Ofte stillede spørgsmål om glasaffald fra husholdningerne

Glasaffald består især af emballage af glas. Emballage defineres i Bekendtgørelse om visse krav til emballager som:

Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage.

Eksempler på glas:

• Emballageglas (med og uden låg)
• Drikkeglas og glasvaser (uden bemaling)
• Andet glas fra husholdningen (ildfast glas, glaskunst, glasskår fejet op fra jorden, krystalglas)
• Planglas (vinduesglas, spejle, hærdet glas, glas fra billedrammer)
• Glas fra elektronik
• Glas fra bilruder.

Glas fra husholdninger findes i affaldsdatasystemets (ADS) liste over fraktioner under kategorierne H07-Glas og H11-Glasemballage. Der er også to EAK-koder, der dækker glas og emballageglas fra husholdninger – nemlig 20.01.02-Glas og 15.01.07-Glasemballage.

Hvor meget glas kan vi samle ind?

Miljøstyrelsen har opgjort, at Danmarks samlede potentiale for indsamling af glas til genanvendelse udgør ca. 156.000 tons. Potentialet er baseret på en gennemsnitsbetragtning pr. husholdning. 

Tabel 2. Glaspotentialet pr. husstand for enfamilieboliger, etageboliger og sommerhuse.

Hvor meget glas samler vi ind i Danmark?

Vi indsamlede i Danmark 83.738 tons emballageglas og 19.781 tons glas fra husholdninger til genanvendelse i 2013 (jf. affaldsdatasystemet).

Disse mængder svarer til, at der i 2013 blev indsamlet 66 % af det beregnede potentiale for indsamling af genanvendeligt glasaffald fra husholdningerne.

Miljømæssigt giver det god mening at genbruge og genanvende emballageglas. Det mindsker udledning af drivhusgasser, og forbrug og udvinding af råmaterialer falder, hvis man sammenligner med, når man fremstiller emballageglas direkte af råmaterialer. Glas, som ikke bliver sorteret fra til genanvendelse, sendes med restaffaldet til forbrænding. Her kan glasset ikke  brænde, men kommer ud som en del af restproduktet slagge.

Genanvendelse og genbrug af emballageglas kan reducere energiforbrug og ressourceforbrug sammenlignet med fremstilling af nyt glas, fordi det kræver råmaterialer (sand, soda og kalk) og energi til selve smelteprocessen at lave nyt glas De største besparelser af råmaterialer og energi opnås ved genbrug (genpåfyldning) af hele flasker.

Når glasskår bliver genanvendt til fremstilling af emballageglas og andre materialer som fx glasuld, kan glasskårene erstatte jomfruelige råstoffer, ligesom energiforbruget er mindre.

Øget glasindsamling til genbrug og genanvendelse vil også føre til et fald i mængden af dagrenovation til forbrænding og dermed et fald i mængden af slagge fra forbrændingsanlægget. Glas bidrager ikke til energiproduktion i forbrændingen, fordi det har en brændværdi tæt på nul (brændværdien er ikke nul pga. madrester). Derfor vil der ikke være et tab i energiproduktionen, når man sorterer glas fra til genanvendelse.

Tabellen herunder viser, at der er miljøgevinster ved både genbrug og genanvendelse af glas.

Tabel 1. Gennemsnitlige klima- og miljøeffekter fra produktion af glas ved genbrug, genanvendelse og jomfruelig produktion.

Klima- og miljøeffekter kan opgøres på mange forskellige parametre. Her vises global opvarmning og materialeforbrug. Global opvarmning er gengivet i CO₂-ækvivalenter og materialeforbrug i forbrug af jomfruelige materialer. Ved genbrug skal forbruget ses som et tab, fordi en del af flaskerne knuses, og derfor skal der 104 kg genbrugsflasker til fremstille 100 kg nye flasker.

Der kan være store forskelle mellem produktion geografisk set og fra fabrik til fabrik - fx kan der være store forskelle på CO₂-udledningen fra elforbruget afhængig af, om genanvendelsen sker i Sverige eller i Danmark. Der tages forbehold for, at tallene i tabellen er gennemsnitlige, og der er forskelle i systemafgrænsningerne for beregningerne. 

Genanvendelse af glas bidrager til at nå målene om en høj grad af genanvendelse af husholdningernes affald.

Ressourcestrategien Danmark uden Affald blev offentliggjort i oktober 2013. Her sættes mål for, hvor stor en andel af de tørre genanvendelige fraktioner, vi skal genanvende i Danmark i 2022:

Dobbelt så meget husholdningsaffald vil blive genanvendt (organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald). I dag genanvendes 22 % og målet er 50 % i 2022.

Målsætningen om 50 % genanvendelse er inspireret af EU's affaldsdirektiv og emballagedirektiv, der opstiller konkrete målsætninger for de tørre genanvendelige fraktioner.

National lovgivning

I Danmark er det affaldsbekendtgørelsen, der udstikker de formelle rammer, som kommunerne skal følge. Det gør de i form af kommunale regulativer for affald, som beskriver de regler, som kommunens borgere skal følge.

Affaldsbekendtgørelsens kapitel 7 beskriver de ordninger, der skal indføres. Hvad angår glas, fastsætter § 29, at der skal etableres en indsamlingsordning for glasemballageaffald. § 32 kræver, at kommunen sikrer, at alle husholdninger har adgang til en genbrugsplads. Endelig kræver § 35, at der etableres en ordning for bygge- og anlægsaffald.

I mange kommuner er der storskraldsordninger, som dog ikke nævnes specifikt i affaldsbekendtgørelsen. Både på genbrugspladsen, i bygge- og anlægsaffaldet samt i storskraldet vil der være glasaffald.

Emballageafgiftsloven samt pantbekendtgørelsen har også indflydelse på forbrug og genanvendelse af glas i husholdninger, da de i kraft af henholdsvis afgifter og pant har til formål at forebygge, at der bliver dannet affald. Emballageafgiften skal få forbrugeren til at købe færre emballager, mens panten skal få forbrugeren til at returnere emballagen.

EU-lovgivning

Affaldsdirektivet og emballagedirektivet er de to vigtigste direktiver på EU-plan i forhold til glasaffald.

Affaldsdirektivets artikel 11 angiver som mål, at der senest i 2015 skulle indføres særskilt indsamling af som minimum bl.a. glas. Desuden kræver direktivet, at medlemslandene senest i 2020 kommer op på mindst 50 % (vægt) genanvendelse af bl.a. glasaffald fra husholdninger.

Emballagedirektivet fastsætter et mål om, at vi senest 31. december 2008 skulle have genanvendt mindst 60 % (vægt) af glasemballagerne fra alle kilder.

En vigtig ting at tage stilling til, når man planlægger en ordning for emballageglas, er, om der skal afsættes hele flasker og andre hele emballageglas, eller om det indsamlede glas skal afsættes som skår. Det har betydning for valg af ­materiel til indsamling. Hvis man vil afsætte flaskerne i hel stand, kan man overveje, om man med fordel kan gøre det til en del af et eventuelt udbud af indsamlingen at vognmanden pålægges at sikre så få skår som muligt.

Genanvendelse af glas er sårbart overfor visse urenheder, fx porcelæn, der ikke må optræde, når glasset skal omsmeltes. Genbrug kræver, at der indsamles hele flasker. Det er derfor vigtigt, at kommunen sikrer, at hele glas-værdikæden fungerer optimalt fra borgerne, der sorterer i hjemmet, via selve indsamlingen og sorteringen og hen til, at glasset bliver oparbejdet eller genbrugt.

Henteordninger

Der er to overordnede måder at indsamle genanvendelige fraktioner fra husstande med en henteordning:

• Kildesorteret, hvor borgeren adskiller individuelle genanvendelige fraktioner i separate beholdere.
• Kildeopdelt, hvor borgeren samler flere genanvendelige fraktioner i samme beholder.

Der findes flere forskellige løsninger til beholdervalg. Nogle kommuner har en separat beholder til glas, mens andre kommuner har flerkammerløsninger (to eller fire kamre) med varierende størrelser og ruminddeling.

Hvor ofte beholderen skal tømmes, afhænger bl.a. af dens størrelse. Men der er også andre hensyn at tage, når der skal vælges beholder, bl.a. hvor lang tid der går, før affaldet begynder at lugte – eller hvornår kvaliteten af de genanvendelige materialer begynder at blive dårligere.

Man kan med fordel overveje, om det er muligt at tilrettelægge størrelsen på kamrene og de fraktioner, der indsamles, således at alle beholderens kamre fyldes omtrentligt samtidig.

Bringeordninger

Bringeordninger er eksempelvis miljøstationer, kuber og genbrugspladser.

Glas er en af de fraktioner, der gennem mange år er indsamlet med en høj indsamlingsprocent. Den mest udbredte indsamlingsløsning har historisk set været kuber og den kommunale genbrugsstation. Kuberne er placeret, hvor kommunens borgere alligevel kommer ofte, så de ikke skal køre en omvej for at aflevere deres glas. Typisk er kuber placeret ved supermarkeder og på genbrugspladsen.

Der er enkelte landsdækkende og mange lokale/regionale indsamlere af glasaffald i Danmark. Der findes en enkelt stor virksomhed i Danmark, som modtager store mængder indsamlet og sorteret glas til fremstilling af nyt glas. Samtidig er der flere danske flaskesorteringsanlæg, som gør indsamlede flasker klar til genbrug.

Selve processen omkring genanvendelse og genbrug er relevant, når man skal forstå, hvorfor det er så vigtigt med renhed, når glas bliver samlet ind. De væsentligste processer i oparbejdningen og selve genanvendelsen nævnes herunder.

Der er to typer aftagere af emballageglas:

• Flaskeskyllerierne aftager hele flasker til genbrug
• Skåroparbejderne aftager skår, der oparbejdes primært som sekundær råvare til fremstilling af glas. Skåroparbejderen kan også modtage hel emballage.

Generelt er det nødvendigt, at emballageglasset er tømt, men ikke rengjort. Rødbederne skal altså hældes ud, men glasset skal ikke nødvendigvis skylles og vaskes, inden det afleveres.

Flaskeskyllerier

Flaskeskyllerier frasorterer urenheder/fremmedlegemer og den del af emballageglasset, som ikke kan påfyldes igen. Frasorteret emballageglas afsættes til skåroparbejderne.

Flaskerne sorteres i forskellige farver og typer, og så bliver de gjort rene. De rengjorte flasker afsættes til genpåfyldning hos eksempelvis vinbønder og tapperier i både ind- og udland.

Skåroparbejdere

Skåroparbejdere sorterer glasset i forskellige farver, og urenheder fjernes. Omkring en procent frasorteres til deponering og en halv procent til forbrænding. Visse urenheder frasorteres og genanvendes - for eksempel metal i form af låg.

Genanvendelsesteknologier

Det sorterede glas bliver smeltet om og brugt til fremstilling af nyt emballageglas. Ved fremstilling af nyt emballageglas kan der indgå en mindre mængde planglas eller glas fra bilruder. Det skal dog doseres korrekt i produktionen, og derfor er det vigtigt, at det ikke sammenblandes med emballageglasset under indsamlingen.

Her er nogle eksempler på problemstillinger, der ofte dukker op i forbindelse med glasaffald:

• Overordnet skal der tages stilling til, om glasset skal indsamles som hele flasker til genpåfyldning eller som skår til genanvendelse.
• Glas indsamlet via kubeordninger og genbrugsplads giver en renere glasfraktion end glas, der er husstandsindsamlet. Det skyldes formodentlig, at kuberne er udstyret med indkast designet til emballageglas/vinflasker o.lign., mens beholderen ved husstanden har et låg, så spejle, keramik og andre urenheder nemmere kan komme med.
• Kun emballageglas bør indsamles i beholdere ved hjemmet og kuber, da andre typer glas kan give store problemer (ligesom porcelæn), hvis de bliver blandet med glasset. Andre typer glas skal afleveres på genbrugspladsen (eller i restaffaldet).
• Der er eksempler på, at glas komprimeres i forbindelse med indsamling. Det gør det vanskeligere at sortere urenheder fra efterfølgende.
• Glas betragtes ofte som et problem på traditionelle sorteringsanlæg, da glas og skår slider på de mekaniske dele af anlægget.

Her kan du læse mere om genanvendelse af glas:

Fastlæggelse af data for materialegenanvendelse til brug i CO2-opgørelser (2011).

Genbrug af danske vinflasker, Miljøprojekt 556 (2000).

Dakofa's vejledning til CO₂-opgørelser i affaldsbranchen.

Inventory of Carbon & Energy (ICE), Version 2.0, Prof. Geoff Hammond & Craig Jones, Sustainable Energy Research Team (SERT), Department of Mechanical Engineering, University of Bath, UK.

Norden, Karl Hillman, Anders Damgaard, Ola Eriksson, Daniel Jonsson and Lena Fluck, Climate Benefits of Material Recycling, Inventory of Average Greenhouse Gas Emissions for Denmark, Norway and Sweden, ISBN 978-92-893-4217-9.

Livscyklusanalyse for glas: EASETECH (DTU), ver. 07.03.2016.

Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Formel for beregning af genanvendelsesprocent – se bilag 5.

Affaldsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse om visse krav til emballager.

Ressourcestrategien "Danmark uden affald" (2013).

Bekendtgørelse af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier nr. 1071 af 15/09/2014.

Bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer nr. 104 af 27/01/2014.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald.