Øget genanvendelse i bringeordninger (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Det overordnede formål med projektet er – på Djursland såvel som i Silkeborg - at øge genanvendelsen kvantitativt (indsamlet
mængde) og kvalitativt (kvalitet af indsamlede fraktioner) af pap, glas, metal og plast, ved brug af bringeordninger under hensyn til økonomi i ordningerne. I Silkeborg ønskes det desuden at øge  indsamlingen af papir, sparerpærer, batterier og småt elektronik ved brug af bringeordninger.

Der blev inden projektets start opstillet en række mål for projektet, hvori det blev fastlagt, at det primære fokus i projektet
er emballager. Målene for projektet var at opnå en målbar reduktion i restaffaldet af emballager på 60 % og af andet metal og plast på 40 %. I Silkeborg var målet desuden en reduktion i restaffaldet af papir på 40 % og af eventuelle sparepærer, batterier og småt elektronik på 50 %.

Resultater

Projektet har resulteret i en rapport, som i detaljer beskriver projektets konklusioner og resultater. Som en del af rapporten er
udarbejdet et erfaringskatalog, som kort opridser erfaringer og anbefalinger til andre. På baggrund af forsøget i Mørke er der
udarbejdet et idékatalog med borgernes egne sorteringsløsninger. Idékataloget kan indgå som en del af informationsmaterialet, hvis ordningen skal udbredes. 

De borgere, som aktivt har deltaget i forsøget har generelt været positive og ønsker, at ordningen fortsætter. Interview under
forsøget viser dog, at mange borgere enten ikke har opdaget forsøget – eller ikke har bidt mærke i det. Disse borgere sorterer
før såvel som efter forsøget primært papir og glas, og de anser typisk metal og plast opsamlet i køkkenet som restaffald.

Når mange borgere ikke har benyttet de nye forsøgsordninger, så afspejles dette også i de kvantitative målinger baseret på
affaldsanalysernes resultater. Det viser sig, at mængden af fokusmaterialer i restaffald er stort set den samme før og under
forsøget.

Metal indsamlet i forsøget udgør årligt ca. 0,7 kg pr. husstand i Lemming/Serup og ca. 2,6 kg pr. husstand i Mørke. Plast
indsamlet i forsøget udgør årligt ca. 1,3 kg pr. husstand i Lemming/Serup og ca. 5,2 kg pr. husstand i Mørke. I runde tal
svarer det til at der indsamles ca. 5 % af potentialet for plast i Lemming/Serup og ca. 20 % i Mørke.

Mængden indsamlet i de nye kuber stammer tilsyneladende primært fra andre ordninger, idet der ikke ses et tilsvarende fald i
mængden af fokusmaterialer i restaffaldet. I Lemming/Serup ser det dog ud til, at mængden af glas og papir er reduceret i restaffaldet. I Mørke er mængden af plast reduceret i restaffaldet.

Aktiviteter gennemført i projektet

Den overordnede metode til at opnå målene har været at gøre det lettere for borgerne at benytte bringeordningerne. Dette er
sket ved – i to testområder – at skabe et sorteringskoncept med mulighed for at aflevere flere fraktioner i lokalt opstillede kuber.

Silkeborg Genbrug og Affald og Silkeborg Kommune har valgt de to byer Lemming og Serup (i alt ca. 200 husstande) som
testområde, mens Reno Djurs har valgt byen Mørke (ca. 600 husstande) som testområde.

Tidligere kunne papir og/eller glas afleveres i kuber i Lemming/Serup. I forsøget udvides de eksisterende genbrugs-øer til i alt at omfatte fire kuber; 1) glas, 2) hård plast/metal, 3) papir/pap og 4) sparerpærer, batterier og småt elektronikaffald med separat indkast til hver af de tre fraktioner.

I Mørke udskiftes kuberne på to af de fem eksisterende genbrugsøer. På de tre resterende genbrugsøer er kuberne bevaret, og disse indgår således ikke i forsøget.

I Mørke udvides den tidligere blandede emballagefraktion, fra kun at omfatte emballager, til at omfatte alt småt metal, plast og glas fra husholdningen. Stort affald af plast, metal og glas skal fortsat afleveres på genbrugsstationerne på Djursland.

Papir/pap-kuben bevares, som den er, og der opsættes en kube til opsamling af batterier, småt elektronik og sparepærer. I Mørke er der altså i alt tre kuber på hver af forsøgets nye genbrugsøer.

I begge forsøg er omfanget af informationsindsatsen holdt på et niveau, som umiddelbart kan anvendes i forbindelse med en
eventuel udbredelse til alle tyndt befolkede områder i de to oplande.

Der er postomdelt informationsmateriale forud for forsøget. I Mørke har der desuden været kommunikation med borgere gennem Facebook, og borgernes sorteringsløsninger i hjemmet er samlet i et idékatalog, som kan uddeles, hvis Reno Djurs vælger at bevare og udbrede konceptet.

Forsøgets effekt er undersøgt via affaldsanalyser før og efter implementering af forsøget.

Desuden er borgerne løbende blevet inddraget i at udvikle og evaluere tiltag, der kan optimere sortering og midlertidig opbevaring i hjemmet.

Affaldsanalysens resultater, borgernes forslag og kommentarer samt vurdering af afsætning danner baggrund for projektets konklusioner.

 

Projektets gode råd til andre

  • Projektet har vist, at det kan være svært at forøge den reelle genanvendelse ved forbedring af eksisterende bringeordninger. Dog oplever mange borgere forbedringer, som en god service. Andre bør derfor overveje, om de ønsker at højne serviceniveauet eller
    genanvendelsesandelen ved at forbedre og udvide bringeordninger.
  • Størstedelen af mængden som er indsamlet i kuber i forsøget, stammer tilsyneladende ikke fra restaffaldet. Forklaringen må være, at det indsamlede affald i stor grad tidligere blev afleveret via andre ordninger (daværende kuber samt genbrugsstationerne). Derfor anbefales det andre at se på reduktionen i restaffaldet frem for indsamlet mængde, når en ny ordning skal vurderes. Derved opnås et mere realistisk billede af ordningens effekt.
  • Andre bør overveje niveauet af service og kommunikation ved forsøg med bringeordninger. I Lemming/Serup har information været ret traditionel i form af borgermøde, samt husstandsomdelt materiale, som orienterer om forsøget. I Mørke har der været en mere intensiv dækning af forsøget blandt andet gennem ugeblade, Facebookgrupper og en engageret borgergruppe. Der er indsamlet ca. en tredjedel mere metal, glas og plast i Mørke end i Lemming/Serup, men den ekstra indsats i Mørke har ikke
    resulteret i en reduktion af fokusmaterialer i restaffaldet. Resultater fra andre projekter er præsenteret på projektets følgegruppemøder. Fx ’Nul-Skrald’-projektet i Tværsted, hvor service- og kommunikationsniveaet er lagt meget højere, end i Mørke. I ’Nul-Skrald’-projektet, har det været muligt at øge genanvendelsen markant. Det er dog ikke sikkert, at dette koncept egner sig til at blive udrullet i et større opland.
  • Forsøget i Mørke har afprøvet et koncept, hvor borgerne kan aflevere hele bæreposer med blandet metal, plast og glas. Indkaståbningen på kuberne er dimensioneret således, at borgerne kan aflevere en hel bærepose af gangen – frem for at skulle aflevere emnerne en af gangen. De borgere, som anvender kuberne, har set ’bæreposeløsningen’ og det større indkast som en god service. Det større indkast har ikke umiddelbart ført til en ringere kvalitet af det indsamlede affald. Tiltaget kan derfor anbefales til andre.

Næste skridt

Det overvejes at udvide sorteringsmuligheder i kuber på Djursland på grundlag af projektets erfaringer.

Kontaktperson

Hardy Mikkelsen, Reno Djurs

Fakta om projektet

Hovedansøger: Reno Djurs

Medansøger: Silkeborg Kommune og Silkeborg Genbrug og Affald
Tilskud: 626.790 kr.

Billeder fra projektet

""

 

""

 

""

 

""

 

""

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.