Øget genanvendelse i henteordninger (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Projektets overordnede formål var at give en vurdering af, hvorledes mest muligt madaffald, papir, pap, metal, plast og glas kan indsamles i en god kvalitet – og på en måde, som borgere og skraldemænd finder funktionelle.

Projektet havde samtidigt et mål om igennem en forsøgsordning at reducere mængden af madaffald i restaffald med 70 % og at reducere papir, pap, plast, metal og glas (tørre fokusmaterialer) med 60 % ved brug af henteordninger.

Projektet har rettet sig mod henteordninger i haveboliger (parcelhuse).

Resultater

Projektets mål om at reducere restaffaldets indhold af hhv. de tørre fokusmaterialer med 60 % og madaffald med 70 % er nået.

Mængden af restaffald er blevet mere end halveret i de to forsøgsområder i hhv. Kjellerup og Sejs.

Der er under forsøget indsamlet nyttig viden, som kan anvendes, når Kommunens kommende affaldsplan skal implementeres. Der er udarbejdet en rapport som i detaljer beskriver projektets resultater. 

Forsøgets hovedkonklusioner er:

  • At madaffald og restaffald godt kan opsamles i samme beholder. Dog har restaffald samt madaffald opsamlet i bioposer tendens til at sætte sig fast i dobbeltbeholderen.
  • At papir/pap fraktionen opsamlet i dobbeltbeholderen kan sætte sig fast i beholderen og tømningen vanskeliggøres.
  • At borgerne inden forsøget var skeptiske i forhold til dels at skulle have en ekstra beholder og helt generelt at skulle sortere affaldet i flere fraktioner. Efter forsøget giver de ikke udtryk for disse forbehold.
  • At det giver god mening at indsamle batterier og WEEE via en pose, der hænges på beholderen, eller lægges på låget, til madaffald/restaffald.
  • At effektiviteten af indsamlet madaffald er bedst i de områder, hvor der er uddelt plastpose eller biopose.
  • At kvaliteten af indsamlet madaffald er god, når blot der deles poser ud til opsamling af madaffaldet. Kvaliteten er lidt bedre for papirposer og bioposer.
  • At kvaliteten af indsamlet glas tilsyneladende bliver dårligere gennem en henteordning.
  • At plastposer til opsamling af madaffald giver færre gener i form af snavsede beholder, lugt, maddiker og fluer end papirposer og bioposer. Plastposer er også mindre tilbøjelige til at ’klæbe’ fast til beholderen i forbindelse med tømningen.
  • At generne bliver mindre, hvis borgerne husker at opsamle affald i poser og binde knude på disse.
  • At borgerne har været mest tilfredse med plastposen.
  • At borgerne generelt har været glade for den nye ordning, og at de bakker op om, at forsøget gøres permanent.
  • At borgerne har haft svært ved at forstå, hvordan visse fraktioner skal sorteres. Udfordringen har især været for plast- og metalemballage, og det har konkret handlet om rengøring af emballager, og hvornår plast er ’hård’.

Aktiviteter gennemført i projektet

Silkeborg Genbrug og Affald (SGA) og Silkeborg Kommune (SK) udvalgte to byområder i hhv. Kjellerup og Sejs som forsøgsområder. Valg af beholdere, poser til opsamling af madaffald, sorteringskriterier og udarbejdelse af informationsmateriale blev baseret på egne og andre kommuners erfaringer.

I begge forsøgsområder blev udleveret en todelt beholder til hhv. madaffald og restaffald. Derudover fik alle husstande uddelt endnu en todelt beholder og en enkelt-kammer beholder til opsamling af papir/pap, metal/hård plast og glas.

To forskellige beholdersammensætninger blev afprøvet.

Hvert forsøgsområde i hhv. Kjellerup og Sejs blev opdelt i yderligere to delområder. I hvert delområde blev udleveret en særlig posetype til opsamling af madaffald i køkkenet. På den måde blev der afprøvet fire forskellige posetyper til madaffald: Papirpose og bionedbrydelig pose i Sejs. I Kjellerup fik det ene område uddelt plastposer, mens det andet område ingen poser fik udleveret.

SGA og SK havde besluttet, at borgerne i forsøgsområderne kunne fravælge at deltage i forsøget. Ca. 20 % fravalgte at deltage i forsøget. De nye beholdere blev rullet ud i maj 2015. I oktober 2015 fik borgerne sendt et evalueringsskema, hvor de igen fik mulighed for at fravælge videre deltagelse i ordningen. For de borgere, som stadig ønsker at sortere via forsøgssystemerne, så er der mulighed herfor frem til affaldsplanen iværksættes.

Affaldsmængder

Potentialet for yderligere indsamling til genanvendelse blev fastlagt gennem en analyse af restaffaldet inden forsøget.

Undervejs i forsøget er mængden af affald for hvert område registreret for sig. Herved er det muligt at følge udviklingen i såvel restaffaldet som indsamlet madaffald og tørre materialer.

Ved forsøgets afslutning er restaffaldet og de udsorterede fraktioner igen undersøgt gennem en affaldsanalyse.

Den detaljerede registrering af indsamlet affald har sammen med affaldsanalyserne givet et stærkt afsæt til at opgøre ordningernes effektivitet og kvaliteten af de udsorterede fraktioner og materialer.

Forsøgenes effektivitet er undersøgt ved brug af affaldsanalyser. Herved har vi fået brugbar viden om, hvor meget mængden af fokusmaterialerne i restaffaldet er reduceret, samt hvilken kvalitet der er opnået i de indsamlede materialer.

Registrering af tømninger

Det har vist sig, at for alle de relevante materialer er reduktionen på mere end 50 % med undtagelse af reduktionen af papir i det område, hvor der er udleveret papirsposer til indsamling af madaffald.

Systemets funktionalitet er undersøgt ved at følge og registrere alle beholdertømninger fem gange i forsøgsperioden. Dette har givet en solid indsigt i, hvor der opstår udfordringer i forbindelse med tømning af og gener fra beholderne.

Når restaffald og papir/pap fraktionen, som er opsamlet i dobbeltbeholder, sidder tilbage efter almindelig tømning, så er det nødvendigt at ’banke’ beholderen flere gange ekstra for at tømme beholderne helt. Dette kan også forekomme for madaffald i de områder, hvor madaffald opsamles i bioposer.

Behovet for ekstra ’bank’ er registreret under fem dage med tømninger henover sommeren, ligesom brugen af poser til opsamling af madaffald og beholderens ’renhed’, lugt og forekomst af fluer og maddiker er registreret.

Dialog med borgere og skraldemænd

Borgerne er blevet informeret om forsøget gennem husstandsomdelt orienteringsskrivelse, sorteringsvejledning og ’hængere’, der er hængt på skraldespanden.

Inden forsøgets start blev desuden afholdt velbesøgte vejmøder, hvor borgerne kunne spørge direkte ind til forsøget. Desuden er der flere gange skrevet om forsøget og dets resultater i lokalaviser. Endelig har borgerne haft mulighed for at ringe og skrive e-mail til SGA. Inden forsøget blev en gruppe af borgere i de respektive forsøgsområder kontaktet telefonisk for at høre om deres forventninger til det kommende forsøg, og hvilke udfordringer de kunne se på forhånd.

Der blev ved forsøgets afslutning gennemført en ny runde med personlige interviews – denne gang direkte med borgerne. Der blev også udsendt et spørgeskema til alle deltagere, hvori de kunne give deres erfaringer videre. Spørgeskemaet indgik ikke i den oprindelige plan for forsøget, men det har vist sig meget nyttigt at inkludere dette, fordi så mange borgerer har haft mulighed for at svare.

Endelig er der afholdt et fokusgruppemøde for udvalgte borgere – på dette møde var det muligt at få et mere nuanceret billede af borgernes oplevelser af forsøget

Borgerne har – som brugere af ordningen – således på mange måder haft mulighed for at give tilbagemelding på deres forventninger og erfaringer.

Også skraldemandens erfaring er medtaget i vurderingen, og der er indsamlet nyttig viden om håndtering af beholdere i forbindelse med selve indsamlingen.

Gode råd

Gode råd fra projektet:

  • Udlevering af poser til madaffald er et effektivt middel til at øge mængden af indsamlet madaffald. Dette forudsætter dog, at den udleverede pose fungerer godt – dvs. at posen ikke lækker eller går i stykker, og at posen har den rigtige størrelse.
  • Ved brug af todelte beholdere er det meget vigtigt at være opmærksom på, om beholder og renovationsvogn er konstrueret/justeret, så de passer sammen. Hvis dette ikke er tilfældet, så risikerer dele af affaldet, at blive tømt i det forkerte rum i vognen eller eventuelt bliver tabt på vejen. Dårlig tilpasning mellem beholder og vogn kan også resultere i unødigt slid på beholderens skillerum.
  • Todelte beholdere kan være en god måde at opsamle kildesorteret affald. I dette forsøg har der dog været problemer med fastsiddende affald i beholderne – det gælder særligt for restaffald og papir/pap. Generne kan mindskes ved at tildele papir/pap-fraktionen mere plads. For restaffald gælder, at affaldet bør opsamles i poser, så der undgås løst affald i beholderen til restaffald – et større volumen til restaffald vil også reducere fastsiddende affald.
  • Omkring information er opnået to vigtige indsigter 1) Piktogrammer skal let kunne skelnes fra hinanden. 2) informationen skal være meget tydelig omkring beskrivelse af hvad der er ’hård’ plast og hvornår emballager er ’rene’, samt hvad borgeren selv skal gøre, for at disse er ’rene’.
  • Kvaliteten af indsamlet glas bliver tilsyneladende dårligere gennem en henteordning. Da ordninger med kuber til glas mange steder fungerer godt, så bør det overvejes, om det kan betale sig at indføre en henteordning for glas.
  • Forsøget viser, at en god sortering af én fraktion kan have en synergieffekt og smitte af på udsorteringen af andre fraktioner. Borgerne har været bedst til at udsortere madaffald, når de har fået udleveret en plastpose – eller alternativt en biopose. Borgere, der har fået udleveret papirpose eller slet ikke fået udleveret poser til madaffald, har en større tilbøjelighed til at fravælge sortering af madaffald. Udsorteringen af de tørre, genanvendelige materialer er ligeledes bedre i de områder, hvor der er udleveret plastposer (og bioposer). Når borgerne har optimal mulighed for at sortere én fraktion, så kan det altså smitte af på sorteringen af andre fraktioner.

Kontaktperson

Niels Holm Ørnstrup, Silkeborg Genbrug og Affald

Fakta om projektet

Hovedansøger: Silkeborg Genbrug og Affald (Silkeborg Forsyning)

Medansøger: Silkeborg Kommune

Tilskud: 1.220.545 kr.

Billeder fra forsøget

Alle beholdere samlet.

""

Tømning af beholdere tjekkes.

""

Et læs madaffald og restaffald.

""

Renovationsbil i forsøget.

""

Tømning af papir og pap.

""

Udleveret spand til madaffald.

""

undefined

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.