Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft - version 2 (2015)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Formålet med projektet er at få erfaringer med fællesindsamling af genbrugsfraktioner i parcelhusområder. Vi ønsker at vende en negativ stemning omkring kravene til at sortere i flere genbrugsfraktioner til noget positivt.

Resultater

Projektet har vist, at det også i et parcelhusområde er muligt at have en fælles affaldsløsning til genbrugsfraktionerne, men at det kræver, at der er en eller flere, der tager ansvar for den. Især i opstartsfasen vil der være behov for en, der følger op på de udfordringer, der opstår.

Vores ønske om at vende en negativ stemning omkring kravene til at sortere i flere genbrugsfraktioner til noget positivt, var noget, der allerede skete i perioden op til projektstart, da beboerne allerede inden de havde taget beholderne i brug, var meget positive overfor den nye affaldsordning. Det er klart vores fornemmelse, at det til dels kan tilskrives den store medbestemmelse, som boligområdet har haft på valg af affaldsløsning. Når man selv har været med til at vælge, så føler man et større ansvar, og har et ønske om, at det skal lykkes.

Projektet har også vist, at affaldsøen har været god for sorteringen. Der er ikke sket en forringelse af sorteringen af glas og papir, selvom beboerne skal gå længere med det. Der er til gengæld sket en kraftig stigning i mængden af sorteret plast og metal, som beboerne tidligere skulle køre på genbrugsstationen med. Også mængden af pap, som tidligere blev hentet ved husstanden en gang om måneden er steget betydeligt.

Vi mener dog ikke, at det er containerne alene, der har gjort udslaget, men også den information, der har været i forbindelse med containerne, har været med til at gøre folk mere bevidste. Desuden har det også en god effekt, når man ser sine naboer sortere affald, og det er også rart selv at blive set, mens man sorterer.

En anden god miljømæssig effekt af projektet er, at der køres langt færre ture til genbrugsstationen end tidligere. Før containerne blev taget i brug blev der i gennemsnit kørt 11,4 gange om året pr. husstand, og efter at containerne er kommet op, bliver der kørt 5,3 gange om året. Dvs. at hver familie i gennemsnit kører 6 færre ture om året. Da der er 3,5 km til genbrugsstationen bliver det til 1.344 færre kørte km om året.

Da vi var rundt at indsamle spørgeskemaer fik vi at vide af en beboer, at hun en søndag havde set 4-5 mænd stå og snakke ved containerne, og hun synes at det så så hyggeligt ud. Hvor ofte det sker ved vi selvfølgelig ikke, men den fælles affaldsø har uden tvivl givet et uformelt samlingssted, hvor man kan støde på sine naboer. Der var også et forslag fra den ansvarlige for affaldsøen om, at opsætte en opslagstavle ved affaldsøen.

Mht. mængden af sorteret affald, så viser de to spørgeskemaer, der blev uddelt lige inden containerne blev taget i brug, og efter at containerne havde været i brug i et halvt år, at mængden af sorteret affald er steget markant.

For glas og papir, der var de to fraktioner, som beboerne tidligere kunne sortere og aflevere ved deres husstand, siger de fleste, at de har sorteret det samme, som de plejer. 35 % har dog sorteret mere papir end tidligere og 12 % siger, at de har sorteret mere glas. Ingen siger, at de har sorteret mindre.

For at opfylde projektmålet skulle mængden af sorteret papir stige med 10 %. Som sagt, har vi ikke vejetallene, men med 35 %, der har øget mængden af sorteret papir, tør vi godt sige, at målet for papir er opfyldt.

For pap er der 53 %, der svarer, at de har sorteret mere pap end før containerne blev taget i brug.

For metal og plastik, der er de to nye fraktioner, beboerne kan komme af med i boligområdet, var der høje forventninger til i forhold til øget sortering. Og her er der 53 %, der svarer, at de har sorteret mere metal, og 65 % der har sorteret mere plastik.
Projektmålet for småt metal, pap og karton var, at 20 % af dem, der ikke før havde sorteret det, skulle være begyndt på det, og 50 % af dem, der sorterede det i mindre grad, skulle have øget mængden af emballagekarton og metal.

I spørgeskemaet var der tre kategorier af småt metal (dåser fra udlandet, konservesdåser og foliebakker). Før containerne kom op, var der 9 %, der aldrig sorterede de udenlandske dåser, 33 %, der aldrig sorterede konservesdåser, og 57 %, der aldrig sorterede foliebakker. Efter det halve år med containere, var der ingen, der aldrig sorterede de udenlandske dåser og konservesdåser, og kun 13 %, der aldrig sorterede foliebakker. Andelen af dem, der altid/for det meste sorterede var for udenlandske dåser steget med 17 %, for konservesdåser var den steget med 34 %, og for foliebakker var den steget med 57 %. Fratrækkes de, der aldrig sorterede tidligere er begge mål opfyldt for småt metal.

For småt pap og karton var der i spørgeskemaet tre kategorier(toiletruller, mindre emballagekarton, og mindre papkasser). Før containerne kom op, var der 43 %, der aldrig sorterede toiletruller til pap, og 23 %, der aldrig sorterede mindre emballagekarton. Der var ingen, der aldrig sorterede mindre papkasser.

Efter containerne havde været der i et halvt år, var der kun 7 %, der aldrig sorterede toiletruller og ingen der aldrig sorterede hverken mindre emballagekarton, eller mindre papkasser.

Andelen af dem, der altid/for det meste sorterede var for emballagekarton steget fra 57 % til 93 %, altså en stigning på 36 %. Fratrækkes de, der aldrig sorterede tidligere er begge mål opfyldt for småt pap og karton.

Formidling

Der er blevet skrevet to artikler til den lokale avis AP. Den ene fortalte om indvielsen og projektet, og den anden handlede om resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Derudover er projektet blevet formidlet i forbindelse med et utal af beboermøder og generalforsamlinger i andre af byens boligområder, på et erfamøde i Vestforbrændingen med deltagelse af alle oplandskommunerne, i Albertslunds Brugergruppe, og på Agenda center Albertslunds hjemmeside. Der har i perioden tillige være flere ekskursioner til affaldsøen.

Vi har valgt at lave en samlet pixiudgave af projektets erfaringer og en procesbeskrivelse, da målgruppen er den samme. Erfaringer fra projektet: ”Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft” indgår heri.

Aktiviteter gennemført i projektet

Projektet startede med, at Snebærhavens grundejerforening blev tilbudt at være med i projekt ”parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft”, hvor de skulle afprøve en papcontainer i deres boligområde. Bestyrelsen siger ja tak til at være med, men siger, at de også er interesseret i at få nedgravede containere til de andre genbrugsfraktioner. Det synes vi lyder som et spændende projekt, og får bevilliget pengene til det. Så allerede ved projektets start er boligområdet klar til at gå i gang, og har valgt den ansvarlige for affaldsøen.

Der bliver i maj 2015 fundet et egnet sted til affaldsøen, uden rør i undergrunden og uden luftledninger henover. Også placeringen i forhold til beboerne er vigtig. Den bliver placeret på den største af boligområdet to stikveje, tæt på der, hvor man kører ud af området og midt i et bed med buske. Her bliver der nedgravet to containere, der indeholder rum til pap & karton, plast, metal, glas og papir. Restaffald har beboerne stadig ved husstanden.

I starten af juni bliver der delt en sorteringsvejledning, og et spørgeskema rundt i boligområdet, hvor beboerne skal svare på spørgsmål om, hvad de synes om deres nuværende affaldsordning, og det, at de skal have en ny ordning. Derudover skal de fortælle om deres sorteringsvaner, og om hvor ofte de kører på genbrugsstationen.

Ugen efter bliver de indsamlet ved, at en medarbejder fra Agendacenter Albertslund går rundt og ringer på dørene i boligområdet. De kan også lægge dem i en postkasse i boligområdet, men for at få fat i så mange besvarelser som muligt, bliver der også ringet på dørene. Medarbejderen har også spørgeskemaet med, så hvis beboerne skulle have glemt det, eller smidt spørgeskemaet ud, så kan man hurtigt lige svare på det i døren. Det er en fornemmelse, at der kommer omkring 25-30 % flere besvarelser på den måde, da mange lige har glemt det.

Den 21. juni 2015 bliver den nedgravede affaldsø indviet. Her bliver serveret vin og saft på glas, slik i plast, chokolade i pap og snacks på dåse. Derudover bliver beboerne opfordret til at tage et eller flere stykker affald med, som de er i tvivl om, hvordan skal sorteres. Der møder mange op, og det bliver et fint arrangement, der både er hyggeligt og informativt.

Efter at containerne er blevet taget i brug, er arbejdet for grundejerforeningen, at holde øje med, hvornår de forskellige fraktioner skal tømmes, og melde ind, når det er ved at være tid. Det meste af tiden går det godt, men der er flere gange, hvor der ikke bliver tømt, selvom det er blevet meldt ind til renovatøren. Det er især plasten, der er problemer med, og da det også er den, der hurtigst bliver fyldt, er det frustrerende for både den ansvarlige, der melder ind, og for beboerne, der går forgæves med deres affald. Et yderligere problem er, at når beholderen endelig bliver tømt, så er den meget hurtigt fyldt igen, da beboerne har samlet til bunke derhjemme.

Den ansvarlige for affaldsøen savner feedback fra dem, der tømmer affaldet. Han ville ønske, at der var en hjemmeside, hvor der f.eks. står ”Vi kommer ikke i dag, fordi kranen er brudt sammen – men vi kommer i morgen” eller lignende.

Når der mangler at blive tømt en container står de i boligområdet og ved ikke, om den manglende tømning skyldes en kort forsinkelse, eller om det tager 2 uger før der bliver tømt.

Den ansvarlige for affaldsøen laver et fint skema, der viser hvor mange % containerne har været fyldte på specifikke tidspunkter, og der bliver efter et halvt år lavet faste tømningsfrekvenser på de forskellige fraktioner ud fra tallene i skemaet.

Efter et halvt år med containerne bliver der delt et statusbrev og spørgeskema rundt til beboerne, der spørger til hvad beboerne synes om den nye måde at komme af med deres affald på, til sorteringsvaner og til hvor ofte de kører på genbrugsstationen. Spørgeskemaet bliver ligesom det første indsamlet ved, at en medarbejder fra Agendacentret ringer på dørene i boligområdet.
I marts får beboerne i Snebærhaven uddelt en evaluering på spørgeskemaerne, og svar på de spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med spørgeskemaet.

I maj beder bestyrelsen i Snebærhaven om at få sat tømningsfrekvensen på plast op fra 2 gange om måneden til tre gange om måneden, da den ofte er helt fuld. Et af problemerne med plast er, at det ikke bliver mast sammen som det andet affald, og næsten dagligt er den ansvarlige for affaldsøen ude og stampe plasten med en stampestok, som boligområdet har købt.

I et forsøg på at undgå at sætte tømningsfrekvensen op, bliver der uddelt en Minimizer til alle husstandene i boligområdet. Heri kan man komprimere det bløde plastaffald, så det bliver kompakt og ikke fylder så meget i containeren. Beboerne bliver meget glade for den, og også glade for, at deres problem med plast bliver taget seriøst. Der er endnu ikke blevet fulgt op på, om Minimizeren har haft den ønskede effekt, men det virker lovende.

Alt i alt er erfaringerne med fællesindsamling af genbrugsfraktionerne meget positive. Det er gået over al forventning, og boligområdet er meget begejstret for deres nye affaldsordning.

Deres bekymring med om de ville kunne holde området omkring containerne pænt og ryddeligt har ikke været noget problem overhovedet. Til gengæld har der været lidt arbejde med at skulle stampe plasten, der meget hurtigt kommer til at fylde hele containeren. Der er også blevet brugt noget tid på at finde ud af tømningsfrekvenserne, men det kører af sig selv nu.

Boligområdet har taget 100 % ejerskab til deres nye system, og synes, at det er fedt at have fået den her affaldsordning. De føler sig meget miljøvenlige, og er generelt meget glade for løsningen.

Projektets gode råd til andre

  • Sørg for, at boligområdet bliver til en medspiller, og ikke en modspiller. Det kan gøres ved at give dem indflydelse på det, der skal foregå.
  • Sørg for at være i god tid. Demokrati tager tid, og er der større ændringer i tingene, skal det udover at komme på et bestyrelsesmøde også godkendes på en generalforsamling.
  • Placeringen af containeren er vigtig. Den skal helst ligge tæt på alle, og kan det ikke lade sig gøre, så på et sted, der ligger, hvor de fleste beboere passerer dagligt.
  • Sæt penge af til uforudsete udgifter.
  • Sørg for at have en eller flere beboere, der tager ansvar for at holde øje med containerne, så der hurtigt kan blive fulgt op på, om den bliver tømt til tiden, om der ligger affald ved siden af, og om der bliver sorteret korrekt.
  • Det er vigtigt at give hurtigt feedback på henvendelser fra den affaldsansvarlige. Det kan være med til at mane utilfredshed i jorden.
  • Skal boligområdet have en nedgravet beholder til plast, er det at foretrække, hvis der er mulighed for få en stor beholder, da plast ikke vejer så meget, og derfor ikke trykker det, der allerede ligger i beholderen sammen. Derfor bliver den meget hurtigt ”fyldt”. Det vil også være en god ting at have en stampestok til både plast og pap.
  • Skal boligområdet have en nedgravet beholder til pap, er det en god ide med indkast i toppen, så det kan stampes.
  • Der er meget affald lige efter jul, hvorfor det vil være en god ide, at lægge en ekstra tømning ind lige inden jul, og i ugen efter jul.
  • Det er et ønske fra flere beboere at få et skilt på containerne, der fortæller, hvornår de bliver tømt.

Kontaktperson

Sara Rosendal, Albertslund Kommune

Fakta om projektet

Ansøger: Albertslund Kommune
Tilskud: 161.195,18 kr.

Billeder fra projektet

undefined

 

undefined

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.