Ofte stillede spørgsmål om papiraffald fra husholdningerne

Papir i husholdningsaffaldet kommer bl.a. fra emballage. Emballage defineres i Bekendtgørelse om visse krav til emballager som:

Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage.

Andre eksempler på papir:

• Aviser og reklamer
• Magasiner / kataloger
• Printerpapir
• Bøger
• Kladdehæfter
• Kuverter med og uden ruder.

Papir fra husholdninger findes i affaldsdatasystemets (ADS) liste over fraktioner under kategorierne H05-Papir inkl. aviser og H09-Emballagepapir. Der er også to EAK-koder, der dækker papir fra husholdninger – nemlig 20.01.01-Papir og pap og 15.01.01-Papir- og papemballage.

Hvor meget papir kan vi samle ind?

Miljøstyrelsen har opgjort, at Danmarks samlede potentiale for indsamling af papir til genanvendelse udgør 324.000 tons. Potentialet er baseret på en gennemsnitsbetragtning pr. husholdning. 

Tabel 2. Papirpotentialet pr. husstand for enfamilieboliger, etageboliger og sommerhuse.

Hvor meget papir samler vi ind i Danmark?

Vi indsamlede i Danmark 100 tons emballagepapir og 173.781 tons papir fra husholdninger til genanvendelse i 2013 (jf. affaldsdatasystemet).

Disse mængder svarer til, at der i 2013 blev indsamlet 54 % af det beregnede potentiale for indsamling af genanvendeligt papiraffald fra husholdningerne.

Når papir fremstilles af genanvendt papiraffald i stedet for jomfruelige råmaterialer, forbruges der mindre energi, vand, kemikalier og cellulosefibre (træ).

Tabel 1. Gennemsnitlige klima- og miljøeffekter ved produktion af papir ved genanvendelse og jomfruelig produktion.

Klima- og miljøeffekter kan opgøres på mange forskellige parametre. Her vises global opvarmning (udledning af CO₂), materialeforbrug (forbrug af jomfrueligt materialeforbrug) og vandforbrug. Bemærk, at beregningen ikke antager, at biomasse er en begrænset ressource, og derfor antages det heller ikke, at den sparede mængde af råmaterialet træ erstatter fossile brændsler i energiproduktionen, hvilket ville give en forholdsmæssig lavere CO₂-udledning.

Det skal dog bemærkes, at der er tab i papirkvaliteten, da det fx ikke er muligt at producere rent hvidt kopipapir af husholdningernes papiraffald. 

Der kan være store forskelle mellem produktion geografisk set og fra fabrik til fabrik - fx kan der være store forskelle på CO₂-udledningen fra elforbruget afhængig af, om genanvendelsen sker i Sverige eller i Danmark. Der tages forbehold for, at tallene i tabellen er gennemsnitlige, og der er forskelle i systemafgrænsningerne for beregningerne.

Genanvendelse af papir bidrager til at nå målene om en høj grad af genanvendelse af husholdningernes affald.

Ressourcestrategien Danmark uden Affald blev offentliggjort i oktober 2013. Her sættes mål for, hvor stor en andel af de tørre genanvendelige fraktioner, vi skal genanvende i Danmark i 2022:

Dobbelt så meget husholdningsaffald vil blive genanvendt (organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald). I dag genanvendes 22 % og målet er 50 % i 2022.

Målsætningen om 50 % genanvendelse er inspireret af EU's affaldsdirektiv og emballagedirektiv, der opstiller konkrete målsætninger for de tørre genanvendelige fraktioner.

National lovgivning

I Danmark er det affaldsbekendtgørelsen, der udstikker de formelle rammer, som kommunerne skal følge. Det gør de i form af kommunale regulativer for affald, som beskriver de regler, som kommunens borgere skal følge.

Affaldsbekendtgørelsens kapitel 7 beskriver de ordninger, der skal indføres. Hvad angår papir, fastsætter § 26, at der skal etableres en indsamlingsordning for papiraffald. § 28 kræver, at indsamlingsordningen skal være en henteordning, hvis kommunen ikke har opnået en indsamlingsprocent på 55 % af det beregnede potentiale. Endelig kræver § 35, at der etableres en ordning for bygge- og anlægsaffald.

I mange kommuner er der storskraldsordninger, som dog ikke nævnes specifikt i affaldsbekendtgørelsen. Der vil forekomme papir både på genbrugspladsen, i bygge- og anlægsaffaldet samt i storskrald.

EU-lovgivning

Affaldsdirektivet og emballagedirektivet er de to vigtigste direktiver på EU-plan i forhold til glasaffald.

Affaldsdirektivets artikel 11 angiver som mål, at der senest i 2015 skulle indføres særskilt indsamling af som minimum bl.a. papir. Desuden kræver direktivet, at medlemslandene senest i 2020 kommer op på mindst 50 % (vægt) genanvendelse af bl.a. papiraffald fra husholdninger.

Emballagedirektivet fastsætter et mål om, at vi senest 31. december 2008 skulle have genanvendt mindst 60 % (vægt) af papiremballagerne fra alle kilder.

Henteordninger

Der er to overordnede måder at indsamle genanvendelige fraktioner fra husstande med en henteordning:

• Kildesorteret, hvor borgeren adskiller individuelle genanvendelige fraktioner i separate beholdere.
• Kildeopdelt, hvor borgeren samler flere genanvendelige fraktioner i samme beholder.

Der findes flere forskellige løsninger på beholdervalg. Nogle kommuner har en separat beholder til papir, mens andre kommuner har flerkammerløsninger (to eller fire kamre) af varierende størrelse, hvor papir enten har sit eget kammer eller blandes med andre genanvendelige fraktioner.

Hvor ofte beholderen skal tømmes, afhænger af dens størrelse. Men der er også andre hensyn at tage, når der skal vælges beholder, bl.a. hvor lang tid der går, før kvaliteten af materialerne begynder at blive dårligere. Fx skal papir holdes helt tørt, inden det genanvendes, da det ellers går ud over kvaliteten. En tommelfingerregel siger, at papir ikke skal ligge gennemvædet længere end nogle få dage, før papirfibrene nedbrydes.

Hvis man vælger en flerkammerløsning, kan man med fordel overveje, om det er muligt at tilrettelægge størrelsen på kamrene og de fraktioner, der indsamles, således at alle beholderens kamre fyldes omtrent samtidig.

I nogle kommuner indsamles der også papir via storskraldsordninger.

Bringeordninger

Bringeordninger er eksempelvis miljøstationer, kuber og genbrugspladser.

Papir er en af de fraktioner, vi har indsamlet gennem mange år. Typisk er kuber placeret ved supermarkeder og på genbrugspladsen, men den mest udbredte indsamlingsløsning har dog historisk set været via den kommunale genbrugsstation.

Papir indsamles og sorteres på danske genanvendelsesanlæg og afsættes dernæst til fabrikker, som producerer nyt papir. Der er mange indsamlere i Danmark, men den største mængde papir afsættes til genanvendelse på papirfabrikker i udlandet.

Papirfabrikkerne afsætter typisk deres produkter direkte til detailhandlen og industrien.

Genanvendelse

Det indsamlede papir bliver først visuelt kontrolleret på et dansk genanvendelsesanlæg, hvor større urenheder sorteres fra. Her presses papiret i store industriballer.

Papirfabrikkerne modtager så råvaren, hvor materialet sønderdeles og lavet til en såkaldt "pulp". Fra denne masse frasorteres klistermærker, forsendelsesetiketter, tape, plast, metalclips og andre urenheder. Efterfølgende renses massen til en ensartet fibermasse.

Fibermassen bliver lagt ud i lange baner og behandlet med vand, damp og tilsætningsstoffer. Nyt papir i forskellige kvaliteter bliver derefter produceret på store ruller.

Her er nogle eksempler på problemstillinger, der ofte dukker op i forbindelse med papiraffald:

• Mængden af papir fra husstande falder på grund af faldet i mængden af aviser og reklamer, som forbruges af husholdningerne. Det giver en overordnet udfordring med materiel til indsamling, fordi der er forskel i mængden af papir til genanvendelse fra de enkelte husstande. Derfor kan det betale sig at se på fleksibiliteten i de valgte ordninger, fx ved at se på hvor ofte hver enkelt husstand får tømt sin beholder eller at se på beholdernes størrelse.
• Papirfibrene nedbrydes, når papiret bliver fugtigt.
• Grænsen mellem papir, karton og pap bliver mindre tydelig, når kartonen visuelt minder mere om papir end pap.
• Ved sortering kan der opstå tvivl, om noget er papir eller pap og karton. Anbefalingen her er så at aflevere det til pap- og kartonindsamlingen. Papir kan genanvendes til produktion af pap og karton uden problemer. Men omvendt kan pap og karton give problemer i papirgenanvendelsen.

Her kan du læse mere om genanvendelse af papir:

Fastlæggelse af data for materialegenanvendelse til brug i CO2-opgørelser (2011).

Dakofa's vejledning til CO₂-opgørelser i affaldsbranchen.

Inventory of Carbon & Energy (ICE), Version 2.0, Prof. Geoff Hammond & Craig Jones, Sustainable Energy Research Team (SERT), Department of Mechanical Engineering, University of Bath, UK.

Norden, Karl Hillman, Anders Damgaard, Ola Eriksson, Daniel Jonsson and Lena Fluck, Climate Benefits of Material Recycling, Inventory of Average Greenhouse Gas Emissions for Denmark, Norway and Sweden, ISBN 978-92-893-4217-9.

European Commission, Methodology Study Eco-design of Energy-using Products, Final Report, MEEUP, Methodology Report (2005)

Livscyklusanalyse for papir: EASETECH (DTU), ver. 07.03.2016.

Ressourcestrategien "Danmark uden affald" (2013).

Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Formel for beregning af genanvendelsesprocent – se bilag 5.

Affaldsbekendtgørelsen.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald.