Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Formålet med projektet var at øge mængden af frasorteret pap og karton fra to parcelhuslignende boligområder i byen, og at få flere familier til at sortere pap og karton fra. Som succeskriterie for projektet havde vi sat, at mindst 20 % af de, der ikke før sorterede pap og karton skulle begynde på det, og at 50 % af de, der allerede gør det i mindre grad skal have øget mængden af især emballagekarton.

Derudover var det et mål, at lave en køreplan for, hvordan et parcelhuslignende boligområde kan komme i gang med at indsamle en eller flere affaldsfraktioner i fællesskab.

Resultater

Da den ene papcontainer først er blevet taget i brug den 17.juni 2016 pga. diverse udfordringer, baserer opfyldelsen af målet sig kun på den papcontainer, der er i brug i Herstedøster landsby.

For at finde ud af, om beboerne har sorteret mere pap og karton end tidligere, uddelte vi inden papcontaineren blev taget i brug et spørgeskema, hvor beboerne skulle svare på, hvor ofte de sorterede forskellige typer pap og karton til genbrug. Efter at containeren havde været i brug i et halvt år, fik beboerne et tilsvarende spørgeskema.

Det første spørgeskema fra foråret 2015 viste, at inden papcontaineren kom i brug var det langt de fleste, der altid sorterede større papkasser til genbrug. Det var også over halvdelen, der sorterede ”andet pap og karton” til genbrug. De mindre stykker pap og karton, som æggebakker, tandpastaindpakninger, toiletruller, morgenmadspakker, pålægschokoladepakker, prismærker og emballage fra færdigretter, var der derimod under 1/3, der altid sorterede til genbrug. På nær større papkasser og andet ”pap og karton” var andelen, der aldrig sorterede de andre kategorier af mindre pap og karton til genbrug 45 %, eller højere.

Efter at have haft papcontaineren i et halvt år, var der for alle kategorier af pap og karton sket en stigning i andelen af dem, der altid sorterede det fra til genbrug, og et fald i andelen af dem, der aldrig sorterede pap og karton til genbrug.

Som succeskriterie for projektet havde vi sat, at mindst 20 % af de, der ikke før sorterede pap og karton skulle begynde på det, og at 50 % af de, der allerede gør det i mindre grad skal have øget mængden af især emballagekarton.

For alle vores kategorier af pap og karton, på nær prismærker på tøj, er der blandt de, der aldrig sorterede det i foråret 20 %, eller flere, der er begyndt at sortere det til genbrug.

På spørgsmålet om beboerne har sorteret mere eller mindre karton, efter at containeren er kommet op, svarede 47 %, at de har sorteret mere. Fratrækker man de personer, der i foråret svarede, at de altid sorterede pap og karton til genbrug fra, betyder det, at vores mål med at få 50 % af de, der sortere i mindre grad til at øge den mængde de sortere er opfyldt.

Beboerne blev i spørgeskemaet spurgt til, hvorfor de havde sorteret mere eller mindre pap, efter at containerne var kommet op. Det var de færreste, der havde svaret på hvorfor, men 10 % skrev, at de var blevet mere bevidste om hvad der var pap. Ved indvielsen af papcontaineren var der også mange, der gav udtryk for, at de slet ikke havde anset de små stykker pap for noget, der kunne genbruges, hvilket også skal tages med i begrundelsen for den øgede papsortering.
En mere uddybende analyse af resultatet fra Herstedøster er vedhæftet.

Andre effekter end stigningen i mængden af sorteret pap og karton

Udover at mængden af pap og karton ville stige, var det også en forventning, at borgerne i de områder med papcontainerne ville blive glade for ordningen, hvilket ville smitte af på deres forhold til den samlede affaldsordning.

Igen må vi her tage udgangspunkt i Herstedøster landsby. Her viste spørgeskemaet, at 86 % synes, at det har været rart at kunne komme af med pappet, når det opstod, og at 77 % ikke havde nogen problemer med at skulle gå længere med pappet, end de var vant til. På spørgsmålet om ordningen med papcontaineren skulle fortsætte, var der 66 %, der ønskede at fortsætte med ordningen, 12 % der ønskede at få den gamle ordning med afhentning ved husstanden en gang om måneden tilbage, og 22 % havde enten ikke taget stilling, eller havde ikke nogen præferencer med hensyn hvilken ordning, der skulle være fremover. Alt i alt overvejende positive tilkendegivelser i forhold til papcontaineren.

Om tilfredsheden med papcontaineren har smittet af på Herstedøsterlandsbys borgeres forhold til den samlede affaldsordning har vi ikke statistisk belæg for at svare på, men det er vores helt klare fornemmelse, at der i Herstedøster landsby har været en mere positiv stemning overfor den nye affaldsordning, end i mange af de andre boligområder i Albertslund. Og der er flere af beboerne, der har fået lyst til at sortere i flere fraktioner, end de hidtil har gjort. Det kom til udtryk da vi var rundt og indsamle besvarelserne på spørgeskemaerne, og i kommentarerne på spørgeskemaet, hvor flere har spurgt til, om der ikke også kunne komme containere op til andre fraktioner.

Nyskabende perspektiver

Det nye i det her projekt er, at der i et parcelhuslignende boligområde med ejerboliger, der normalt har individuelle affaldsløsninger, er blevet lavet en fælles affaldsløsning til pap, som boligområdet i fællesskab skal sørge for og holde øje med. Der er i Herstedøster udvalgt en person, der skal holde øje med containeren, og sørge for, at der ikke ligger pap og flyder omkring containeren. Det har været meget begrænset, hvad der har været af pap ved siden af containeren, og kun i forbindelse med, at containeren ikke er blevet tømt i lang tid.

At der næsten ikke har været noget at lave for den, der har holdt øje med containeren, er en erfaring, som er blevet brugt i forbindelse med, at Albertslund skal have ny affaldsordning. Her er der flere ejerboligområder og andelsboligområder, der har valgt fælles affaldsløsninger, efter at have hørt, at det sagtens kan lade sig gøre uden de store problemer.

Formidling

Projektet er blevet formidlet til lokalavisen med tre artikler. Derudover har der ligget information om projektet på Agendacentrets hjemmeside, og kommunens Brugergruppe er blevet informeret om resultaterne. Derudover er der blevet lavet en elektronisk pixifolder, der vil blive formidlet gennem KL’s Affaldsnetværk, DAKOFA og Vestforbrænding.
Erfaringerne med projektet er desuden blevet formidlet til bestyrelserne i de ejerboligområder i Albertslund, der har skullet vælge ny affaldsordning.

Konklusion

Projektet med nedgravede papcontainere har vist, at en fælles affaldsløsning i et ejerboligområde sagtens kan lade sig gøre. Vedligeholdelsen er minimal, og at de fleste beboere sagtens kan leve med at skulle fragte deres affald lidt længere fra deres matrikel, uden at de synes, at det er for besværligt. At man kan komme af med affaldet på alle tidspunkter vægter højere.
Projektet har også vist, at den nedgravet papcontainer har gjort, at der bliver frasorteret mere af det mindre pap og karton til sortering. I hvilken grad det skyldes containeren eller den øgede information ved vi ikke, men det er nok en god blanding.
Derudover har projektet utilsigtet vist, at man kan løbe ind i mange udfordringer, der kan være meget tidskrævende og dyre, hvilket man bør have med i planlægningen af et tilsvarende projekt.

Vi har valgt at lave en samlet pixiudgave af projektets erfaringer og en procesbeskrivelse, da målgruppen er den samme. Erfaringer fra projektet: ”Pacelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft – version 2” indgår heri.

Det konkrete formål med projektet er, at få parcelhusejere til at sortere mest muligt af deres pap og karton til genbrug - også i den nye affaldsordning, der mange steder ikke indeholder en optimal løsning for pap og karton. Det skal ske ved at opstille en nedgravet beholder i det enkelte boligområde, på steder, hvor størstedelen af beboerne daglige passerer, så det bliver nemt for dem, at komme af med pap og karton. Mere generelt er formålet tillige at indhente erfaringer for hvordan et parcelhuslignende område kan lave fællesindsamling af en eller flere fraktioner samt at lave en procesplan.

Aktiviteter gennemført i projektet

Projektet er forløbet meget forskelligt i de to boligområder hvorfor vi vælger at beskrive dem hver for sig.

Herstedøster

I foråret 2015 holdt vi et indledende møde med bestyrelsen i Herstedøster. Efter en demokratisk beslutningsproces i boligområdet fandt vi et egnet sted at placere en nedgravet beholder til pap. Der blev tillige udpeget nogle ansvarlige beboere. Ansøgning til kommunen blev lavet og møde med leverandør og entreprenør blev holdt.

Beboerne blev informeret og det første spørgeskema blev uddelt ved at opsøge samtlige beboere.

Beholderen blev indviet juni 2015. Vi holdt en event hvor beboere var blevet bedt om at medbringe pap, karton og affald de var i tvivl om skulle sorteres som pap og karton.

Der har siden været en løbende dialog med de ansvarlige beboere og ligeledes Vestforbrændingen, der forestår tømning af beholderen. I oktober 2015 lavede vi en midtvejsevaluering hvor samme spørgeskema blev runddelt sammen med et nyhedsbrev. Efter midtvejsevalueringen blev omdelt endnu et nyhedsbrev til beboerne.

Juni 2016 overtager bestyrelsen beholderen.

Rødager

Vi har allerede i oktober 2014 haft en føler ude i Rødager for at høre om de ville være interesseret i en fællesbeholder. Det afslår de på daværende tidspunkt. I midten af marts ændrer Rødager mening, og er nu interesseret i papcontaineren, hvis de sammen med papcontaineren også kan få nedgravet endnu en container, som de selv vil betale for. Holdningsskiftet kommer efter, at de har set hvordan alternativet med individuelle affaldsstativer ser ud. Det får de lov til.

Det viser sig dog ikke at være så let at finde en placering af affaldsøen. På de to oplagte steder er der henholdsvis spilde- og regnvandsledninger i jorden og en 10 kv-ledning i jorden. Det bliver besluttet at placere affaldsøen der, hvor der er spilde- og regnvandsledninger i jorden, og bruge nogle penge på at flytte dem, og Rødager får lovning på lidt ekstra penge pga. de øgede udgifter til nedgravningen.

19. aug.2015: Rødager beslutter på generalforsamlingen i Grundejerforeningen, at få to nedgravede containere til en fælles affaldsø.

23. aug. 2015: Rødager sender ansøgning om gravetilladelse og etablering til kommunen.

24. november 2015: Rødager spørger om hjælp, da deres entreprenør får afslag fra HOFOR, der ikke vil tillade at regnvandsledningen bliver omlagt. Der bliver sendt endnu en ansøgning, hvor der bliver bedt om forklaring på afslaget.

30. november 2015: HOFOR ønsker en tredje ansøgning, og vil selv stå for arbejdet. Det fordyrer processen.

11. december 2015: HOFOR skal, hvad der normalt ikke har været praksis lave tilsyn på Rødagers regning, og lave spuling og TV-inspektion flere gange. I alt er der ekstraomkostninger anslået til 18.750 kr. Rødager spørger derfor til ekstra støtte.

10. februar 2016: Den tilsynsførende fra HOFOR tilser stedet, hvor containerne skal graves ned. Han stiller nye krav,der henviser til kravene for nyanlæg. De havde ellers godkendt en skitse, der viser, at rørene føres udenom de nedgravede containere vha. sving udført med bøjninger på 45 grader. Nu skal respektafstanden være større og bøjningerne må maks. Være 15 grader. Der skal derudover laves en brønd 600 mm før og efter omlægningen.

15. februar 2016: Rødager spørger om hjælp.

16. februar 2016: Hans Henrik Høg, Chefen for Affald og Genbrug på kommunen beslutter at betale den ekstra udgift HOFOR har påført projektet. Han taler også med HOFOR om fremadrettet at finde en mere smidig arbejdsform for lignende projekter i byen.

6. april 2016: Rødager får ny pris fra entreprenøren. Ekstraregningen fra HOFOR lyder på 66.000 kr.

Maj 2016: Betonbeholderne er kommet i jorden, men der er leveringstid på siderne, så det varer lidt, før siderne til beholderne kommer.

Begyndelsen af juni 2016: Siderne til beholderne er kommet, men det tager lidt tid at sætte dem på, da der er en lille skævhed i betonbeholderne.

10.juni: De nedgravede containere er klar. Det eneste der nu mangler er de nøgler beboerne skal have.

17.juni. 2016: Indvielse af affaldsøen i Rødager

Der har gennem hele forløbet været en dialog med bestyrelsen i Rødager.

Projektets gode råd til andre

  • En tæt kontakt og løbende dialog med bestyrelsen / de udpegede ansvarlige i boligområdet er vigtig for at projektet glider og for at de kommer til at føle ejerskab. F.eks. er det vigtigt at give hurtigt feedback på henvendelser fra den affaldsansvarlige. Det kan være med til at mane utilfredshed i jorden.
  • Sørg for at være i god tid. Demokrati tager tid, og er der større ændringer i tingene, skal det udover at komme på et bestyrelsesmøde også godkendes på en generalforsamling
  • Undgå at placere nedgravede beholdere for tæt på vandrør og spildevandsledninger. HOFOR har sat en respektafstand på 1,5 meter.
  • Sørg for at have en eller flere beboere, der tager ansvar for at holde øje med containerne, så der hurtigt kan blive fulgt op på, om den bliver tømt til tiden, om der ligger affald ved siden af, og om der bliver sorteret korrekt.
  • Hold et ”åben affaldsø”-event og bed beboerne komme med affaldstyper de er i tvivl om hvordan de sorterer.
  • Stemme dørklokker med sorteringsvejledning er godt givet ud.
  • Skal boligområdet have en nedgravet beholder til pap, er det en god ide med indkast i toppen, så det kan stampes.
  • Der er meget pap lige efter jul, hvorfor det vil være en god ide, at lægge en ekstra tømning ind lige inden jul, og i ugen efter jul.
  • Sæt penge af til uforudsete udgifter.

Næste skridt

Vi følger projektet i Rødager. Vi har delt et første spørgeskema ud og vil følge op med et tilsvarende spørgeskema om et par måneder, så vi kan se om de er blevet bedre til at sortere deres affald. Vi hjælper ligeledes med at finde de rigtige tømningsfrekvenser og vil i en periode være mellemled mellem bestyrelsen og Vestforbrændingen, der forestår tømning af beholderne.

Kontaktperson

Sara Rosendal, Albertslund Kommune

Fakta om projektet

Ansøger: Albertslund Kommune
Tilskud: 202.309,33 kr.

Billeder fra projektet

undefined

 

undefined

 

undefined

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.