Ofte stillede spørgsmål om træaffald fra husholdningerne

Træaffald inddeles normalt ikke efter træsorter, men efter den behandling, som træet har fået. Altså om træet eksempelvis er malet, lakeret, limet, imprægneret - eller måske fyldt med søm og skruer.

Forskellige kategorier af træaffald:

• Rent træ
  • Træpaller (undtagen de klodser, der adskiller de to sider)
  • Konstruktionstræ (fx spær og lægter).
• Malet eller lakeret træ
  • Møbler
  • Gulvbrædder.
• Limtræ
  • Spånplader
  • Krydsfinér.
• Trykimprægneret træ
  • Træ beregnet til udendørskonstruktioner, fx hegnspæle.

Træ fra husholdninger findes i affaldsdatasystemets (ADS) liste over fraktioner under kategorierne H15-Træ og H16-Imprægneret træ. Der er også flere EAK-koder, der dækker træ. De væsentligste EAK-koder for husholdninger er:

• 20.01.37 Træ indeholdende farlige stoffer
• 20.01.38 Træ, bortset fra affald, der hører under 20.01.37
• 15.01.03 Træemballage
• 17.02.01 Træ.

Hvor meget træ kan vi samle ind?

Træaffald findes primært i bygge- og anlægsaffald. Der er ikke så meget træ i restaffaldet, da træ ofte er i større stykker, der ikke passer i en almindelig husholdningsbeholder. Det er i storskrald samt stort og småt brændbart fra genbrugsstationerne, at der især kan udsorteres mere træaffald.

Miljøstyrelsen har opgjort, at Danmarks samlede potentiale for indsamling af træ til genanvendelse udgør 324.000 tons. Potentialet er baseret på en gennemsnitsbetragtning pr. husholdning. 

Tabel 2. Træpotentialet pr. husstand for enfamilieboliger, etageboliger og sommerhuse.

Hvor meget træ samler vi ind i Danmark?

Vi indsamlede i Danmark 155.792 tons træaffald og 16.346 tons imprægneret træ samt 7.481 tons emballagetræ fra husholdninger til genanvendelse i 2013 (jf. affaldsdatasystemet). Når det trykimprægnerede træ fraregnes, svarer disse mængder til, at der i 2013 blev indsamlet 38 % af det beregnede potentiale for indsamling af genanvendeligt træaffald.

Når affaldstræ genanvendes til nye produkter, mindsker det forbruget af jomfrueligt træ.

Affaldstræ kan eksempelvis genanvendes i produktionen af spånplader.

Tabel 1. Gennemsnitlig miljøeffekt ved produktion af spånplader ved genanvendelse og jomfruelig produktion.

Genanvendelse af træbidrager til at målene om en høj grad af genanvendelse af husholdningernes affald.

Ressourcestrategien Danmark uden Affald blev offentliggjort i oktober 2013. Her sættes mål for, hvor stor en andel af de tørre genanvendelige fraktioner, vi skal genanvende i Danmark i 2022:

Dobbelt så meget husholdningsaffald vil blive genanvendt (organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald). I dag genanvendes 22 % og målet er 50 % i 2022.

Målsætningen om  50 % genanvendelse er inspireret af EU's affaldsdirektiv og emballagedirektiv, der opstiller konkrete målsætninger for de tørre genanvendelige fraktioner. Imprægneret træ tæller ikke med i beregningen af genanvendelsesprocenten.

National lovgivning

I Danmark er det affaldsbekendtgørelsen, der udstikker de formelle rammer, som kommunerne skal følge. Det gør de i form af kommunale regulativer for affald, som beskriver de regler, som kommunens borgere skal følge.

Affaldsbekendtgørelsens kapitel 7 beskriver de ordninger, der skal indføres. Hvad angår træ, fastsætter § 34 og 36, at der skal etableres en indsamlingsordning for hhv. imprægneret træ og kreosotbehandlet træ. Rent træ, fx fra emballager, nævnes ikke specifikt i affaldsbekendtgørelsen. § 32 kræver, at kommunen sikrer, at alle husholdninger har adgang til en genbrugsplads. Endelig kræver § 35, at der etableres en ordning for bygge- og anlægsaffald.

I mange kommuner er der storskraldsordninger, som dog ikke nævnes specifikt i affaldsbekendtgørelsen. Både på genbrugspladsen, i bygge- og anlægsaffaldet og i storskraldet vil der være træaffald.

EU-lovgivning

Emballagedirektivet er det vigtigste direktiv på EU-plan i forhold til træaffald. Det fastsætter et mål om, at vi senest 31. december 2008 skulle have genanvendt mindst 15 % (vægt) af træemballagerne.

Affaldsdirektivet, der generelt er det væsentligste direktiv i forhold til husholdningsaffald, nævner ikke træ specifikt.

Træaffald adskiller sig fra de øvrige tørre genanvendelige fraktioner, der ellers er i fokus. Træaffald kommer typisk fra kasserede møbler eller andre store effekter og er blandt andet derfor ikke så egnet til indsamling ved husholdningerne. Den husstandsindsamling, der findes for træaffald, er storskraldsindsamling. Den mest udbredte ordning er dog indsamling via de kommunale genbrugsstationer.

Henteordninger

En henteordning vil typisk være i form af en storskraldsordning, hvor borgerne kan komme af med affald, som de ikke selv kan transportere til genbrugspladsen. Typisk skal borgerne sætte træaffald ved vejkanten på dagen for tømning. Nogle kommuner kører ikke med en fast ruteindsamling, men lader borgerne selv tilmelde sig indsamlingen, som så kun hentes fra de adresser, der har tilmeldt sig.

Bringeordninger

Bringeordninger for træ er normalt kommunale genbrugspladser, der historisk set har været den mest udbredte indsamlingsløsning for træaffald.

Det indsamlede træ bliver visuelt kontrolleret på danske genanvendelsesanlæg. Her bliver kvaliteten bestemt og større urenheder bliver sorteret fra maskinelt. Bagefter bliver træaffaldet neddelt og komprimeret i særlige neddelings- og sorteringsanlæg samt flismaskiner. Kvaliteten fastlægges, og fraktionen afsættes i ind- og udland.

Rent træ genanvendes som sekundær råvare til nyproduktion af spånpladeprodukter på fabrikker i både ind- og udland. Træaffald med urenheder som malingrester, jord, plast m.m., bliver forbrændt i forbrændingsanlæg med henblik på energiudnyttelse.

Trykimprægneret træ afsættes også til forbrændingsanlæg, der har særlige behandlingsgodkendelser til netop disse materialer. Det kan være nødvendigt at deponere træaffaldet, hvis det er stærkt forurenet af impægneringen.

Her er nogle eksempler på problemstillinger, der ofte dukker op i forbindelse med træaffald:

• Træaffald egner sig ikke til husstandsindsamling i beholder, der ofte bliver tømt. Det skyldes blandt andet, at træaffald mest består af store effekter, fx møbler, som ikke kasseres så ofte.
• Sortering er et stort problem. Det meste træaffald afleveres som en samlet, blandet fraktion, og kvaliteten ender dermed typisk som "laveste kvalitet". Man vil kunne genanvende langt mere træ, hvis folk, fx mandskab på genbrugspladserne, vidste mere om trækvaliteter. Dermed ville det kunne betale sig både miljømæssigt og økonomisk at have flere forskellige sorteringer på genbrugspladsen.

Her kan du læse mere om genanvendelse af træ:

Indledende miljømæssig vurdering af disponeringen af træaffald i Danmark, 2006

Norden, Karl Hillman, Anders Damgaard, Ola Eriksson, Daniel Jonsson and Lena Fluck, Climate Benefits of Material Recycling, Inventory of Average Greenhouse Gas Emissions for Denmark, Norway and Sweden, ISBN 978-92-893-4217-9.

Ressourcestrategien "Danmark uden affald" (2013).

Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Formel for beregning af genanvendelsesprocent – se bilag 5.

Bekendtgørelse om visse krav til emballager.

Bekendtgørelse af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier nr. 1071 af 15/09/2014.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald.