Ressourcer i rækkehuset – adfærdsdesign målrettet varige gode vaner (2015 E)

Offentliggjort 16-12-2015

Formål

Projektet omfatter nudging målrettet affaldsvaner i rækkehuse og er gennemført i perioden 1. september 2016 til 1. september 2017.

Projektets formål er at identificere en indsamlingsordning, 1) der fungerer godt i et rækkehusområde med lange stisystemer, 2) at indsamlingseffektiviteten kan opretholdes, når den første interesse har lagt sig, og 3) at indsamlingsløsningen fungerer for både børnefamilier og ældre.

Målet er at sikre, at der indsamles 75% af potentialet for genanvendelige tørre fraktioner (pap, papir, glas, metal og hård plast) et år efter opstart af indsamlingen.

Til at opnå målet tester projektet a) to mulige indsamlingsløsninger (en løsning med minicontainere samlet på affaldsøer på p-pladser i området vs. husstandsindsamling med 240 l. 4-kammerbeholdere) og, b) brug af nudgingtiltag.

Resultater

Projektet viser, at det er muligt at indsamle 75 % af potentialet for fraktionerne glas, metal og pap (for glas over 100%), hvorimod mængden af papir og hård plast har været en del lavere end 75%.

Indsamlingseffektiviteten blev holdt oppe gennem hele perioden, dog med diverse udsving.

Resultaterne for de indsamlede mængder viser, at de to indsamlingsordninger (ø med minicontainere pr. 60 beboere og husstandsindsamling i 4-kammer beholdere) fungerede lige godt i rækkehusområdet. Faktisk ser det ud til, at der, for de fleste fraktioner (glas, papir, pap og metal), blev indsamlet lidt mere på affaldsøerne end ved husstandene, mens der for hård plast blev indsamlet de samme mængder via de to indsamlingsordninger. Der skal dog tages det forbehold, at flere beboere har oplyst, at de har set ”udefrakommende” (folk der ikke hører til i området) aflevere genanvendeligt affald på øerne.

På tværs af de to ordninger blev det indsamlet knap 300 % mere papir, pap og glas med de nye ordninger sammenlignet med den tidligere ordning med Spildopmagerne (Vurderet ud fra affaldsdata 2015).

Når beboerne bliver spurgt svarer mellem 70 og 90 %, at de sorterer mere eller meget mere end før forsøget startede. Der er samtidig en tendens til, at beboere med husstandsindsamling oplever, at de højere grad er begyndt at sortere mere.

Samtidig angiver markant flere beboere med husstandsindsamling (70 til 85 %), at de aldrig eller sjældent oplever gener, ligesom de er blevet klart mere tilfredse og mere positive over for affaldssortering sammenlignet med de beboere, som har benyttet affaldsøer. 

Ca. 55% af dem der har haft en beholder ved husstanden oplever, at det er blevet meget nemmere at sortere sammenlignet med ca. 13 % af dem, som har benyttet øer.

På trods af at vejetallene siger noget andet, er det beboernes oplevelse, at de sorterer mere, når de har en beholder ved husstanden. De er samtidig klart mere tilfredse. Det kunne indikere, at de med en 4-kammer beholder ved husstanden i højere grad vil opretholde indsamlingseffektiviteten på den lange bane, end hvis de tilbydes indsamling på en affaldsø, selv om dette ikke slår igennem på mængderne efter det første år.

Generelt ser nudgingtiltagene ikke ud til at påvirke beboernes holdning til affaldssortering. Der er ikke forskel på deres tilfredshed eller holdning til affaldssortering. Kigger man på de indsamlede mængder, ser der ud til at være indsamlet lidt mere papir og glas (de ”gamle /kendte” fraktioner) på øer, hvor der er afprøvet nudgingtiltag sammenlignet med øer i områder, der ikke har modtaget nudgingtiltag. Dette underbygges også af beboernes egen oplevelse. En større andel af beboerne i de nudgede øområder angiver, at de sorterer mere eller meget mere nu end før, sammenlignet med beboere som afleverer til en ø, men som ikke har modtaget nudging. Der er også en lidt mindre andel, der oplever få eller ingen gener i de nudgede ø-områder sammenlignet med de ikke nudgede ø-områder. Interessant nok afspejler det sig ikke i tilfredsheden med øløsningen.

Man kan måske sige, at løsningen med 4-kammerbeholderen kom til at fungere som et nudgingtiltag i sig selv.

Den afsluttende evaluering blandt beboerne viste, at et flertal af beboerne både i spørgeskemaerne og ved den afsluttende workshop pegede på en husstandsløsning som noget, der ville gøre det lettere for dem at sortere – også selv om det ville medføre en merudgift på 100 til 200 kr. om året ift. en ø-løsning. Samtidig var der en del af beboerne med husstandsindsamling, som ønskede sig en beholder ved husstanden til pap, som supplement til 4-kammerbeholderen. Den afsluttende workshop indikerede også, at flertallet af beboerne ønsker nemmest mulig adgang til at sortere. Et ønske der er så stort, at de sandsynligvis er villige til at acceptere en løsning med 2 x 2-kammer beholdere, selv om de fleste klart foretrækker 4-kammerbeholderen, som de har afprøvet eller har hørt andres erfaringer med. En 2 x 2 kammerbeholder kan komme i spil, da flere af Allerød Kommunes samarbejdskommuner har valgt denne løsning til deres parcel- og rækkehuse. 

For seniorer ældre end 75 år indikerer forsøget, at det skal være let at sortere for at motivere dem til øget sortering (spørgeskemaundersøgelse, midtvejs). De anvender primært klistermærker som retningslinjer frem for sorteringsguiden. Til seniorer anbefales i høj grad beholder ved husstanden samt handlingsanvisende klistermærker  og inspirationsmateriale til konstruktion af egen indendørsløsning.

For børnefamilier indikerer forsøget, at påsat illustrative klistermærker som kan understøtte tekst på beholdere er vigtige til at understøtte sortering. Det bevirker, at børnene "kommer med på vognen" (udtalelse fra midtvejsevalueringen). Dertil kommer, at miljøgevinster er en motivationsfaktor for sortering. Såfremt familien består af flere end 2 børn, bliver det dog vigtigere, at det er nemt at sortere. Derfor kan der for denne gruppe både være behov for, at det er nemt at sortere med klistermærker med relevant information, og at der informeres om, at sortering nytter rent miljømæssigt.

Aktiviteter gennemført i projektet

Forsøget blev gennemført i et rækkehusområde med 549 ens boliger. Her blev udvalgt 4 delområder som indgik i forsøget. Der blev afprøvet to indsamlingsløsninger, 1) minicontainere (660 l. og 1000 l.) samlet på containerøer på fælles p-pladser som hørte til området og 2) en 240 l. 4- kammerbeholder ved den enkelte husstand. I områder med affaldsøer skulle beboerne gå mellem 15 og 200 m hen til affaldsøen. Undervejs i forsøget blev det indsamlede affald vejet og tjekket for renhed.

Forsøget var inddelt i faser: 1) afdækningsfasen, 2) løsningsfasen og 3) opfølgningsfasen. I alle tre faser blev beboerne involveret og inddraget gennem primærtspørgeskemaundersøgelser og hjemmeinterviews ellerworkshop. Derudover blev der løbende sendt informationertil beboerne med opfølgning på oplevede praktiske udfordringer og gode råd.

I afdækningsfasen besluttede projektgruppen, efter dialog med følgegruppen, at inkludere 2 ekstra fraktioner (hård plast og metal) i forsøget. Som følge af dette blev mulighederne for at anvende en 4-kammer beholder til husstandsindsamling undersøgt. Dette var for at imødekomme en bekymring, som blev udtrykt af en del beboere på et intro-møde, nemlig om der var plads til beholder(e) i de små forhaver.

Afdækningsfasen viste også, at løsningerne skulle være lette for beboerne at anvende, og at affaldssortering havde lavest prioritet blandt de huslige pligter. Børnefamilierne prioriterede i højere grad at have en løsning, som understøttede en kort og letforståelig vej fra affald til sortering. Seniorerne var mere villige til at sortere, såfremt afhentning og genanvendelse kunne forløbe uproblematisk.

Det blev derefter besluttet, at skraldemanden skulle hente 4-kammerbeholderen ved standpladsen ved den enkelte husstand. Dette ville også give kommunen indblik i potentielle praktiske problemer og meromkostninger ved lange adgangsveje via stisystemer i området.

I løsningsfasen blev der udvalgt nogle nudgingtiltag, som blev afprøvet i forsøget. Tiltagene havde fokus på 1) affaldets rejse ved at skabe genkendelighed fra opsamlingsløsninger indendørs til de udendørs beholdere samt at imødegå beboernes oplevelse af sorteringsbunker, der hobede sig op indendørs på køkkenbordet eller i gangen ved hoveddøren og, 2) at afhjælpe / fjerne tvivl gennem målrettet information om sorteringsemner, som beboerne udtrykte tvivl om.

2 af de i alt 4 forsøgsområder blev udvalgt til at modtage nudgingtiltag. Her fik hver husstand udleveret 5 små hvide spande med låg – 1 til hver fraktion. Der blev valgt ensartede hvide spande for at give løsningen et roligt udtryk, da beboerne også havde udtrykt, at det æstetiske betød meget for dem. Hver enkelt spand blev udstyret med en plasticpose og to klistermærker, et med piktogram og et handlingsanvisende med et råd, der skulle hjælpe med at sortere rigtigt, f.eks. ”det plast du ikke kan slå knude på” til hård plast. Tilsvarende klistermærker blev sat på udendørsbeholderne (4-kammerbeholdere og minicontainere). Klistermærker og poser havde farver svarende til KL’s fraktionsfarver (version 1). Dette skulle samtidig hjælpe f.eks. børn med at deltage i sorteringen, da fraktionerne på den måde havde forskellige farvekoder. Alle områder fik basisinformation i form af en trykt informationsfolder og sorteringsguide samt ja tak / nej tak klistermærker på 4-kammerbeholderen eller minicontainerne på øen samt KL’s fraktionsklistermærker.

I opfølgningsfasen blev det på baggrund af beboernes tilbagemeldinger besluttet at få udarbejdet en flyer til omdeling med information om, hvor meget og hvordan beboerne skulle rengøre det genanvendelige materiale. Informationen talte om rengøring ift. at holde balancen mellem at være rent nok til at kunne genanvendes samtidig med, at der var en miljøgevinst at hente. Rådet havde fokus på at være handlingsanvisende ”skyl beholderen i koldt vand mens du tæller til 5”. Derudover blev der udleveret to ekstra klistermærker med fokus på at udsortere mere papir og glas. Den ekstra information blev omdelt til de områder, som var udvalgt til at modtage nudgingtiltag.

Der har hele vejen igennem forsøget været lagt vægt på involvering af beboerne, og der har været fokus på, at beboerne havde medbestemmelse.

Beslutningen om at deltage i forsøget blev truffet på grundejerforeningens generalforsamling, ligesom væsentlige beslutninger undervejs blev vendt med grundejerforeningens administrator og bestyrelse. De havde således for eksempel indflydelse på placering af affaldsøerne i forsøgsområdet, ligesom det, efter ønske fra bestyrelsen, blev besluttet, at den del af foreningen, som ikke var en del af forsøget, også fik etableret en løsning til indsamling af genanvendeligt affald. Udgiften til dette blev fordelt ligeligt mellem grundejerforeningen og kommunen. 

Kommunen afholdt et introduktions-møde, et informationsmøde og en opstartsevent, hvor 4-kammer bilen deltog. Dette for at imødegå myter baseret på tidligere erfaringer om, at affaldet bare blev blandet sammen. En myte som bl.a. blev afdækket i de indledende hjemmeinterviews.

Der har været udsendt 3 forskellige spørgeskemaer undervejs. Alle spørgeskemaer har haft plads til fritekst og kommentarer, noget som beboerne i høj grad har benyttet sig af. Dette har givet kommunen værdifulde oplysninger om forbedringspotentialer. Samtidig har kommunen haft løbende dialog med grundejerforeningens administrator for at tilpasse løsningerne. 

Affaldsselskabet Norfors har tjekket renheden af det indsamlede affald. Dette førte bl.a. til, at der blev opstillet affaldsstativer på alle øer til tomme plastikposer, da der var en del blød plast i containerne til hård plast. Løsningen med affaldsstativerne blev senere tilpasset, så der blev isat klare plastposer i stativerne, og der kom handlingsanvisende klistermærker på låget ”Kun til TOMME plastikposer”. Dette viste sig nødvendigt, da der indledningsvist kom en del dagrenovation i affaldsstativet. Problematikken blev også adresseret i et julebrev omdelt til samtlige beboere (hvor de dog også samtidig fik ros i forhold til sorteringen). De to ting tilsammen løste problemet. Efter jul var der ikke længere problemer med dagrenovation ved affaldsstativerne på øerne.

Der er løbende blevet sendt information til beboerne via en intern mailliste, som administratoren anvender. Kommunen prioriterede at anvende de informationskanaler, som beboerne i forvejen var vant til at anvende. Dette blev suppleret med information på kommunens hjemmeside og nyheder sendt via administrators nyhedsbrev. Der er desuden to gange i forsøgsperioden sendt spørgeskemaer ud via e-boks til alle beboere over 18 år.

Indledningsvis og ved juletid omdelte kommunen trykt information i beboernes postkasser i form af hhv. en informations- og sorteringsguide og et julebrev. De beboere som takkede ja til interview, blev interviewet både i starten og midtvejs i forsøget. Dette gav ligeledes kommunen gode oplysninger om forbedringspotentialet.

Beboerne har egen aktiv facebookgruppe. Kommunen valgte derfor ikke at oprette en særskilt facebookgruppe, men vi har i stedet løbende fulgt med i, hvad der blev skrevet, for at kunne følge op med supplerende information til alle beboere, hvis nødvendigt. Vores erfaring er, at det kan være en god ide, at det er de medarbejdere fra kommunen, som er involveret i forsøget / etablering af ny affaldsordning, som omdeler information og er fysisk til stede i området. Vi oplevede, at en del beboere kom ud og ville spørge om konkrete ting eller kommenterede, hvordan indsamlingsløsningen fungerede. Det var en god måde at komme i kontakt med beboere, som ikke havde deltaget i intromøder mm.

I forbindelse med den afsluttende workshop drøftede kommunen med beboerne, hvilken løsning de helst så implementeret i deres område fremover, herunder også om de var villige til at betale mere for at få en indsamlingsløsning ved den enkelte husstand. Svaret til det sidste var et klart ja, de var villige til at betale en merpris. Det er interessant i lyset af, at beboerne på de indledende møder udtrykte stor bekymring for, om affaldsgebyret ville stige.

Sideløbende med forsøget har der været en politisk proces med at beslutte fremtidige indsamlingsordninger i kommunen – evt. fælles med 3 nabokommuner, som er med i et fælles affaldsfællesskab, Norfors. Det medførte på den ene side, at beboerne følte (og fik at vide), at de skulle være med til at teste, hvilken løsning der dels fungerede i deres eget område, og dels kunne komme i spil ift. resten af kommunen. På den anden side gav det også lidt udfordringer ift., hvad vi kunne melde ud til beboerne om fremtiden i den afsluttende fase, da der endnu ikke er truffet en endelig politisk beslutning.

Projektets gode råd til andre

  • Husstandsindsamling i 4-kammerbeholdere kan fungere i rækkehusområder med små forhaver og lange stisystemer, hvis adgangsvejens underlag mv. er i orden. Husstandsindsamling anbefales på baggrund af projektet - i hvert fald når beholderen kan afhentes fra standplads ved den enkelte husstand. Indledende dialog med kommunens renovatør indikerer, at lange adgangsveje ikke nødvendigvis bliver et fordyrende element ved udrulning i hele kommunen. Dette er dog afhængigt af, hvordan indsamlingen kan planlægges, og af andelen af boliger med lang adgangsvej.
  • En løsning med affaldsøer fungerer også i rækkehusområder. Så længe gangafstanden til øen er max. 200 m kan der opnås samme indsamlingseffektivitet som ved husstandsindsamling. Beboernes tilfredshed er dog klart størst ved husstandsindsamling.
  • Involver de beboere og borgere, som skal anvende indsamlingsløsningerne. Det giver øget engagement.
  • Gør det så nemt som muligt at gøre det rigtige. Det kan være i form af beholdere så tæt på hjemmet som muligt – og helst ved den enkelte husstand. Men det kan også være i form af handlingsanvisende klistermærker.
  • Det kan være en ide at hjælpe med gode råd til indendørssortering – men ikke i form af uddelte spande.
  • Involver, hvis muligt beboerbestyrelse eller grundejerforeningsbestyrelse i selve udrulningen og undersøg, om området, grundejerforeningen eller beboerbestyrelsen har en intern mail-liste, som kan anvendes til målrettet information.
  • Det er det en god ide at tænke i mere direkte information til den enkelte, f.eks. at sende væsentlig information via e-boks.
  • Miljøgevinsten er den vigtigste motivation i forhold til affaldssortering for beboerne. Det er derfor en god ide at tænke miljøgevinst med ind i informationsmaterialet.
  • Vær tydelig over for renovatør ift. deres rolle ifm. udrulning og drift af nye ordninger. Overvej at skrive krav om service, ekstra tålmodighed i opstarten og basisviden om sorteringsordning ind i udbud.

Næste skridt

Allerød Kommune har sideløbende med projektet været i gang med at afklare hvilke indsamlingsordninger, der skal være i kommunen fremover. Dette arbejde er foregået i samarbejde med Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner, som også har siddet med i Allerød Kommunes følgegruppe sammen med I/S Norfors. I Allerød Kommune forventes det, at kommunens fremtidige ordninger besluttes af det nye byråd i første halvdel af 2018.

I forlængelse af forsøget er der etableret midlertidige affaldsøer til indsamling af genanvendeligt affald i Rønneholtparken. Dette er valgt, da affaldsøer er den billigste løsning at drive i så lille et område. Øerne er jævnt fordelt i området. Den midlertidige ordning skal efter aftale med Rønneholtparkens bestyrelse fungere, indtil der etableres en permanent ordning for området. En ordning der sandsynligvis kommer til at handle om indsamling ved den enkelte husstand. Det er aftalt med Rønneholtparkens bestyrelse, at udgiften til at drive den midlertidige ordning deles ligeligt mellem Rønneholtparken og Allerød Kommune (det gebyrfinansierede affaldsområde).

Kontaktperson

Kontaktperson: Annette Pedersen, Allerød Kommune

Fakta om projektet

Ansøger: Allerød Kommune
Tilskud: 547.763 kr.

Billeder fra projektet

undefined

 

undefined

 

undefined

 

undefined

 

undefined

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.