Forsøg på nyt testsorteringsanlæg for kildesorterede/kildeopdelte materialer (2016)

Offentliggjort 20-12-2016

Formål

Formålet er at skabe ny/øget viden om hvordan automatisk sortering vil fungere ved sortering af forskellige typer kildeindsamlede eller kildeopdelte materialer i dansk kontekst. Mere specifikt ny viden især omkring:

  1. Funktion og effektivitet af automatisk sorteringsudstyr (især NIR)
  2. Kvalitet og sammensætning af udvalgte plastfraktioner
  3. Afsætning og anvendelse af de udsorterede materialer.

Resultater

Man kan uddrage følgende læring af projektet:

NIR separatorudstyret kan på blandede kildesorterede materialer fra husholdninger (her metal/plast) og med den rigtige konfiguration udsortere meget høje andele af inputmængden af 3D plast.

Samtidig kan NIR udstyret sikre en meget høj renhed af de udsorterede plast polymerer fra husholdningernes metal/plast blanding, således at disse kan sammenlignes med højeste kvalitet af 3D plast som plastoparbejderne modtager. Dette kræver dog sandsynligvis NIR rensning af polymerfraktionen efter udsortering.

Installering af vindsigter alene er ikke tilstrækkeligt til at opnå en effektiv udsortering af 2D plast (folier) fra husholdninger.

Erfaringer fra testanlægget viser, at der er behov for effektiv indledende konditionering af affaldet (installering af udstyr på fuldskala anlæg). Manglende adskillelse og forbehandling (grovsortering/konditionering) har vil medføre dårligere sortering og mindre rene output fraktioner.

Se desuden Bilag 1 (brug link i boksen).

Aktiviteter gennemført i projektet

Projektet undersøgte, hvordan den mekanisk/optiske sortering (især NIR scanneren med tilhørendepneumatiske separering) fungerer for udvalgte plastfraktioner. Hovedformålet var at lave en objektiv undersøgelse af især NIR scannernes maskineffektivitet ift. specifikke affaldsfraktioner og enkeltpolymerer for at verificere de mere generelle effektiviteter angivet af producenter m.fl.

Projektet undersøgte sammensætningen af tre specifikke plastfraktioner, hhv. husstandsindsamlet plast (Odense Kommune), plast fra genbrugsstationer (Københavns Kommune) og plast fra hospitaler (Gentofte Hospital). Sammensætningen af input fraktionerne er essentiel viden ift. design af nye sorteringsanlæg (især den indledende konditionering af affaldet), ligesom den har afgørende betydning for værdien af de outputs, der kan opnås fra sorteringen. Plast fra danske husholdninger adskiller sig fra den typiske europæiske sammensætning ved bl.a. at indeholde flere folier og færre PET plast flasker (pga. pantsystemet).

Afsætning og anvendelse af de udsorterede plast-polymerer (og evt. andre materialer – f.eks. metaller) er hele eksistensberettigelsen for sorteringsanlæg. Projektet undersøgte derfor hvilken renhed der kan opnås for den specifikke polymerfraktion udsorteret fra specifikke affaldsfraktioner og sammenholde dette med gældende renhedskrav for plastbranchen. Desuden inddrages resultater af konkrete igangværende projekter omkring højkvalitets anvendelse af udsorterede polymerfraktioner fra husstandsindsamlet plast.
Det aktuelle sorteringsanlæg er et testanlæg og adskiller sig dermed på en række områder fra et typisk fuldskala sorteringsanlæg. Dette gælder især den indledende grovsortering og konditionering af affaldet, der skal tilpasses den/de affaldsfraktion(er), som anlægget er designet til. Grovsortering og konditioneringen kan i fuldskala anlæg indeholde pose-opriver, shredder/neddeler, tromlesorterer, ballistisk separator og andre tekniske installationer, der tilsammen har til formål at forberede affaldet optimalt til den efterfølgende optiske sortering ved at adskille affaldsemner og fordele det passende på sorteringsbåndet. På testanlægget består den indledende konditionering af et manuelt sorteringsbord, hvor poser oprives, større emner fjernes og affaldet fordeles på sorteringsbåndet. Desuden er der installeret en vindsigte, som kan adskille 2D og 3D plast.
Et fuldskala sorteringsanlæg vil som oftest indeholde flere NIR scannere i serie til udsortering af forskellige polymerer samt evt. yderligere NIR scannere til rensning af de udsorterede polymerfraktioner og scavenging (udsortering af polymerer fra restfraktionen). Dette kan designes på forskellig måde med større eller mindre brug af loops (dvs. brug af samme NIR til flere formål). Et fuldskala anlæg vil tillige indeholde udstyr der effektivt adskiller 2D og 3D plast, således at sorteringsanlægget mest effektivt kan udsortere de plast-polymerer der efterspørges på markedet.

Projektets gode råd til andre

Andre kan bruge resultaterne fra de udførte test sorteringer til bl.a. følgende:

  • Accept af at NIR-udstyr er i stand til effektivt at separere blandet plast og plast/metal til 3D plastpolymerer. Ved det rigtige layout kan både høje sorteringseffektiviteter og renhedsgrader opnås.
  • Forståelse af behov for nøje udtænkt koncept ift. konditionering af de blandede materialer før sortering finder sted.
  • Forståelse for behov for særlig opmærksomhed omkring 2D plast og 3D plast adskillelse.
  • Forståelse af betydningen af rækkefølgen i hvilken de enkelte polymere udsorteres i et fuldskala koncept, idet forsøgene viste, at der kan være en lavere renhed af den først udsorteret polymer. En bedre indledende konditionering af affaldet vil dog muligvis kunne mindske denne effekt.
  • Definering af visse funktions- og kvalitets krav ved evt. fremtidige dialoger med leverandører af fuldskala sorteringsanlæg.
  • En vis forbedring af data omkring sammensætning af indsamlede plastmaterialer, herunder mængden af urenheder opstået ved kildesorteringen.

Næste skridt

Der fortsættes med forsøg på testsorteringsanlægget. Forsøg vil senere blive dokumenteret og offentliggjort af Københavns Kommune.

Kontaktperson

Kontaktperson: Ida Leisner, Amager Ressource Center (ARC)

Fakta om projektet

Ansøgere: Amager Ressource Center (ARC) og Københavns Kommune
Hovedansøger: Københavns Kommune
Tilskud: 441.100 kr.

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.