Turisters genanvendelse af affald i sommerhusområder (2014)

Offentliggjort 26-08-2015

Formål

Formålet med projektet var at belyse hvilken indsamlingsmetode og/eller information der giver den største forøgelse af genbrug i sommerhusområderne.

Herunder er det overordnede formål, at afklare hvordan ressourceplanens målsætninger kan realiseres i sommerhusområder ved at undersøge tre forskellige indsamlingsmetoder og informationsniveauer.

Der er lavet forsøg med forskellige indsamlingsmetoder, som skal synliggøre hvilken indsamlingsform, der giver den største frasortering af genbrugsmaterialer, samt hvilken information, som virker bedst blandt en meget varieret brugergruppe.

For at komme frem til resultaterne har kriterierne været at måle på de indsamlede mængder, registrere kvaliteten og lave en undersøgelse blandt sommerhusejere.

Resultater

Mængder

Mængden af restaffald var højere ved de huse der havde haft en genbrugsspand, end ved de huse der ikke havde haft en genbrugsspand. Umiddelbart giver forsøget ikke noget svar på hvorfor det er sådan, men en hypotese kunne være at når man alligevel skal aflevere sine genbrugsmaterialer på miljøstationen, tages noget restaffald med også, da det også er muligt at aflevere restaffald ved miljøstationerne.

Når fejlsorteringen trækkes fra, indsamles der 20% mere pap, papir og blød plast i den genbrugsspanden med indkast end i den almindelige genbrugsspand. Metal, hård plast og glas indsamles der lige meget af i genbrugsspanden med indkast som i den almindelige genbrugsspand.

Kvalitet

Alle genbrugsspandene var todelte, og i den samme type genbrugsspand oplevede vi, at der i den ene side var en fejlsortering på over 40%, mens der i den anden side af de samme genbrugsspande var en fejlsortering under 0,5%.

Generelt var pap, papir og blød plast fraktionen ubrugelig som genbrug i den almindelige genbrugsspand. Mens samme fraktion var egnet til genbrug for genbrugsspanden med indkast, dog med plads til forbedringer, da der var meget brandbar affald i fraktionen.

Metal, hård plast og glas var af så høj en kvalitet, at den var egnet til genbrug uden problemer for begge genbrugsspande.

Kundeundersøgelse

Efter indsamlingsperioden havde de deltagende sommerhusejere mulighed for at svare på et spørgeskema, udsendt ved hjælp af grundejerforeningen.

Besvarelserne viste at belægningen ikke kom under 60% i forsøgsperioden, at der primært har været tyskere i sommerhusene og at der har været 3-5 personer i de fleste sommerhuse i perioden.

I kundeundersøgelsen blev der også spurgt til om, det var et ønske at få en permanent genbrugsspand ved sit sommerhus, 1/3 svarede ja, 1/3 svarede nej og 1/3 svarede ved ikke.

Derfor formodes det at, det vil være en udfordring at give alle sommerhuse en genbrugsspand, når det kun er 1/3 del der ønsker det.

Genbrugsspanden med indkast giver det bedste resultat

Når man sammenligner med de mængder vi samler ind på miljøstationerne i forsøgsområdet, samles der mere genbrug ind ved at have en genbrugsspand ved sommerhuset per husstand.

For fraktionen metal, hård plast og glas samlede vi 1/3 del mere ind i begge genbrugsspande. For pap, papir og blød plast samlede vi dobbelt så meget ind i den almindelige genbrugsspand, og tre gange så meget i den aflåste genbrugsspand med indkast.

Lavt hængende frugter

I dette forsøg havde vi gode resultater med at indsamle glas, metal og hård plast, mens det gav dårlige resultater for indsamlingen af pap, papir og blød plast. Men måske sommerhusene ikke behøver, at have en genbrugsspand der er magen til den i helårshusene.

Hvis der skal husstandsindsamles genbrugsmaterialer fra sommerhusene, ville det bedste resultat komme af at fokusere på de fraktioner, der er lige til for turisterne. Og så lade de fraktioner der er svære at få rene for fejlsortering, være for dem der går mere op i sortering.

I dette forsøg var der op til 40% fejlsortering i fraktionen pap, papir og blød plast (den almindelige genbrugsspand med information). Det var primært meget dagrenovation der var i fraktionen. Den store fejlsortering gjorde fraktionen ubrugelig som genbrug, så det har ikke været rentabel at indsamle denne.

Til sammenligning har fraktionen metal, hård plast og glas været egnet til genbrug uden problemer for alle indsamlingsmetoder og med og uden information. Den højeste fejlsortering for denne har været på 1%.

Drop informationen

I dette forsøg har der ikke været en signifikant effekt af informationen, for de fraktioner hvor der har været en effekt, har den været ubetydelig i forhold til om materialerne kunne anvendes til genbrug.

Fejlsorteringen ser mere ud til at høre til fraktionen end med informationsmængden. Fejlsorteringen var høj for fraktionen pap, papir og blød plast, uanset om der havde været sorteringsvejledning i sommerhusene eller ej. Mens fejlsorteringen var lav for fraktionen glas, metal og hård plast, uanset om der havde været sorteringsvejledning i sommerhuset.
For fraktionen metal, hård plast og glas har der ikke været nogen fejlsortering, hverken for den gruppe der har haft information eller for gruppen uden information.

For fraktionen pap, papir og blød plast var der en stor fejlsortering for både, den gruppe der havde information og den gruppe der ikke havde information. Dog var fejlsortering større for gruppen uden information (40 %) end den var for gruppen med information (32 %).

For dagrenovation var fejlsorteringen på 4 %, uanset om sommerhusene havde haft opslag med sorteringsvejledning på indersiden af køkkenlågen og klistermærke med sorteringsvejledning på låget af restaffaldsspanden.

Aktiviteter gennemført i projektet

Kortlægning

Inden forsøgets opstart blev der lavet en kortlægning af de nuværende indsamlede mængder restaffald og genbrugsmaterialer, således der var et overblik over effekten af de nuværende ordninger. Det blev undersøgt hvad der var indsamlet af restaffald i hele det foregående år i forsøgsområdet, og det blev registreret hvad der var indleveret på de miljøstationer i forsøgsområdet.

Interessenter

En væsentlig faktor, for at dette forsøg er forløbet smidigt, er at interessenterne har deltaget aktivt i planlægningen og udførelsen af projektet.

Det har været yderst vigtigt for projektets gennemførsel at der er ejerskab ude ved ejere og sommerhusudlejningsbureauer, og at det er et fælles ansvar og projekt mellem kunderne, driftsenheder (DIN Forsyning) og myndighederne.

I forsøgsområdet er der en grundejerforening; Grundejerforeningen Vejers Strand. Inden forsøgets opstart blev der holdt møde med foreningen, hvor de kom med forbedringsforslag til forsøget og inputs til valg af område. Grundejerforeningen har ligeledes bakket op omkring forsøget til deres medlemmer, og har været behjælpelig med elektronisk udsendelse af spørgeskemaer til sommerhusejerne.

En anden vigtig medspiller i forsøget har været udlejningsbureauerne. I alt otte forskellige udlejningsbureauer har hjulpet bl.a. med opsætning af sorteringsvejledninger i sommerhusene.

Derudover har en væsentlig aktør været renovatøren (RenoNorden). Renovatøren har en stor viden om området, og har en god fornemmelse af hvordan sådan et forsøg bedst kan gennemføres. Da renovatøren har stået for en stor del af gennemførelsen af forsøget, har det også været vigtigt med ejerskab og forståelse for hvorfor forsøget gav en vigtig viden at erhverve.

Inden forsøgets opstart blev der sendt brev ud til alle de involverede sommerhusejere, med angivelse af hvilket delforsøg deres sommerhus var i.

Mens forsøget var i gang, over 12 uger, var der minimalt af henvendelser (mindre end en håndfuld i alt). Dette tilskrives at alle parter har været godt informeret og involveret inden opstart.

Forsøget

Forsøget var inddelt i tre; en referencegruppe, en gruppe der fik en 240 l ekstra todelt skraldespand til genbrugsmaterialer og en sidste gruppen der havde en genbrugsspand som gruppe to, men med låst låg med en ”brevsprække” i den ene side og et rundt indkast i den anden side.

Inden for hver af de tre grupper, fik halvdelen i hver gruppe ekstra information, i form af sorteringsopslag på indersiden af køkkenlågen, og klistermærker med sorteringsvejledning på låget af spandene.

Genbrugsspandene blev tømt hver lørdag med en tokamret renovationsbil. En afledet effekt af forsøget, gik også på at afprøve, tømningen med større renovationsbiler i sommerlandet. Dette viste sig at være uproblematisk i forsøgsperioden og i forsøgsområdet.

Genbrugsmaterialerne skulle gemmes under hele forsøget og først sorteres efter de 12 uger. Dette viste sig, ikke at kunne lade sig gøre for alle fraktionerne, da nogle af genbrugsmaterialerne var meget forurenet med restaffald (madaffald o.l.), måtte disse bortskaffes før tid.

Inden indsamlingsperioden blev 200 genbrugsspande kørt ud til de deltagende sommerhuse, og informationsmateriale blev sat op i de sommerhuse der skulle have ekstra informationsmateriale.

Selve indsamlingsperioden forløb over 12 uger i august, september og oktober. Perioden var valgt for at have både noget højsæson og noget lavere sæson repræsenteret i forsøget. Genbrugsspandene blev tømt hver lørdag og restaffaldsspandene blev tømt mandag, tirsdag eller onsdag.

Da der var seks forskellige grupper i forsøget, gjorde det at 50 genbrugsspande blev tømt ad gangen, og så aflæsset inden de næste 50 kunne tømmes og aflæsses. Dette var tidskrævende, men nødvendigt for at genbrugsfraktionerne efterfølgende kunne sorteres separat, inden for hver gruppe.

Efter indsamlingsperioden blev alle fraktionerne sorteret separat, og der blev registreret hvad hver af grupperne indeholdt.
Under forsøget valgte vi selv at lave en yderligere undersøgelse af restaffaldet (vi har sidst lavet en sådan i 2013). Derfor blev restaffaldet fra de sommerhuse der ikke havde en ekstra genbrugsspand indsamlet og sorteret. Undersøgelsen skulle klarlægge, om at der måske ikke var så meget genbrug i restaffaldet som vi havde antaget, fra tidligere undersøgelser.

Projektets gode råd til andre

Til gennemførsel af et lignede projekt:

  • Informer rigeligt inden forsøgets opstart de involverede sommerhusejere var meget interesseret i at vide mere, end vi havde skrevet i informationsbrevet
  • Brug interessenterne aktivt. Grundejerforeningen og udlejningsbureauerne har været et stort aktiv med at få gennemført dette forsøg

Projektets erfaringer:

  • Man kan indsamle dobbelt så meget genbrug med en genbrugsspand ved sommerhuset
  • En låst genbrugsspand med indkast giver genbrugsmaterialer af en brugbar kvalitet
  • Nudging virker bedre end traditionel information
  • Kunderne har forskellige behov. Selv om der er nogle, der var meget glade for at have en genbrugsspand i forsøgsperioden, var der også en del, der ikke ønsker den permanent
  • Det er ikke nødvendigvis de løsninger, der virker godt i et helårsområde, der giver en god løsning i sommerhusområderne
  • Hvis man vil lave en stor ændring i et sommerhusområde, kan det med fordel være en frivillig ordning, sådan at de der ikke har behovet kan vælge det fra.

Næste skridt

Ved afslutningen af indsamlingsperioden, valgte vi at gennemføre en ekstra undersøgelse af hvor mange genbrugsmaterialer der er i restaffaldsspanden. Vi har for nogle år siden lavet en større undersøgelse af indholdet i skraldespandene i kommunen, hvor der også var sommerhus iblandt.

Undersøgelsen foregik ved, at 100 restaffaldsspande blev tømt og indholdet sorteret, opdelt og vejet. Resultatet viste, at der var 4 % genbrugsmaterialer i restaffaldet. Dette resultat vil vi gerne have efterprøvet, da det er meget lavt.

Undersøgelsen gav anledning til yderligere spørgsmål, vi gerne vil have undersøgt; blandt andet hvor bliver genbrugsmaterialerne af? Hvis der kun er 4% i restaffaldet, og der samtidig afleveres mindre på miljøstationerne, end når der er en genbrugsspand, er der så nogle, der tager deres genbrugsmaterialer med hjem fra sommerhuset, eller tager de på genbrugspladsen. Dette vil vi gerne have klarlagt.

Kontaktperson

Louise Witt Nielsen, DIN Forsyning

Fakta om projektet

Hovedansøger: Varde Forsyning A/S
Medansøger: Varde Kommune
Tilskud: 508.301 kr.

 

Billeder fra projektet

undefined

 

undefined

 

undefined

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.