Ofte stillede spørgsmål om pap- og kartonaffald fra husholdningerne

Pap og karton i husholdningsaffaldet kommer især fra emballage. Emballage defineres i Bekendtgørelse om visse krav til emballager som:

Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage.

Eksempler på pap:

• Papkasser
• Bølgepap 
• Paprør.

Eksempler på karton:

• Kasser fra morgenmadsprodukter som fx cornflakes
• Tandpasta-indpakninger
• Bouillon-indpakninger
• Pålægschokolade-indpakninger
• Kartonbakker til tomater eller andre frugt og grøntsager
• Kartonindpakninger til optændingsblokke
• Kartonindpakninger omkring frostvarer
• Kartonindpakninger omkring husholdningsartikler
• Kartonmærker sat på tøj for at angive pris, mærke og størrelse
• Skotøjsæsker
• Visse typer æggebakker.

Pap og karton fra husholdninger findes i affaldsdatasystemets (ADS) liste over fraktioner under kategorierne H06-Pap og H10-Papemballage. Der er også to EAK-koder, der dækker pap og emballagepap fra husholdninger – nemlig 20.01.01-Papir og pap og 15.01.01-Papir- og papemballage.

Hvor meget pap og karton kan vi samle ind?

Miljøstyrelsen har opgjort, at Danmarks samlede potentiale for indsamling af pap og karton til genanvendelse udgør ca. 108.000 tons. Potentialet er baseret på en gennemsnitsbetragtning pr. husholdning. 

Tabel 2. Potentialet for indsamling af pap og karton pr. husstand for enfamilieboliger, etageboliger og sommerhuse.

Hvor meget pap og karton samler vi ind i Danmark?

Vi indsamlede i Danmark 21.509 tons emballagepap og 25.819 tons pap fra husholdninger til genanvendelse i 2013 (jf. affaldsdatasystemet).

Disse mængder svarer til, at der i 2013 blev indsamlet 44 % af det beregnede potentiale for indsamling af genanvendeligt metalaffald fra husholdningerne. 

Når pap og karton fremstilles af genanvendt affald i stedet for jomfruelige råmaterialer, forbruges der mindre vand, kemikalier og jomfrueligt træ (cellulosefibre).

Tabel 1. Gennemsnitlige klima- og miljøeffekter for produktion af pap eller karton ved genanvendelse og jomfruelig produktion.

Klima- og miljøeffekter kan opgøres på mange forskellige parametre. Her vises global opvarmning (udledning af CO₂) og materialeforbrug (forbrug af jomfrueligt materiale). Tabellen viser, at der udledes ca. den samme mængde CO₂ ved genanvendelse som ved jomfruelig produktion. Dette skyldes, at beregningen ikke antager, at biomasse er en begrænset ressource, og derfor antages det heller ikke, at den sparede mængde af råmaterialet træ erstatter fossile brændsler i energiproduktionen, hvilket ville give en forholdsmæssig lavere CO₂-udledning.

Der kan være store forskelle mellem produktion geografisk set og fra fabrik til fabrik - fx kan der være store forskelle på CO₂-udledningen fra elforbruget afhængig af, om genanvendelsen sker i Sverige eller i Danmark. Der tages forbehold for, at tallene i tabellen er gennemsnitlige, og der er forskelle i systemafgrænsningerne for beregningerne.

Genanvendelse af pap og karton bidrager til at målene om en høj grad af genanvendelse af husholdningernes affald.

Ressourcestrategien Danmark uden Affald blev offentliggjort i oktober 2013. Her sættes mål for, hvor stor en andel af de tørre genanvendelige fraktioner, vi skal genanvende i Danmark i 2022:

Dobbelt så meget husholdningsaffald vil blive genanvendt (organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald). I dag genanvendes 22 % og målet er 50 % i 2022.

Målsætningen om 50 % genanvendelse er inspireret af EU's affaldsdirektiv og emballagedirektiv, der opstiller konkrete målsætninger for de tørre genanvendelige fraktioner.

National lovgivning

I Danmark er det affaldsbekendtgørelsen, der udstikker de formelle rammer, som kommunerne skal følge. Det gør de i form af kommunale regulativer for affald, som beskriver de regler, som kommunens borgere skal følge.

Affaldsbekendtgørelsens kapitel 7 beskriver de ordninger, der skal indføres. Hvad angår pap og karton, fastsætter § 27, at der skal etableres en indsamlingsordning for papaffald, herunder papemballager. § 28 kræver, at indsamlingsordningen skal være en henteordning, hvis kommunen ikke har opnået en indsamlingsprocent på 55 af det beregnede potentiale. § 32 kræver, at kommunen sikrer, at alle husholdninger har adgang til en genbrugsplads. Endelig kræver § 35, at der etableres en ordning for bygge- og anlægsaffald.

I mange kommuner er der storskraldsordninger, som dog ikke nævnes specifikt i affaldsbekendtgørelsen. Både på genbrugspladsen og i storskrald vil der være pap- og kartonaffald.

Emballageafgiftsloven har også indflydelse på forbrug og genanvendelse af pap og karton i husholdninger, da den i kraft af afgifter har til formål at forebygge, at der bliver dannet affald. Emballageafgiften skal få forbrugeren til at købe færre emballager.

EU-lovgivning

På EU-plan er det vigtigste direktiv i forhold til pap- og kartonaffald emballagedirektivet. Det fastsætter et mål om, at vi senest 31. december 2008 skulle have genanvendt mindst 60 % (vægt) af papemballagerne fra alle kilder.

Affaldsdirektivet, der generelt er det væsentligste direktiv i forhold til husholdningsaffald, nævner ikke pap og karton specifikt.

Pap er en af de fraktioner, vi har indsamlet gennem mange år. Pap- og kartonemballage skal være tømt, inden det kommes i indsamlingssystemet.

Henteordninger

Der er to overordnede måder at indsamle genanvendelige fraktioner fra husstande med en henteordning:

• Kildesorteret, hvor borgeren adskiller individuelle genanvendelige fraktioner i separate beholdere.
• Kildeopdelt, hvor borgeren samler flere genanvendelige fraktioner i samme beholder.

Der findes flere forskellige løsninger på beholdervalg. Nogle kommuner har en separat beholder til pap og karton, mens andre kommuner har flerkammerløsninger (to eller fire kamre) af varierende størrelse. En udfordring her er størrelsen af beholderen til pap og karton, da denne fraktion kan sætte sig fast i beholderen, hvis rummet er for lille, og det gør tømning mere besværlig. Især pap kan fylde meget.

Hvor ofte beholderen skal tømmes, afhænger af dens størrelse. Men der er også andre hensyn at tage, når der skal vælges beholder, bl.a. hvor lang tid der går, før kvaliteten af de genanvendelige materialer begynder at blive dårligere. Pap og karton skal helst ikke ligge alt for længe, inden det genanvendes, da det går ud over kvaliteten. Hvis man vælger en flerkammerløsning, kan man med fordel overveje, om det er muligt at tilrettelægge størrelsen på kamrene og de fraktioner, der indsamles, således at alle beholderens kamre fyldes omtrent samtidig.

I nogle kommuner indsamles der også pap via storskraldsordninger.

Bringeordninger

Bringeordninger er eksempelvis miljøstationer, kuber og genbrugspladser. Typisk er kuber placeret ved supermarkeder og på genbrugspladsen. Den mest udbredte indsamlingsløsning har dog historisk set været via den kommunale genbrugsstation.

Pap og karton indsamles og sorteres på danske genanvendelsesanlæg og afsættes dernæst til fabrikker, som producerer nyt pap og karton. Der er mange indsamlere i Danmark, men den største mængde pap og karton afsættes til genanvendelse hos oparbejdere i udlandet. Papfabrikkerne afsætter typisk deres produkter til emballage­virksomheder.

Den værdifulde råvare i pap og karton er cellulosefibrene, som genanvendes igen og igen. Normalt går man ud fra, at fibrene kan genanvendes op til syv gange. Fibrene i pap og karton bliver kortere, hver gang de genanvendes, og til sidst bliver fibrene så korte, at de ikke længere kan anvendes. 

Det er vigtigt at opbevare genanvendeligt pap og karton tørt, fordi fibrene vil gå i opløsning og blive ødelagt, hvis de udsættes for vand og/eller fugt i forbindelse med indsamling.

Genanvendelse

Det indsamlede pap/karton bliver først visuelt kontrolleret på et dansk genanvendelsesanlæg, hvor større urenheder sorteres fra.

Papfabrikkerne modtager derefter råvaren. Her bliver materialet sønderdelt og lavet til en såkaldt "pulp". Fra denne masse frasorteres klistermærker, forsendelsesetiketter, tape, plast, metalclips og andre urenheder. Efterfølgende renses massen til en ensartet fibermasse.

Fibermassen bliver lagt ud i lange baner og behandlet med vand, damp og tilsætningsstoffer. Nyt pap i forskellige kvaliteter bliver derefter produceret på store ruller.

Her er nogle eksempler på problemstillinger, der ofte dukker op i forbindelse med pap- og kartonaffald:

• Fibrene kan blive ødelagt, når pap og karton bliver fugtigt.
• Ved sortering kan der opstå tvivl om, hvorvidt affaldet er papir eller pap og karton. Anbefalingen her er så at aflevere det til pap- og kartonindsamlingen. Papir kan genanvendes til produktion af pap og karton uden problemer. Men omvendt kan pap og karton give problemer i papirgenanvendelsen.
• Grænsen mellem papir, karton og pap bliver mindre tydelig, når kartonen visuelt minder mere om papir end pap.
• Overordnet er karton til genanvendelse interessant, da det er et materiale, som ikke tidligere har været i fokus og indsamlet til genanvendelse.
• Store papemner kan give problemer ved husstandsindsamling i beholder, da de har en tendens til at sætte sig fast i beholderen.

Her kan du læse mere om genanvendelse af pap og karton:

Dakofa's vejledning til CO₂-opgørelser i affaldsbranchen.

Norden, Karl Hillman, Anders Damgaard, Ola Eriksson, Daniel Jonsson and Lena Fluck, Climate Benefits of Material Recycling, Inventory of Average Greenhouse Gas Emissions for Denmark, Norway and Sweden, ISBN 978-92-893-4217-9.

European Commission, Methodology Study Eco-design of Energy-using Products, Final Report, MEEUP, Methodology Report (2005).

Ressourcestrategien "Danmark uden affald" (2013).

Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Formel for beregning af genanvendelsesprocent – se bilag 5.

Affaldsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse om visse krav til emballager.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald.

Oversigt over kommunale indsamlingsordninger.