Sådan gør vi hos os - et brugerinvolveringsprojekt i Karlemoseparken (2015)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Projektet vil afdække, hvilke barrierer som skal overvindes for at få beboerne til at sortere plast og metal fra til genanvendelse; få klarhed over, hvilke kommunikationsværktøjer og kommunikationskanaler, som har den bedste effekt; samt få
et mere nuanceret billede af genanvendelsespotentialet, inden Køge Kommune implementerer ordninger for indsamling af plast og metal i hele kommunen.

Affaldssortering er ikke nødvendigvis noget, som borgere samles om. Derfor vil projektet undersøge, hvordan man kan bruge allerede eksisterende netværk til at få udbredt kendskabet til sortering af affald.

Det er samspillet mellem kommune, boligselskab, gårdmænd (ejendomsfunktionærer) og lokale netværk, der skal være med til at sikre en bedre affaldssortering.

Netværkene inviteres derfor til at deltage aktivt i at udarbejde budskaber og informationsmaterialer - og gennem åbne workshops, events og dialog skal beboerne gerne føle ejerskab over for affaldssortering, hvor de bor.

Resultater

En fyldestgørende beskrivelse af projektets produkter og resultater kan findes i logbogen, hvor konklusioner og resultater også er at finde.

Her en kort opsummering af projektets leverancer og produkter:

  • Dialogmøde med formænd og kontaktpersoner for Karlemoseparkens klubber og foreninger.
  • Borgerinddragelse på Klubbernes Dag.
  • Event ifm. åbning af molokker til plast og metal.
  • Oplæg i Morgenmadscaféen.
  • Projekt Lommepengejobbere.
  • Videoworkshops for unge i Karlemoseparken.
  • 5 film om affald i Karlemoseparken
  • Div. plakater, skilte, roll-ups og sorteringsvejledninger (se bilag).
  • Film m. interviews med Boligselskabet Sjælland og beboere.
  • Indledende og afsluttende analyse af mængderne af genanvendeligt affald i dagrenovationen udført af ECONET. Rapporterne er vedlagt som bilag.

Film lavet i samarbejde med unge i Karlemoseparken på de fire afviklede video-workshops:

Link: https://www.youtube.com/watch?v=2A-STlgnBXo

Link: https://www.youtube.com/watch?v=AI72oiIKmWI

Link: https://www.youtube.com/watch?v=pEQbFZZ3uBw

Link: https://www.youtube.com/watch?v=PSFTCAIxNQA

Link: https://www.youtube.com/watch?v=PouLjUWk3o8

Evalueringsfilm med interviews med Boligselskab Sjælland og beboere:

Link: https://www.youtube.com/watch?v=LAkVkSexRtY

Vedlagt er i øvrigt pdf’er med eksempler på grafik, plakater, sorteringsvejledninger, roll-ups og opslag til infoskabe, som blev brugt undervejs i projektet.

Kort sammenfatning af resultaterne fra ECONETs analyser

Madaffald udgør en større andel af affaldet i 2016 med 44 % af ’restaffaldet’ mod 40 % i 2015. Mængden af madaffald er steget fra 5,2 til 5,8 kg pr. husstand pr. uge. Umiddelbart er det svært at pege på en direkte årsag til denne stigning i mængden af madaffald i indsamlet restaffald.

De genanvendelige fokusmaterialer (rent papir, rent pap og karton, plast, glasemballage og metal) udgør i 2016 tilsammen ca. 24 % mod ca. 26 % i 2015. Fordelingen af genanvendelige fokusmaterialer har ændret sig mellem de to undersøgelser.

Mængden af papir, pap og metalemballage er faldet, mens mængden af plastfolie, andet plast og metal er steget og mængden af plastemballage og glasemballage i restaffaldet er uændret mellem de to delundersøgelser.

Det er især mængden af metalemballage i restaffald, der viser et fald i mængden (ca. 250 gram) eller en reduktion på over 60 %. Også papir viser et markant fald i mængden (ca. 150 gram), svarende til en reduktion på knap 20 %. Mængden pap er reduceret med ca. 10 %.

Mængden af andet plast og andet metal er steget med 50-100 % fra 2015 til 2016. Det er nogle af de fraktioner, som det kan være relativt svært at sammenligne fra én undersøgelse til en anden, da de mængden af de to fraktioner kan være påvirket af enkeltkilder (oprydning og udsmidning af plastlegetøj, eller udskiftning af gryder og pander), mens de tilsvarende emballager oftest bortskaffes løbende.

Plastfolie har ikke været en del af indsatsområdet i Karlemoseparken, hvorfor det heller ikke er forventet, at mængden af denne fraktion ville blive mindre.

Ej brændbart udgør ca. 4 % mod 6 % i 2015. Altså en betydelig reduktion.
Mængden af farligt affald i restaffald er faldet fra 51 til 35 gram pr. husstand pr. uge. Mængden af batterier og WEEE udgør 63 gram (2016) pr. husstand pr uge mod 49 gram i 2015. Begge fraktioner udgør <1 % af den samlede mængde restaffald i de to undersøgelser.

Aktiviteter gennemført i projektet

En fyldestgørende beskrivelse af processen og projektets forskellige aktiviteter kan findes i den vedlagte logbog, som i detaljer beskriver projektets forløb.

Projektets gode råd til andre

1. Events om affald kan ikke stå alene. Affald og sortering er ikke emner, som i sig selv trække folk af huse. Derfor kan det være en god idé at indtænke kommunikationen omkring affald og sortering i andre sociale events, hvor beboerne alligevel er samlet om noget andet. Det kan fx være arrangementer som Klubbernes Dag i Karlemoseparken eller den årlige juletræstænding. Ved disse lejligheder kan man med fordel undersøge mulighederne for at afvikle små affaldsrelaterede tiltag.

2. Borgerinddragelse tager tid. Infiltreringen af eksisterende netværk i et boligselskab er en langsommelig proces, som kræver grundig research og vedvarende opfølgende kontakt. Sørg derfor for at starte i god tid og engager nøglepersoner som fx formænd eller kontaktpersoner, som allerede har påtaget sig en social, samlende rolle.

3. Ildsjæle hænger ikke på træerne i sociale boligbyggerier. Sammenlignet med borgergrupper, som bor i enfamiliersboliger, er det langt vanskeligere at finde frem til ildsjæle og potentielle ambassadører i bebyggelser som Karlemoseparken. Derudover eksisterer der i nogle af de etablerede netværk og klubber en stærk “dem-og-os”-retorik - især i pensionistklubben - som er vanskelig at komme til livs, og som gør det svært at indfri målet om at etablere et fælles ejerskab til sorteringen.

4. Fokusér på børn og unge. I projektet viste de unge sig at være langt den nemmeste målgruppe at arbejde med. Dette især pga. deres umiddelbare nysgerrighed og ukuelige gå-på-mod. Boligsociale tiltag som Helhedsplanen i Køge er guld værd, når det kommer til kontakten med de unge.

5. Indtænkt et eventuelt boligsocialt fælles-sekretariat fra begyndelsen. Dialogen og samarbejdet med det boligsociale fællessekretariat Helhedsplanen i Køge viste sig at være meget frugtbart. Man kunne med fordel have haft dem med fra begyndelsen i projektet og have tildelt dem en mere central rolle.

Næste skridt

Som afslutning på projektet og for at sikre det fortsatte fokus på sortering og genanvendelse i Karlemoseparken, er det besluttet at gennemføre følgende tre initiativer:

  • Mere information ved molokkerne: På gavlene af alle molokrækker opsættes uddybende informationstavler med visuelle sorteringsvejledninger bestående af fotos af de forskellige affaldstyper, som kan sorteres i molokkerne.
  • Tilbagemelding med resultater: Resultatet af den afsluttende affaldsanalyse omsættes til simpel infografik og trykkes på en dørhænger, som placeres på alle hoveddøre og omdeles af Affaldspatruljen.
  • Afsluttende event i morgenmadscaféen: Projektet afsluttes endeligt med et nyt besøg i morgen-madscafeéen, hvor resultaterne fra den afsluttende affaldsanalyse præsenteres, og hvor filmene, som blev produceret i samarbejde med unge i Karlemoseparken, også kan vises. Der gøres en ekstra indsats for at informere om arrangementet, for at få så mange beboere som muligt til at møde op.

Kontaktperson

Bendt Skodborg, Køge Kommune

Fakta om projektet

Hovedansøger: Køge Kommune
Medansøger: Boligselskabet Sjælland
Tilskud: 309.916,62 kr.

Billeder fra projektet

undefined

 

undefined

 

undefined