Øget og bedre plastgenanvendelse (2016)

Offentliggjort 20-12-2016

Formål

Projektets formål falder i to hovedgrupper – dels en vidensopsamlings-del, dels en konkret forsøgsdel:

Formålene i videndelen af projektet er:

  • At skabe overblik over danske og internationale muligheder for genanvendelse af plast, opdelt på plasttyper m.v. og med hovedvægten på plast, indsamlet i M/G/P-koncepter.
  • At screene kilder til plast i husholdningsaffaldet og analysere ændringsmuligheder med sigte på ensretning og reduktion af plastforbruget (herunder at tilvejebringe et katalog over muligheder og barrierer for at ændre og reducere plastforbruget).
  • At tilvejebringe et katalog over kommunikative muligheder for at styrke indsamling af den andel af plastfraktionen, det aktuelt er muligt at afsætte.

Formålene i forsøgsdelen af projektet er:

  • På baggrund af kataloget over de kommunikative muligheder (og den opbyggede viden i AffaldPlus’ kommunikationsgruppe) samt en konkret analyse af indsamlet plastaffald at udvikle en simpel og letforståelig kommunikation til borgerne om, hvad det er for plast, der ønskes indsamlet (med henblik på at opnå afsættelige fraktioner).
  • At afprøve kommunikationen konkret – dvs. uddele kommunikationen i et forsøgsområde og sammenholde kvaliteten af det indsamlede her med et tilsvarende referenceområde uden kommunikation.
  • At skabe et samlet overblik over plastsammensætningen i den plast, der husstandsindsamles i forsøgene (både hvad angår plastkvaliteter, ’produkter’ og eventuelle faremærkninger) m.h.p. at optimere kommunikation, indsamling og afsætning.

Resultater

Resultaterne af projektet kan opdeles i to hovedgrupper, dels fra indsamling af viden om håndtering og afsætning af plast, dels fra det konkrete forsøg med kommunikation i forsøgsområder. Resultaterne opsummeres i det følgende under disse to hovedoverskrifter:

Videndelen:

Der er gennemført en analyse af danske og internationale muligheder for genanvendelse af plast, opdelt på plasttyper mv., herunder specielt for plast, der er indsamlet i et M/G/P-koncept. Analysen er suppleret med en undersøgelse af konkrete tekniske muligheder for at efterbehandle indsamlet plast til et niveau, der er afsætteligt på markedet. Der er gennemført en screening af kilder til plast i husholdningsaffaldet med henblik på at vurdere potentielle ændringsmuligheder i retning af ensretning og reduktion af plastforbruget. På baggrund af screeningen blev det besluttet at opgive udvikling af et egentligt katalog over muligheder og barrier for at ændre og reducere plastforbruget, men de væsentligste findings er indarbejdet i slutrapporten.

Der er indsamlet erfaringer om kommunikation vedr. plastindsamling i ind- og udland, og udarbejdet et katalog (pjece) over kommunikative muligheder for at styrke indsamling af den genanvendelsesegnede plastfraktion

Forsøg med kommunikation:

Der er udviklet et postkort med simpel information (ikoniske billeder af ønskede plastemballager) og afgivet et særskilt, opsummerende notat vedr. resultaterne af et forsøg med uddeling af postkortet.

Det er med forsøget vist, at det med selv denne relativt simple kommunikation er muligt at øge indsamlings-effektiviteten med 10 %-point i enfamilieboliger (fra 24 til 34 % af den mængde hård plastemballage, der formodes at være i husholdnings-affaldsstrømmen) og med i størrelsesordenen 2 %-point (fra 7 til 9 %) i etage- og rækkehusboliger. Samtidig øgedes også mængden af fejlsorteringer tilsvarende, hvorfor man ikke kan tale om en større renhed relativt set.

De hårde plastemballager udgjorde sammen med ’andet hårdt plast’ ~40 % af det indsamlede affald i forsøgs-områderne (og heraf udgjorde hård plastemballage de 35 %-point). Hertil kom metal (~24 %), som gerne måtte lægges i beholderne til M/P.  Fejlsorteringerne bestod af diverse restaffald (18 %), glas (13 %) og folier (5%). Glas måtte efter sorteringsvejledningen ikke komme i M/P-fraktionen, men udgjorde desuagtet som anført 13 % af M/P-affaldet i forsøgsområderne – muligvis som følge af skår-forurening af indsamlingsbil, muligvis fordi borgerne gennem pressen have erfaret, at M/G/P vil blive indsamlet blandet i fremtiden, og så har taget forskud på glæderne.

Den korrekt indsamlede hårde plastemballage bestod i al væsentlighed af 3 plastkvaliteter, nemlig:

  • PET (~30 %),
  • HD-PE (~25 %)
  • PP (~25 %).

Med hensyn til plastkvaliteternes fordeling på produkter, så fandtes rundt regnet halvdelen af PET’en i flasker, halvdelen af HD-PE’en i diverse dunke og bøtter til kemisk-teknisk og faremærkede emballager, og godt 2/3 af PP’en i dunke og bøtter til fødevarer, sorte kødbakker og urtepotter.

De sorte kødbakker udgjorde i sig selv 6 % af samtlige hårde plast-emballager, klare bakker udgjorde 5 % og urtepotterne 8 %, hvilket sidste overraskede i f.t. en foretaget nulpunktsanalyse inden forsøgets igangsætning, hvor urtepotter udgjorde 1 % (men på affald, indsamlet ved midvinter, mens forsøgsaffaldet indsamledes ved midsommer). Et sted mellem 14 og 24 % af den hårde emballageplast i forsøgs- og referenceområderne udgjordes af faremærkede emballager – dog kun mærker, der p.t. accepteres i AffaldPlus’ sorteringsvejledning.

Der gennemførtes også en nærmere analyse af metalemballagerne i affaldet, som i forsøgsområdet udgjorde 21 % af M/P-affaldet. 87 % af metalemballage-affaldet udgjordes af dåser. Her var 33 %-point af aluminium og 54 %-point af jern. 27 % af drikkevaredåserne var (fortsat) af jern. Sammenlagt udgjorde aluminium 5,9 % af M/P-affaldet i forsøgsområderne.

Endelig analyseredes også på ’Andet metal’, som i forsøgsområdet udgjorde 3 % af M/P-affaldet, og som i hovedsagen bestod af ’Andet af metal’ og ’Brugsgenstande’ (sammenlagt 62 % af ’Andet metal’).

Aktiviteter gennemført i projektet

Der gennemførtes fra start et opstartsmøde med Miljøstyrelsens Marianne Bigum, hvor projektets mange delprojekter blev gennemgået og forventningsafstemt. Samtidig lod AffaldPlus ved Econets mellemkomst foretage en analyse af sammensætningen af en blandet fraktion af metal, glas og plast, som indsamledes i forskellige forsøgsområder i ejerkommunerne med henblik på at skaffe overblik over, hvilke plasttyper og fejlsorteringer m.v., der er typiske. Der gennemførtes ligeledes ved Econets mellemkomst en analyse af rejektet fra sorteringen af det samme affald, men med nogle svært forklarlige resultater til følge – herunder så det ud som om, der kom mere glas ud med rejektet, end der oprindelig var tilført sorteringsanlægget(!). Der var således tydeligvis tale om problemer med repræsentativiteten, herunder forureninger med restaffald fra tidligere sorteringer på anlægget, og resultatet førte til en beslutning om i resten af forsøget alene at fokusere på analyser af indsamlet affald.

Hovedkonsulenten (PlanMiljø) foretog en samtidig undersøgelse af de aktuelle afsætningsmuligheder for plast, samt en screening af de erfaringer med kommunikation, som foreligger i ind- og udland. Samtidig opgjordes en række af de muligheder og barrierer, der eksisterer for omlægning/reduktion af plastforbruget. Kommunikationen drøftedes videre med den kommunikationskonsulent, der var tilknyttet projektet (Katzenmark) under inddragelse af AffaldPlus’ Kommunikationsgruppe (der består af repræsentanter for alle ejerkommunernes kommunikationsmedarbejdere).

Drøftelserne endte op med, at Katzenmark udarbejdede et simpelt kommunikationselement i form af et postkort til husstandsomdeling, visende ikoniske eksempler på de hårde plastemballagetyper, som ønskedes indsamlet.

Sideløbende nedsattes en ’Feltforsøgsgruppe’ med repræsentanter fra Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg Kommuner, som sammen med projektlederen designede et forsøg, som endte med at udpege nogle forsøgsområder med sammenlagt små 1.300 husstande, hvor beboerne i mindst to år havde foretaget udsortering af plast ved husstanden – blandet med metal.

Der udpegedes et tilsvarende referenceområde med samme antal husstande og sammensætning af beboelser og med samme sortering og sorterings-anciennitet. Det valgtes meget bevidst at opnå så stor ensartethed omkring gældende sorteringsvejledning, anciennitet og beboelsesformer m.v. som muligt, hvilket betød, at forsøgsområder i Vordingborg og Ringsted udgik.

Med udgangen af maj måned 2017 uddeltes postkortet i forsøgsområderne, og alle affaldsbeholdere tømtes i såvel forsøgs- som referenceområder. Efter 8 uger indsamledes på ny i begge områder, og der blev udtaget prøver af affaldet fra hhv. forsøgs- og referenceområderne, som sendtes til analyse hos Econet. Resultaterne af analyserne, som er nøjere beskrevet i særskilte notater, har været drøftet dels internt, dels været sendt til kommentering hos konsulenterne (Katzenmark og PlanMiljø), og konklusionerne er indarbejdet i slutrapporten.

Projektets gode råd til andre

  • Det er muligt med endda meget simpel kommunikation (et postkort med ikoniske eksempler på, hvad det er, borgerne skal udsortere) at øge indsamlingseffektiviteten med op til 10 %-point fra enfamilieboliger. Dvs. det er muligt at få borgerne til at udsortere 10 % mere af den hårde emballageplast, der findes i husholdningens affaldsstrøm.
  • Ved simpel kommunikation opnås imidlertid ikke nødvendigvis også større renhed. Således afleverede beboerne i forsøget også flere fejlsorterede emner i området, hvor de runddeltes postkort.
  • Det peger på to strategier, der kan forfølges enten hver for sig eller i kombination: Enten skal kommunikationsindsatsen skærpes ud over simpel uddeling af postkort, og/eller der må etableres en efterbehandling af det indsamlede plast, således at effektivitetsgevinsten kan omsættes i også bedre genanvendelse.
  • Projektet peger med afsæt i erfaringsindsamling i ind- og udland dels på mulige skærpelser af kommunikationen, dels på tekniske løsninger til oparbejdning af plasten til afsættelige kvaliteter og endelig på afsætningsmuligheder for forskellige kvaliteter af plast i Europa.
  • En generel forudsætning for øget og bedre plastgenanvendelse vil desuden være, at plastemballager i langt højere grad fremstilles med henblik på efterfølgende genanvendelse, og projektet vurderer mulighederne for succesfuldt at få dette budskab sendt tilbage i forsyningskæden.

Næste skridt

AffaldPlus vil som opfølgning på projektet arbejde videre – sammen med ejerkommunerne - med kommunikationen i forbindelse med udrulning af M/G/P-indsamlingen fra alle husstande i løbet af 2018. Derudover vil AffaldPlus arbejde videre med ideerne til eventuel efterbehandling af den plastfraktion, der forventes indsamlet, så den kan afsættes til genanvendelse.

Kontaktperson

Kontaktperson: Henrik Wejdling, AffaldPlus

Fakta om projektet

Ansøgere: AffaldPlus, Faxe Forsyning, Næstved Kommune, Ringsted Kommune og Vordingborg Kommune
Hovedansøger: AffaldPlus
Tilskud: 702.400 kr.

 

Projektet er afsluttet.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.