Fra skrald til genbrug - læring fra landsby til landsby (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Formålet har været at fremme borgernes bevidsthed og ansvarlighed for deres affald og skabe incitament til at sortere og dermed en højere genanvendelsesprocent. Formålet har været at bruge tre landsbyers sammenhængskraft og netværk til at skabe borgerinddragelse, engagement og formidling. Borgerne har fået beholdere til hård og blød plastik, metal og dåser, samt en trailer til fælles kørsel til genbrugspladsen. Med fokus på få fraktioner var målet at gøre projektet overskueligt og at se om borgerne af sig selv ville sortere andre fraktioner. Projektet skulle skabe en høj grad af borgerinddragelse bl.a. ved at inddrage nøgleaktører i landsbyerne. Endelig var formålet, at se om incitamentet for sortering af affaldet kunne sprede sig, fra borger til borger og fra landsby til landsby.

Resultater

Projektet har flere typer af produkter og resultater:

Deltagerne i projektet

I de tre landsbyer tilsammen har der deltaget 114 husstande i projektet.

  • Studsgård: 57 ud af ca. 200 husstandene i byen 
  • Karstoft: 29 ud af ca. 52 husstandene i byen
  • Skarrild: 28 ud af ca.100 husstandene i byen

Knap halvdelen af deltagerne i projektet er familier med børn, hvilket er bedre end forventet da børnefamilier ofte har væsentlig mindre tid til rådighed.

Indsamlede mængder

  Hård plast Blød plast Metal Dåser Kg CO2

Studsgård

1/4/15 til 1/10/16

 725  315  211  274  1.523  3.579

Skarrild

1/10/15 til 1/10/16

314  187  129  49  679  1.567 

Karstoft

1/10/15 til 1/10/16 

298  218  103  179  179  1.915 
I alt  1.337  720  443  502  502  7.061 

Materialepotentialetal:

Plastemballage fra enfamilieboliger: 38,2 kg/år
Metalemballage fra enfamilieboliger: 19,4 kg/år

Studsgård indsamlede pr. bolig:

12,2 kg plastemballage/år = 31,8 % af potentialet
5,7 kg metalemballage/år = 29,4 % af potentialet

Skarrild indsamlede pr.bolig:

17,9 kg plastemballage/år = 46,9 % af potentialet
6,4 kg metalemballage/år = 32,8 % af potentialet

Karstoft indsamlede pr.bolig:

17,8 kg plastemballage/år = 46,6 % af potentialet
9,7 kg metalemballage/år = 49,2 % af potentialet

Trailer og kasser

Hver landsby har fået en trailer til rådighed for fælles kørsel til genbrugspladsen. Traileren har været et samlende element og gjort at projektet blev et fælles projekt i stedet for individuelle projekter for hver husstand, og har derfor fungeret godt. Men traileren har ikke været det afgørende for at sortere affaldet.

Kasserne til sortering som borgerne har fået forærende har været et incitament til sortering, og derfor også en vigtig ting, om end de ikke har passet lige godt for alle husstande.

Formidling og arrangementer

  • Informationsbreve, plakater og web-tilmelding til borgerne
  • FB-side med løbende kommunikation
  • Info og logoer på trailer
  • Face-to-face møder med borgerne – uddeling af kasser
  • Udstillingsstand ved Studsgård byfest
  • Etablering af byttecentral i Studsgård + informationsbrev
  • Lodtrækning om små præmier – ca. en gang om måneden i hver landsby
  • Fællesmøde med borgerne i Skarrild og Kastoft Introvideo om madspild med Lise Faurschou
  • 2 madspilds-pilotfamilier måler madspild
  • Fyraftensmøde/Madspildsevent 15 deltagere
  • Fællesspisning – snak om madspild 75 deltagere
  • Info-arrangement hos den lokale købmand som også er infocentral med flyere plakater og uddeling af kasser.
  • Besøg på genbrugspladsen
  • Genbrugsevent på skolen i Studsgård og Skarrild
  • fra skrald til genbrug” + oplæg om madspild med på fællesspisning i Skarrild/ Karstoft. 110 deltagere
  • ”Afslutningsevent” i alle landsbyerne

Borgernes inddragelse og engagement

Uden inddragelse af borgerforeningerne og/eller nøglepersoner i landsbyerne havde projektet ikke kunne ladet sig gøre. De har stået for den lokale koordinering, og de kunne med fordel klædes endnu bedre på, til at være ambassadører for yderligere sortering i landsbyerne.

De enkelte borgeres formidling fra mund til mund har været med til at få flere og flere med i projektet. Også hos de enkelte borgere, er der et stort potentiale for at skabe yderligere incitament, og viden, og få flere affaldsfraktioner med. For på den måde at skabe bedre forankring og udbredelse.

Udbredelse

Ved afslutningen af projektet har vi udsendt et spørgeskema til deltagerne. Svarene viser et stort engagement fra borgerne i Studsgård, Skarrild og Karstoft. Ud af ca. 114 husstande, har ca. 60 svaret på spørgeskemaet.

De vigtigste konklusioner fra undersøgelsen viser:

  • At det ikke kun er de grønne/lysegrønne der er med i projektet men hel 76 % sorterede ikke affald før
  • At borgerne, efter at være blevet en del af projektet, sortere mange flere fraktioner end plast, dåser og metal, som er en del af projektet. Noget de ikke gjorde tidligere.
  • At deltagerne i projektet fortæller om affaldssortering til venner og familie. Noget de ikke har gjort tidligere
  • At borgerne primært er med i projektet fordi det gør en forskel for miljøet og fordi de tænker affald som en ressource.
  • At de gerne vil fortsætte med at sortere efter projektet er stoppet. – Dog har der været efterspørgsel på en fortsættelse af projektet, mere viden og flere fraktioner og aktiviteter.

Læring fra Landsby til landsby

Det har været et godt redskab for os at starte med en landsby og tage de andre ind efterfølgende, både pga. erfaringer og tid.

Projektets redskaber

Vi har udviklet nogle gode og brugbare redskaber til projektet:

  • Tilmelding via affaldsweb: Giver os mulighed for at se detaljer om deltagerne, kontaktoplysninger mv.
  • Facebook-side: Har været et uundværligt redskab til formidling og godt supplement til breve og face-to-face
  • System for trailerkørsel og vejning: Landsbyerne har selv styret trailerkørslen via et simpelt skema og vejningen er foregået via genbrugspladsen. Vejningen er registret i et excelark
  • Spørgeskemaundersøgelse: Afsluttende har vi haft stor glæde af en enkel survey spørgeundersøgelse der bl.a. har kunne fortælle os om projektets udbredelse og hvad vi kan justere fremadrettet.

Aktiviteter gennemført i projektet

Vi har i logbogen beskrevet processen fyldestgørende.
Her en kort gennemgang:

Studsgård - Marts 2015

Landsbyen Studsgård, fik tilbudt en trailer til aflevering af hård plastik, blød plastik, metal og øl- og sodavandsdåser. Til gengæld skal borgerne selv på skift tømme traileren på genbrugspladsen, hvor affaldet også skal vejes.

Studsgård /Skarrild /Karstoft oktober 2015 – oktober 2016

Efter at have prøvet projektet af i et halvt år i Studsgård kommer yderligere to landsbyer med på projektet.

Borgerforeningerne

Samarbejdet med borgerforeningerne har været alfa og omega i projektet.

I Studsgård blev borgerforeningen ikke direkte involveret i projektet, men de blev orienteret om det og blev taget med på råd. Helle som er projektmedarbejder på ”fra skrald til genbrug”, bor i Studsgård, hun blev derved kontaktpersonen på projektet. Da Skarrild og Karstoft i oktober 2015 skulle med i projektet, samarbejdede vi med medlemmer i hver borgerforening. I det daglige havde de kontakten til borgerne, og det har fungeret rigtig godt. Det gælder både i forhold til kommunikationen fra kommunen til borgerforeningerne og imellem borgerforeningerne og borgerne. Nu hvor projektet er videregivet til borgerne, er borgerforeningen i Studsgård også blevet en aktiv tovholder på traileren.

Mødet med borgerne

Affald og i det hele taget affaldshåndtering, er svære emner at formidle. Da vi i Studsgård lagde ud med, at man som udgangspunkt kunne tilmelde sig projektet løbende på nogle faste dage, havde vi en fornemmelse af, at vi missede en masse potentielle deltagere. Derfor lavede vi i Skarrild og Karstoft en fælles informationsaften. 

I Studsgård lavede Kirsten, der også er ansat i Genbrug og Affald og Helle + en meget aktiv borger, reklame for projektet til byens Byfest. Det gav en del nye deltagere, især unge familier. Vi må dog konkludere, at en del af disse nye deltagere ikke sorteret på ”fuld tid” endnu. Men ”halv tid” er også en begyndelse! En anden vigtig ting vi fandt ud af ved denne lejlighed var, at det er en udpræget kvindeting at sortere sit affald.

Vi har igennem forløbet forsøgt at være til stede hvor borgerne var, for fortælle om projektet f.eks. har vi:

  • Været ude på skolerne og børnehaverne for at undervise børnene, idet skolerne også har været tilmeldt projektet.
  • Stået hos købmanden i Skarrild en fredag eftermiddag
  • Været med til fællesspisninger i de respektive byer, hvor vi efterfølgende har fortalt om projektet.
  • Haft en lille afslutnings event ved trailerne.

Alt sammen tiltag, som umiddelbart først giver flere ”kunder” på den lange bane. 

Men hvad der måske er en endnu vigtigere faktor, er hvad deltagerne fortæller om affaldssortering til naboer og venner.

Traileren

Traileren er projektets omdrejningspunkt. Og det ser faktisk ud til at fungere med den trailer. Det fortæller også noget om, at man i landsbyerne har en parathed til fællesskaber. I alle tre landsbyer har der været en stor villighed til at melde sig til at køre på genbrugspladsen når traileren er fuld. Hvad vi blandt andet har lært om traileren er:

  • Det fungerer bedst hvis der er en fast tovholder på traileren. En der tager kontakt til den/de næste der skal tømme traileren.
  • Hvis borgerne for ofte møder en fuld trailer, risikerer vi at de melder sig ud af ordningen.
  • Traileren er ud over at være et tilbud også en begrænsning. Hvis der var mange flere der var med i ordningen, skulle den også tømmes meget oftere. Måske to gange om ugen.
  • Netop på grund af netværket i landsbyerne ”smitter” sorteringen, men mange vælger også selv at køre det på genbrugspladsen. Vi ved bare ikke hvor mange.
  • Traileren har været midlet til at sætte fokus på affaldssortering og CO2 besparelser.

Indsamlingsbokse mm.

Deltagerne i projektet kunne få fire beholdere til at samle ind i. De kunne vælge imellem en IKEA kasse på 37 l eller en simpel sækkeholder. Mange valgte umiddelbart kasserne, men efterhånden som projektet skred frem, konkluderede mange af deltagerne, at de synes kasserne fyldte for meget, og at de i stedet lavede deres egne systemer.

Kommunikation

I det daglige har vi kommunikeret med deltagerne via mail, Facebook og sms samt nogle få husstandsomdelte breve f.eks. blev infobrevet om projektet husstandsomdelt. Og så har vi som før nævnt også forsøgt at komme ud og møde borgerne til forskellige arrangementer. Facebook-siden har fungeret fint som kommunikation fra kommunen til borgerne, hvor den er blevet set af rigtig mange. Den er i mindre omfang brugt som fora eller med spørgsmål fra borgerne. Vi har haft en rigtig god kommunikation med borgerforeningerne og de har nok taget en del af formidlingen.

Byttecentral

Vi forsøgte i Studsgård at lave en byttecentral. Den havde til huse under et halvtag bag genbrugsbutikken. Der blev flere gange i forløbet lavet reklame for den både på mail og Facebook, og der blev sat skilte op der viste hen til den. Byttecentralen blev aldrig rigtig en succes, muligvis fordi der ligger en borgerdrevet genbrugsbutik lige ved siden af, og det er ikke noget vi har forsøgt at viderebringe til de andre landsbyer. Til gengæld fungerer byens lokale Facebook side rigtig godt til at formidle byggematerialer, brugte møbler m.v., hvilket nok også er en grund til at byttecentralen ikke hittede.

Tilmelding

I starten af projektet fik vi lavet et Web tilmeldingsskema, hvor det var tanken at deltagerne selv kunne melde sig på projektet. Webskemaet er et uundværligt redskab for kommunen, men i Studsgård virkede det ikke, at borgeren selv skulle melde sig på. Her fandt vi ud af, at det gav en rigtig god snak om sortering, kompost mm. når vi i fællesskab gennemgik tilmeldingsskemaet. Desuden var der dårlig net dækning i genbrugsbutikken, hvor vi havde mange af tilmeldingerne. Da vi kom til de andre landsbyer havde vi rigtig meget glæde af Web tilmeldingen. Her var det kontaktpersonerne fra borgerforeningerne der brugte den når der var tilmeldinger..

Madspild

Madspild er også et tema vi har arbejdet med. Der blev afholdt både madspildsforedrag med kostvejleder Lise Faurschou, samt et ”før og efter” forsøg med to familier, som fik vejledning af Lise Faurschou. Resultaterne fra forsøget blev offentliggjort til en fællesspisning/event. I Skarrild/ Karstoft, havde vi ikke forsøgsfamilier inddraget, da vi synes det gav for lidt viden til landsbyen i forhold til indsatsen. Derimod havde vi et madspildsforedrag med Lise Faurschou i forbindelse med en fællesspisning, med 110 deltagende børn og voksne.

Spørgeskema

I september måned 2016 sendte vi et spørgeskema ud til deltagerne Det har givet os mange gode oplysninger om hvordan projektet er modtaget af den enkelte.

Projektets gode råd til andre

  • ”Face to face” kontakt er centralt og bliver optimalt når det kombineres med Facebook og hjemmeside
  • Lokal forankring er centralt – f.eks. samarbejde med borgerforeninger og lokale nøglepersoner
  • Det er vigtigt at have målbare succeskriterier og at registrere resultaterne – også de ”bløde”
  • Det tager tid at få folk i gang – 1½ år er ikke meget til at sikre lokal forankring og blivende affaldssortering
  • Landsbyen eller et andet etableret fællesskab er en god ramme for et projekt
  • Mød folk hvor de er, rammerne skal være fleksible og tilpasses lokale ønsker – det beordre engagement, inddragelse og forankring

Næste skridt

Fortsættelse sker i den forstand, at borgerne beholder traileren og opfordres til fortsat at køre fælles til genbrugspladsen. De kommunale ressourcer tillader ikke en egentlig fortsættelse eller step 2 af projektet, selv om vi er overbevist om, at vi vil kunne øge forankringen og udbredelsen i væsentlig grad, ved at kunne inddrage borgerne og bruge vores erfaringer endnu mere. Projektet har primært været kørt af en dygtig flexjobber som ressourceperson. Da der ikke er ressourcer til at ansætte hende, er det primært vores tidsressourcer der sætter begrænsningen.

Kontaktperson

Kirsten Agerlund Knudsen, Herning Kommune

Fakta om projektet

Ansøger: Herning Kommune
Tilskud: 298.627 kr.

Billeder fra projektet

 

 

 

 

 

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.