spor, der ønskes undersøgt. De to forsøg kan kort beskrives med forskellen i den sortering borgerne bliver bedt om at foretage:

Forsøg 1 – Kildesortering hvor borgerne blev bedt om at kildesortere og placere det kildesorterede i separate beholdere/rum både indendørs og udendørs, dvs. én beholder/rum per kildesorteret fraktion.

Forsøg 2 – Kildeopdeling hvor borgerne blev bedt om at kildesortere og placere det kildesorterede efter følgende anvisning

  • papir i et separat beholder både indendørs og udendørs
  • karton, plast og metal sammen i en anden beholder både indendørs og udendørs
  • restaffald i en separat beholder.

For begge forsøg blev borgerne bedt om at kildesortere så meget som muligt af hver enkelt fraktion og placere dette i de respektive beholdere. Der er anvendt en meget bred/åben sorteringsvejledning, som giver borgeren mulighed for at kildesortere både rene og relativt snavsede materialer – dog efter en forudgående vask/rensning af materialet.

Forskellen på sorteringsvejledningen for haveboligerne og etageboliger er, at haveboligerne også har en organisk fraktion.

Forsøget er delt op i to del-forsøg, som hver havde et forløb af 7 uger. Det vil sige, at det samlede forsøg har haft en varighed af i alt 14 uger.

Perioden er valgt ud fra, at mængden af opsamlet affald bliver rimelig stor til at give et rimeligt repræsentativt udtryk for en gennemsnitlig situation. Samtidig skal undersøgelsen også tjene formålet at kunne sammenligne borgernes oplevelser med de to systemer, herunder funktionaliteten af de to indendørs systemer.

Projektets gode råd til andre

Lav i højere grad affaldsanalyser, der fokuserer på længerevarende forløb på et passende antal husholdninger for at sikre repræsentativiteten og for at få mere detailviden om hvordan adfærd har indvirkning på sorteringen af affald til mere genanvendelse.

Det skal være nemmere for borgerne at forstå hvilke typer af affald der kan indsamles til genanvendelse – én af metoderne der bør undersøges nærmere er om kommunerne i højere grad skal påtage sig at eftersortere eksempelvis de tørre fraktioner plast, metal og pap.  

Kontaktperson

Henriette Marott Post, Frederiksberg Kommune

Fakta om projektet

Ansøger: Frederiksberg Kommune
Tilskud: 737.940,71 kr.

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.